Mødedato: 17.05.2006, kl. 16:00

Forslag til Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune

Forslag til Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006

 

 

Sager til beslutning

 

16.      Forslag til Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune

 

TMU 289/2006  J.nr. 25.0003/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at forslag til Vandforsyningsplan 2006 sendes i offentlig høring i ca. 4 måneder fra den 17. maj til den 10. september 2006

 

RESUME

Borgerrepræsentationen skal vedtage en ny vandforsyningsplan for Københavns Kommune. I planforslaget er der lagt op til, at Københavns Kommune fastholder den eksisterende forsyningsstruktur, hvor alt drikkevand leveres af Københavns Energi, Vand A/S. Principperne i det eksisterende forsyningssystem fastholdes med transportledninger fra de 7 vandværker til byens højdebeholdere og forsyningsledninger. En oversigt over KE Vands anlæg og aftagerkommuner findes på figur 2.2 på side 14 i planforslaget (bilag 1).

 

Endvidere angiver planen de mål, kommunen har fastsat ud fra et overordnet ønske om en mere bæredygtig vandforsyning til kommunen. Det betyder konkret, at målene i planforslaget er fastsat ud fra ønsket om bedre udnyttelse af kommunens egne vandressourcer til gavn for naturen i de områder uden for kommunen, hvor KE Vand indvinder drikkevandet. Det er således bl.a. fastsat som et mål, at anvendelsen af sekundavand skal udgøre h.h.v. 2% af det samlede vandforbrug i 2011 og 4 % i 2017.

 

Ligeledes er målene fastsat ud fra et ønske om at mindske vandforbruget generelt samt sætte ind overfor eventuelle vandtab. KE Vands servicemål er medtaget i planforslaget, og der er fastsat nogle overordnede mål for forsyningssikkerheden og beredskabet for vandforsyningen i København.

 

KE Vands udgifter som følge af Forslag til Vandforsyningsplan 2006 er på 56,5 mio. kr. i 2006. Heraf udgør 52,5 mio. kr. udgifter som følge af fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering (fastsat i Vandforsyningsplan 2001). De resterende 4 mio. kr. årligt følger af den nyoprettede pulje til sekundavand på 2,0 mio. kr. samt en forhøjelse på 0,8 mio. kr. af den nuværende pulje til individuelle vandmålere fra 1,2 mio.kr. til 2 mio. kr. Denne pulje udvides samtidig til også at omfatte vandbesparende toiletter. Udgifterne vil blive finansieret via KE Vands takster. KE Vands takster godkendes ikke med denne indstilling, men godkendes på KE Vands generalforsamling efter en forudgående myndighedsgodkendelse af takstforslaget.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget vedtager at udsende planforslaget i offentlig høring i perioden 17. maj til 10. september 2006. Derefter foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager stilling til den endelige vandforsyningsplan, som udarbejdes på baggrund af indsendte høringssvar.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Vandforsyningsplaner udarbejdes i henhold til bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning med hjemmel i vandforsyningsloven. Vandforsyningsplaner skal i offentlig høring i mindst 3 måneder. Alle kommuner har en forpligtelse til at udarbejde en vandforsyningsplan, hvor kommunens forsyningsstruktur fastlægges. Forslag til Vandforsyningsplan 2006 udgør en revision af den hidtil gældende Vandforsyningsplan 2001. Planforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med de rammer, der er fastsat i øvrige planer (Regionplan 2005, Kommuneplan 2005, Agenda 21-plan og Grundvandsplan 2005).

Det daværende Miljø- og Forsyningsudvalg drøftede på mødet den 10. oktober 2005 et idéoplæg til vandforsyningsplanen (MFU 237/2005). Efterfølgende blev der afholdt et idé- og inspirationsmøde for relevante interessenter i Miljøkontrollen den 8. november 2005. På baggrund af drøftelserne på disse to møder og forvaltningens arbejde med vandforsyningsplanlægning godkendte Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 5. december 2005 (MFU 295/2005), at forslaget til vandforsyningsplan skulle baseres på en uddybning og konkretisering af udvalgte scenarier samt mål fra idéoplægget.

I forbindelse med udarbejdelsen har planfors laget været i intern høring hos Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Nedenfor er de enkelte mål i planen oplistet på de områder, som planen behandler.

  

Grundvandsressourcer og vandindvinding i København

·        Der skal i planperioden etableres en supplerende drikkevandsindvinding i Københavns Kommune.

 

Retningslinierne for udnyttelsen af vandressourcerne i Københavns Kommune er fastsat i Grundvandsplan 2005, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i efteråret 2005. Med udgangspunkt i grundvandsplanen vil aktiviteterne med henblik på at etablere drikkevandsindvinding inden for kommunegrænsen blive fortsat. Endvidere vil de mulige nødvendige investeringer til behandlings- og distributionsanlæg ved etablering af en drikkevandsindvinding i København blive undersøgt.

 

Forsyningsforhold generelt

Der er ikke opstillet specifikke nye mål omkring forsyningsforhold generelt. Der er således lagt op til en fastholdelse af den eksisterende forsyningsstruktur, hvor alt drikkevand leveres af KE Vand. Principperne i det eksisterende forsyningssystem fastholdes med transportledninger fra de 7 vandværker til byens højdebeholdere og forsyningsledninger. En oversigt over KE Vands anlæg og aftagerkommuner findes på figur 2.2 på side 14 i planforslaget (bilag 1).

 

Ledningsnettet

·        Der skal indenfor 20 år ske en reduktion i vandtabet og hermed en forbedring i forsyningssikkerheden på 25 % gennem fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering.

·        Der skal i første halvdel af planperioden gennemføres en undersøgelse til belysning af effekten på KE Vands ledningsnet af en fortsat reduktion i vandforbruget.

 

Renoveringstakten indebærer en fortsat foryngelse af ledningsnettet, hvorfor antallet af lækager alt andet lige vil falde yderligere i de kommende år. Takten medfører, at hele ledningsnettet renoveres i løbet af 100 år. Målet er uændret i forhold til målet for ledningsrenovering i Vandforsyningsplan 2001.

 

Hvis vandforbruget falder væsentligt, vil ledningsnettet være overdimensioneret med heraf følgende længere opholdstider og langsommere vandstrømme. Det skal derfor undersøges, om dette vil kunne få en indflydelse på opretholdelsen af forsyningstryk eller på vandkvaliteten.

 

Vandtab/lækage

·        Den nuværende frekvens af lækagesøgning, hvor hele ledningsnettet gennemgås over en 4-årig periode, vil blive videreført. På baggrund af erfaringerne herfra vil den fremtidige lækagesøgningsfrekvens blive fastlagt under hensyntagen til på den ene side at fastholde et lavt vandtab på den anden side at sikre en optimal økonomisk drift.

 

Vandforbrug

·        Der er i Vandforsyningsplan 2006 følgende mål for enhedsforbrug:.

 

Måltal for 2010 jf. VFP 2001 og Kommuneplan 2005

Uændret måltal for  2010 jf. VFP 2006

Fremskrivning af måltal for 2018

Enhedsforbrug

(Liter pr. indbyg. pr. døgn)

Husholdning

Institution

Erhverv

Fritidsformål

Umålt forbrug

 

 

 

110

8

34

2

9

 

 

 

110

8

34

2

9

 

 

 

110

8

34

2

9

I alt

163

163

163

·        I planperioden skal der gennemføres beregninger på, hvad der skal til, for at målet om et husholdningsforbrug på 110 liter/indbygger/døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning.

 

Målsætningen for vandforbruget i 2010 blev opstillet allerede i 1992 efter en periode, hvor en målrettet indsats havde medført mærkbare og fortsatte reduktioner i vandforbruget. Indenfor de seneste år har det imidlertid vist sig stadig vanskeligere at fastholde den positive udvikling. En tendens på landsplan til et stigende husholdningsforbrug kan muligvis også påvirke udviklingen i København og dæmpe effekten af de vandbesparende gevinster.

 

Københavns Kommune ønsker imidlertid at fastholde ambitionen fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005. Derfor fastholdes enhedsforbrug fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005 også som mål for 2010 i Vandforsyningsplan 2006, men målene forlænges til også at være mål i 2018. Samtidig skal der i planperioden gennemføres beregninger på, hvad der skal til (økonomisk, fysisk, andet) for at målet på 110 liter pr. indbygger pr. døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning.

 

Vandbesparende tiltag

·        Der skal gennem vandbesparende tiltag opnås en årlig reduktion i vandforbruget på 30.000 m3 eller 1 ‰ af det samlede vandforbrug i Københavns Kommune.

 

Til opnåelse af det opstillede mål for reduktion i vandforbruget afsættes en pulje på 2 mio. krone årligt. Det afsatte beløb skal anvendes til vandbesparende tiltag i form af støtte til installation af individuelle vandmålere i etageejendomme og som noget nyt til støtte til installation af vandbesparende toiletter. Erfaringerne med puljen vil blive evalueret m.h.p. tilrettelæggelse af fremtidige vandbesparende tiltag.

 

De pædagogiske aktiviteter på Vand- og Energiværkstedet vil blive videreført og vil blandt andet bidrage til bevidstgørelse omkring vandforbrug hos skolebørn. Også oplysningskampagner rettet mod forskellige m ålgrupper vil blive videreført.

 

Sekundavand/regnvand

·        Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 2 % af det samlede vandforbrug i 2011 og 4 % i 2017.

 

Ved sekundavand forstås vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet, herunder oppumpet grundvand, regnvand, genanvendelse af procesvand, overfladevand mv. Grundvandsplan 2005 indeholder en retningslinie om, at anvendelsen af sekundavand skal øges.

 

Til opnåelse af det opstillede mål for anvendelsen af sekundavand afsættes en pulje på 2 mio. kr. årligt til støtte til etableringen af anlæg for sekundavand. Ordningen evalueres efter 2 år, hvorefter puljebeløbet kan justeres.

 

KE Vand skal administrere den afsatte pulje. Erfaringerne med anvendelsen af sekundavand og genanvendelsen af regnvand samt den konkrete viden om potentialet og interessen for etableringen af sådanne anlæg er begrænset. Derfor skal der i de første år i planperioden gennemføres en behovsanalyse og fastsættes kriterier for tildeling af støttemidlerne. Disse fastsættes i et samarbejde mellem KE Vand og Miljøkontrollen. Herefter vil der blive gennemført en informationskampagne om ordningen, så de første erfaringer med ordningen kan evalueres af KE Vand og Miljøkontrollen efter 2 år. Erfaringerne kan evt. medføre en justering af det afsatte beløb.

 

Vandkvalitet

·        Vandforsyningen til København skal være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpel vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand.       

·        95% af drikkevandet skal være fremstillet ved simpel vandbehandling af rent grundvand.

·        Antallet af overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året.

 

Målsætningen om at basere drikkevandsfremstillingen på rent grundvand er i overensstemmelse med den nationale politik på området. Opretholdelsen af en vandforsyning baseret på rent grundvand forudsætter, at der til stadighed gennemføres en langsigtet og målrettet indsats for at beskytte de grundvandsressourcer, som drikkevandsforsyningen er baseret på.

 

For at opretholde kravene til forsyningssikkerhed opretholder KE Vand et forsyningsberedskab baseret på et anlæg for behandling af overfladevand på værket ved Regnemark. Det betyder, at en mindre del af drikkevandsforsyningen (under 5 %) stammer fra behandlet overfladevand, hvorfor det er nødvendigt at anvende klor i vandbehandlingen på værket for at forhindre bakterievækst. Overfladevandet opfylder de lovfastsatte kvalitetskrav og blandes i øvrigt med grundvand.

 

Kundeservice

·        Borgere, institutioner og erhverv skal til enhver tid på en let tilgængelig måde kunne få opdateret viden om drikkevandskvaliteten.

·        Følgende maksimumtider for genopretning ved brudhændelser skal overholdes:

·        24 timer for hovedledninger

·        4-6 timer for forsyningsledninger

·        2-4 timer for stikledninger

 

KE Vand informerer om vandkvaliteten i henhold til de lovfastlagte bestemmelser herom. KE Vands hjemmeside bliver løbende opdateret om væsentlige vandkvalitetsparametre. Ligeledes orienteres de kommuner, som modtager vand fra KE Vand, om vandkvaliteten gennem udsendelse af et halvårligt nyhedsbrev.

 

Forsyningssikkerhed/beredskab

·        Af hensyn til opretholdelsen af forsyningssikkerheden skal KE Vand råde over en indvindingsret og -kapacitet på 125 % af vandforbruget.

·        Vandindvindingen og vandbehandlingen skal på sigt omlægges, så det ikke længere er nødvendigt at anvende klor i drikkevandsproduktionen i forbindelse med anvendelse af overfladevand.

·        Vandforsyningen sikres mod forsyningssvigt eller forurening som følge af hærværk eller terrorhandlinger.

 

Forsyningen af København med drikkevand er meget højt prioriteret. KE Vand arbejder ud fra en målsætning om til enhver tid at være på forkant inden for sikkerhed i relation til vandforsyningen i København. Københavns Kommune opdaterer således løbende i samarbejde med KE Vand de gældende beredskabsplaner for området. For detaljer vedrørende beredskabet på vandforsyningsområdet i Københavns Kommune henvises til disse fortrolige planer, som bl.a. findes hos KE Vand og Miljøkontrollen. Forsyningssikkerheden i København sikres primært ved, at byledningsnettet forsynes med vand fra flere forskellige vandværker og transportledninger. Forsyningsnettets opbygning med ringledning og beholderanlæg er ligeledes med til at sikre en stabil vandforsyning. Det betyder, at forsyningen normalt vil kunne opretholdes, selv om der sker nedbrud eller forurening fx som følge af hærværk eller terrorangreb på et værk eller en transportledning. Ligeledes giver højdebeholderanlægget på Tinghøj en vis bufferkapacitet ved pludseligt opståede nedbrud på minimum et halvt døgn.

 

Inden for kommunegrænsen er placeret 5 nødforsyningsboringer, som løbende vedligeholdes og analyseres for relevante parametre. Endvidere eksisterer der reserveboringer ved det nedlagte Valby Vandværk, som i dag fungerer som vandværksted. I en nødforsyningssituation vil boringerne kunne tages i drift og medvirke som supplement til forsyningen med vand til københavnerne.

 

Miljø/Bæredygtigt vandkredsløb

·        Der skal gennemføres en afdækning af mulighederne for at etablere et bæredygtigt vandkredsløb i Københavns Kommune, som omfatter grund- og overfladevand, drikkevand og spildevand.

 

Københavns Energi (Vand og Afløb) har i 2004 igangsat et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med henblik på at få afdækket de mange tekniske aspekter, som knytter sig til et bæredygtigt vandkredsløb i København.

Københavns Kommune fremmer et bæredygtigt vandkredsløb via arbejdet med den fysiske planlægning i kommunen. Det sker bl.a., når de overordnede rammer for kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen og Agenda-21-planen, og når disse rammer konkretiseres i kommunens vandforsyningsplan, grundvandsplan og spildevandsplan.

 

Prisen på vand

Den samlede pris pr. kubikmeter vand omfatter nedenstående elementer, idet tallene refererer til vandprisen i 2006:

 

I 2006 udgør KE Vands samlede indtægter på vandtaksten i størrelsesordenen 450 mio. kr. – heraf ca. 250 mio. kr. fra salg til københavnerne. Den resterende del af indtægten stammer fra salg af vand til andre kommuner. KE Vands udgifter som følge af opfyldelse af målene i Forslag til Vandforsyningsplan 2006 udgør 56,5 mio. kr. i 2006. De resterende ca. 394 mio. kr. i 2006 bruger KE Vand til opretholdelse af produktionsanlæggene og til hele driften af vandforsyningen.

 

Af de 56,5 mio. kr., der gå til opfyldelse af målene i Forslaget til Vandforsyningsplan 2006, udgør 52,5 mio. kr. udgifter som følge af fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering (fastsat i Vandforsyningsplan 2001). De resterende 4 mio. kr. årligt følger af den nyoprettede pulje til sekundavand på 2,0 mio. kr. samt en forhøjelse på 0,8 mio. kr. af den nuværende pulje til individuelle vandmålere fra 1,2 mio.kr. til 2 mio. kr. Denne pulje udvides samtidig til også at omfatte vandbesparende toiletter. Alle udgifterne finansieret via KE Vands takster.

 

Nedenfor er angivet fordelingen af KE Vands udgifter over planperioden for de aktiviteter, der er omfattet af Forslag til Vandforsyningsplan 2006:

< span style='mso-bookmark:Tekst13'>

AKTIVITETER

Økonomiplan (alle beløb i mio. kr.)

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Vandbesparende aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilskud til vandmålere

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

Sekundavand

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

Øvrige aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vandbesparelser i alt

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

4,0

INVESTERINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledningsanlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reinvesteringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·   Vej og andre ledningsejere

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

·   Ventiler mv.

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

·   Hovedledninger

6,0

6,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0< /o:p>

2,0

·   Forsyningsledninger

32,5

35,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

34,0

Nyinvesteringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·    Hovedledning Ørestad

8,5

1,5

0,0

5,0

0,0

0,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

Beholdere/tårne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reinvesteringer

1,5

0,0

0,0

0,0

15,0

25,0

25,0

15,0

15,0

15,0

15,0

15,0

15,0

Investeringer i alt

52,5

46,5

40,0

45,0

55,0

65,0

75,0

65,0

65,0

65,0

65,0

65,0

65,0

Økonomiplan 2006-2018

 

Økonomi

Alle aktiviteter som følge af Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune finansieres via KE Vands takster. KE Vands udgifter som følge af Forslag til Vandforsyningsplan 2006 er på 56,5 mio. kr. i 2006. Heraf udgør 52,5 mio. kr. udgifter som følge af fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering (fastsat i Vandforsyningsplan 2001). ). De resterende 4 mio. kr. årligt følger af den nyoprettede pulje til sekundavand på 2,0 mio. kr. samt en forhøjelse på 0,8 mio. kr. af den nuværende pulje til individuelle vandmålere fra 1,2 mio.kr. til 2 mio. kr. Denne pulje udvides samtidig til også at omfatte vandbesparende toiletter. KE Vands takster godkendes ikke med denne indstilling, men godkendes på KE Vands generalforsamling efter en forudgående myndighedsgodkendelse af takstforslaget.

 

Københavns Kommune har ingen udgifter som følge af planforslaget.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:

1)     Kommunen vil reducere vandforbruget, så drikkevandskvaliteten og forsyningen sikres, og der tages hensyn til naturen i de områder, hvor vandet indvindes.

2)     Vandforbruget i husholdningerne skal reduceres til 110 liter pr. person pr. døgn i 2010.

3)     Det skal på sigt være muligt at indvinde drikkevand i Københavns Kommune

4)     Grundvandsressourcen (i Københavns Kommune) kan udnyttes til drikkevand og sekundavand samt til andre formål som fx grundvandskøling. Anvendelser, der kan reducere behovet for import af drikkevand, søges fremmet.

Ad 1: Miljøpåvirkningen vil være positiv. Kommunen fastholder via planforslaget målet om et lavt vandforbrug til gavn for naturen i de områder, hvor vandet indvindes. Målet for renoveringstakten for ledningsnettet samt for den årlige reduktion i vandforbruget som følge af vandbesparende tiltag understøtter direkte den positive miljøpåvirkning.

Ad 2: Miljøpåvirkningen vil være positiv. Målet om et vandforbrug på 110 liter pr. person pr. døgn i 2010 fastholdes i planforslaget.

Ad 3: Miljøpåvirkningen vil være positiv. Målet er skærpet i Forslaget til Vandforsyningsplan 2006, idet målet er, at der skal etableres en supplerende drikkevandsindvinding i kommunen.

Ad 4: Miljøpåvirkningen vil være positiv. Forslaget til Vandforsyningsplan 2006 sætter direkte mål for den procentdel af det samlede vandforbrug, der skal udgøres af sekundavand i h.h.v. 2011 og 2017.

 

Høring

KE Vand har været konsulent på udarbejdelsen af Forslag til Vandforsyningsplan 2006 og har således været direkte inddraget i udarbejdelsen af planforslaget.

Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner har haft planforslaget til intern høring.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1:      Forslag til Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune, april 2006.

 

 

Hjalte Aaberg


 

Til top