Generalforsamlinger i KE-aktieselskaberne
Generalforsamlinger i KE-aktieselskaberne
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
Sager til beslutning
2. Generalforsamlinger i KE-aktieselskaberne
TMU 288/2006 J.nr. 9.0007/06
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget godkender
at der gennemføres papirgeneralforsamlinger i KE
Forsyning Holding P/S, KE Forsyning Komplementar A/S, KE Varme- og Elforsyning
Holding P/S og KE Varme- og Elforsyning Komplementar A/S,
at generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning
for selskaberne til efterretning,
at generalforsamlingerne godkender årsrapporterne for
selskaberne,
at generalforsamlingerne meddeler direktion og
bestyrelse decharge,
at generalforsamlingerne beslutter overførsel af årets
resultat til 2006 og
at generalforsamlingerne genvælger KPMG C. Jespersen
som revisor.
RESUME
KE har indkaldt til
generalforsamling i de fire overliggende aktieselskaber i koncernen; KE
Forsyning Holding P/S, KE Forsyning Komplementar A/S, KE Varme- og Elforsyning
Holding P/S og KE Varme- og Elforsyning Komplementar A/S til afholdelse den 22.
maj 2006.
Teknik- og Miljøudvalget skal
på baggrund af Borgerrepræsentationens delegation af
generalforsamlingskompetence til udvalget træffe beslutning om forløbet af og
stemmeafgivelsen på generalforsamlingen, der vil blive afholdt som
papirgeneralforsamling.
KE's direktion og bestyrelse
vil på udvalgsmødet give en præsentation af KE og årets resultater, som fremgår
af de vedlagte årsrapporter for selskaberne.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Københavns Energi (KE)
skal inden udgangen af maj måned holde ordinære generalforsamlinger i de
aktieselskaber, der blev udskilt fra kommunen pr. 31. december 2004.
KE har i den
forbindelse den 11. maj 2006 indkaldt til generalforsamlinger i KE Forsyning Holding P/S, KE Forsyning Komplementar
A/S, KE Varme- og Elforsyning Holding P/S og KE Varme- og Elforsyning
Komplementar A/S til afholdelse den 22. maj 2006, jf. vedlagte
indkaldelser.
Borgerrepræsentationen
har delegeret generalforsamlingskompetencen til Teknik- og Miljøudvalget, idet
udvalget dog i sager af overordnet principiel og økonomisk betydning skal søge
sit mandat bekræftet i Borgerrepræsentationen (jf. BR 604/04 og BR 22/06).
Som nævnt i
indstillingen om vedtægtsændringer i KE, som udvalget fik forelagt den 10. maj
2006, har kommunen direkte indflydelse som generalforsamling i de fire
overliggende selskaber KE Forsyning
Holding P/S, KE Forsyning Komplementar A/S, KE Varme- og Elforsyning Holding
P/S og KE Varme- og Elforsyning Komplementar A/S, mens det er
holdingselskabernes bestyrelser, der tegner generalforsamlingen i datterselskaberne.
Teknik- og
Miljøudvalget skal derfor til beslutning forelægges de spørgsmål, der skal
behandles på generalforsamlingerne i de fire overliggende KE-selskaber.
Kommunen er
eneaktionær i KE, og taler med én stemme på generalforsamlingen.
Stemmeafgivelsen sker i henhold til udvalgets beslutning.
Udvalget er i det
notat af 26. januar 2006 om forvaltningen af ejerskabet af KE, der blev optrykt
i materialesamlingen om selskaberne i TMF til mødet den 22. marts 2006, og i
notat af 30. marts 2006 om afviklingen af generalforsamlinger i KE-selskaberne,
der blev forelagt på mødet den 5. april 2006 som punkt 19i, blevet nærmere
orienteret om rammerne for, hvordan udvalgets beslutninger som
generalforsamling skal træffes.
Teknik- og
Miljøforvaltningen har sammen med advokatfirmaet Norrbom & Vinding
vurderet, at udvalgets beslutning om, hvordan man skal stemme på
generalforsamlingen, mest hensigtsmæssigt træffes på samme måde som alle andre
beslutninger, som udvalget skal træffe. Dette er baggrunden for, at der med
denne indstilling lægges op til, at udvalget på et møde og på baggrund af en
indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen beslutter forløbet af og stemmeafgivelsen
på en efterfølgende papirgeneralforsamling.
Ved en
papirgeneralforsamling forstås en generalforsamling, hvor aktionærerne ikke
møder personligt frem, men på forhånd har besluttet, hvordan der skal stemmes..
På de forestående papirgeneralforsamlinger i de fire overliggende
KE-aktieselskaber vil stemmeafgivelsen således ske i overensstemmelse med
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning, jf. beslutningsprotokollen.
Behandlingen af
indstillingen på udvalgsmødet
På den ordinære
generalforsamling i et "almindeligt" aktieselskab med mange aktionærer vil både
selskabets bestyrelse og direktion almindeligvis være til stede blandt andet
for at fremlægge bestyrelsens beretning for det forløbne år og besvare
spørgsmål fra aktionærerne.
Teknik- og
Miljøforvaltningen har bestræbt sig på at tilrettelægge udvalgets behandling af
sagen således, at den bedst muligt afspejler afviklingen af en almindelig
generalforsamling.
Med henblik på at give
Teknik- og Miljøudvalget den bedst mulige baggrund for at træffe beslutning om
generalforsamlingens forløb, har Teknik- og Miljøforvaltningen derfor med
forbehold for udvalgets godkendelse inviteret KE's direktion og bestyrelse til
at deltage i behandlingen af sagen. Deltagelsen vil i givet fald ske i henhold
til § 4, stk. 3 i udvalgets forretningsorden, som fastsætter, at "udvalget kan
tilkalde personer, der ikke
er ansat i kommunens tjeneste til at overvære en
sags behandling, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning".
Gæsterne fra KE under
behandlingen af punktet vil være:
KE's direktion (
Det tredje af de
eksterne medlem af bestyrelsen, Lars Holten Petersen, er forhindret i at
deltage, mens det andet af de to bestyrelsesmedlemmer fra BR,
Endelig vil
Behandlingen af
punktet vil blive indledt med, at KE's formand og direktion giver en
præsentation af KE og årets resultater af godt en halv times varighed.
Herefter vil der være
lejlighed til, at udvalget stiller uddybende spørgsmål og drøfter udviklingen i
selskabet med direktionen og bestyrelsen.
I denne forbindelse
vil det naturligvis være vigtigt, at udvalgets medlemmer rejser eventuelle
forhold, der er relevante i forhold til udvalgets stillingtagen til forløbet af
de efterfølgende papirgeneralforsamlinger.
Som det fremgår,
indstiller Teknik- og Miljøforvaltningen, at udvalget godkender, at de
efterfølgende generalforsamlinger i KE-selskaberne
-
tager
bestyrelsens beretning for selskaberne til efterretning,
-
godkender
årsrapporterne for selskaberne (idet det bemærkes, at udvalget ved godkendelsen
af årsrapporten samtidig godkender bestyrelsens honorarer),
-
meddeler
direktion og bestyrelse decharge (d.v.s. beslutter, at man ikke vil gøre
erstatningsansvar gældende i anledning af det forløbne regnskabsår)
-
beslutter at
overføre årets resultat til indeværende år og
-
genvælger KPMG C.
Jespersen som revisor.
Generalforsamlingerne vil i givet fald
blive protokolleret, som det fremgår af de vedlagte udkast til protokollater.
Når udvalget ikke har
flere spørgsmål, forlader gæsterne fra KE mødet, hvorefter udvalget på
sædvanlig vis har lejlighed til at udveksle synspunkter i enrum, inden udvalget
træffer sin beslutning.
Forvaltningens
bemærkninger til årsrapporterne
Forvaltningen har
gennemgået årsrapporterne, der er forsynet med revisionspåtegning uden
forbehold, og har ikke fundet , at disse giver anledning til særlige
bemærkninger.
Det bemærkes, at der allerede har været afholdt
generalforsamling i datterselskaberne (herunder netselskaberne og
udførerselskabet KE A/S) den 27. april, 28. april og 5. maj. De væsentligste
begivenheder i datterselskaberne i årets løb og årets resultat i selskaberne er
indarbejdet i årsrapporterne for moderselskaberne KE Forsyning Holding P/S og
KE Varme- og Elforsyning Holding P/S.
Årsrapporterne for datterselskaberne vil være fremlagt
under mødet, men kan herudover forud rekvireres særskilt fra Teknik- og Miljøforvaltningens
Sekretariat.
Udvalgets ejerpolitik for KE
Der er med dagsordenen for generalforsamlingerne og
med af årsrapporterne fokuseret på selskabernes aktiviteter og resultater i det
forløbne år, og i mindre grad på målsætningerne for den fremadrettede udvikling
i KE. Som nævnt på udvalgsmødet den 22. marts 2006 vil udvalget imidlertid
inden sommerferien få lejlighed til en drøftelse og stillingtagen til
ejerpolitikken for selskaberne i Teknik- og Miljøforvaltningen, herunder for
KE-aktieselskaberne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns kommune.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
-
BILAG VEDLAGT
Oversigt
over koncernstrukturen i KE
Indkaldelser
til generalforsamlinger i de fire selskaber m. bilag i form af årsrapporter
Udkast til
protokollat af generalforsamlingerne
Årsrapporter
fra datterselskaberne vil være fremlagt på mødet, men kan i øvrigt rekvireres
fra Sekretariatet
Mette Lis
Andersen