Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret
Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
Sager til beslutning
14. Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret
TMU 291/2006 J.nr. 621.0013/05
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler
at Teknik- og
Miljøforvaltningen bemyndiges til at udarbejde byfornyelsesprogrammer for hhv.
Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd i samarbejde med de
øvrige forvaltninger
at den i
indstillingen beskrevne organisationsmodel godkendes
at der i Teknik-
og Miljøudvalgets budget indarbejdes en udgiftsbevilling på 54 mio. kr. i årene
2006 til 2012 svarende til de samlede udgifter og en indtægtsbevilling på 18
mio. kr. svarende til den statslige udgiftsramme. Der anvises kassemæssig
dækning for den kommunale medfinansiering i årene 2006-2012 på i alt netto 36
mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets budget, bevillingen Plan & Arkitektur
funktion 0.15.3. Det samlede beløb på 54 mio. kr. omplaceres til bevillingen
Kvarterløft, funktion 0.15.3.
at indstillingen
sendes i høring i fagudvalgene før den behandles i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
RESUME
På Borgerrepræsentationens
møde den 1. december 2005 godkendtes en indstilling (BR 648/05), som
bemyndigede forvaltningen til
at fremsende ansøgning til Socialministeriet om
igangsætning af område- og bygningsfornyelse i Haraldsgadekvarteret Nord og
Haraldsgadekvarteret Syd.
En arbejdsgruppe med
deltagelse fra alle forvaltninger har herefter udarbejdet ansøgninger og
fremsendt dem til Socialministeriet.
I breve af 5. april 2006
imødekom Socialministeriet kommunens ansøgninger, idet ministeriet meddeler
reservation i henhold til byfornyelseslovens § 4, stk. 2 til de ansøgte
projekter. Kommunen havde søgt en samlet statslig udgiftsramme på 10 mio. kr.
til hvert projekt, men fik 9 mio. kr. til hvert projekt, jf. bilag 1 og 2.
Det er et vilkår for
reservationen, at Borgerrepræsentationen inden den 1. februar 2007 træffer beslutning
om område- og bygningsfornyelse på grundlag af et byfornyelsesprogram for
ovennævnte to områder og ansøger Socialministeriet om tilsagn om refusion af
udgifter til gennemførelse af beslutningen inden for den meddelte reservation.
Ud fra et ønske om at borgerinddragelsesfasen i forbindelse med udarbejdelse af
et byfornyelsesprogram bør være 6 måneder, vil der blive søgt forlængelse af
denne frist.
På den baggrund foreslås det,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at udarbejde byfornyelsesprogrammer
for hhv. Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd i samarbejde med
de øvrige forvaltninger, samt at den beskrevne organisationsmodel godkendes og
endeligt, at der til medfinansiering af områdefornyelse i årene 2006 til 2012
anvises kassemæssig dækning for den kommunale medfinansiering på i alt 36 mio.
kr. på Teknik- og Miljøudvalgets budget, bevillingen Plan- og Arkitektur
funktion 0.15.3.
Det foreslås, at der af den
samlede udgiftsramme på 54 mio. kr. anvendes 0,7 mio. kr. i år 2006 og 2,5 mio.
kr. i 2007 til borgerinddragelse, etablering af lokalt sekretariat m.m.
SAGSBESKRIVELSE
Lov om byfornyelse og byudvikling, som blev vedtaget i
Folketinget den 19. december 2003, åbner mulighed for, at kommunerne kan udpege
områder til gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse. Områdefornyelse
spænder fra mindre, helhedsorienterede byfornyelsesprojekter til projekter
svarende til de igangværende kvarterløft. De foreslåede projekter bygger på
erfaringerne fra kvarterløft.
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 1.
december 2006 en indstilling (BR 648/05), der bemyndigede Bygge- og
Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen til at fremsende ansøgninger til
Socialministeriet om reservation af midler til områdefornyelse i to udvalgte
kvarterer, hhv. Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd på Ydre
Nørrebro.
En arbejdsgruppe med deltagelse fra
alle forvaltninger udarbejdede to ansøgninger – en for hvert af de to udvalgte
områder - som blev fremsendt til ministeriet inden den af ministeriet fastsatte
frist den 7. januar 2006.
I breve af 5. april (jf. bilag 1 og 2)
imødekom ministeriet ansøgningerne, idet ministeriet meddelte reservation af en
statslig udgiftsramme på 9 mio. kr. til hvert af de to projekter, i alt 18 mio.
kr.
Det er et vilkår for reservationen, at
Borgerrepræsentationen inden den 1. februar 2007 træffer beslutning om område-
og bygningsfornyelse (jf. byfornyelseslovens § 5) på grundlag af et byfornyelsesprogram
for hvert af de to udvalgte områder. Ud fra et ønske om at
borgerinddragelsesfasen i forbindelse med udarbejdelse af et byfornyelsesprogram
bør være 6 måneder, vil der blive søgt forlængelse af denne frist.
Ifølge Socialministeriets brev skal et
byfornyelsesprogram indeholde følgende:
- en beskrivelse af de væsentligste problemer i
kvarteret
- en beskrivelse af, hvorledes de påtænkte
foranstaltninger iværksættes og koordineres
- en beskrivelse af, hvorledes de lokale ressourcer
inddrages
- en handlings- og tidsplan
- et budget og en finansieringsplan, hvoraf
overvejelser om andre finansieringskilder fremgår
- en investeringsredegørelse, der angiver
muligheder for såvel private som offentlige investeringer i området
- en redegørelse for den ønskede bygningsfornyelse.
Endvidere gøres der opmærksom på, at
Borgerrepræsentationen i forbindelse med udarbejdelsen af
byfornyelsesprogrammet skal påse, at der etableres et forpligtende samarbejde
med de parter, der måtte blive berørt af beslutningen.
Nedenfor redegøres for processen for
udarbejdelse af et byfornyelsesprogram for de to udvalgte områder.
Mål for områdefornyelsen
Områdefornyelsen retter sig mod
bykvarterer, der er truet af en negativ udviklingsspiral med fysisk nedslidning
og voksende sociale problemer. Målet med områdefornyelsen er at vende eller
forebygge denne udvikling.
Haraldsgadekvarteret som helhed mangler i særlig grad byfunktioner og bymæssige
kvaliteter. Byrummene er nedslidte og relativt uanvendelige. Kvaliteten af
bymiljøet bredt bør forbedres og der skal skabes mere sammenhæng i området, der
fremstår meget fragmenteret.
I Haraldsgadekvarteret Syd er udfordringerne derudover primært en række
bygningsforbedringsbehov, som bør varetages: Særligt er der mange små boliger
(næsten 61 % er 1-2 værelseslejligheder) og ca. 142 boliger mangler bad/wc.
Desuden er der en ressource i form af en del små erhverv og kreative erhverv i
området. Udviklingen af disse erhverv og en bedre integrering af dem i
kvarteret udgør et potentiale, der skal søges udnyttet til at løfte
kvarteret.
I Haraldsgadekvarteret Nord er de primære opgaver – ud over løsningen af de
fælles problemer for hele Haraldsgadekvarteret – af boligsocial karakter. Især
integrationsopgaven er en vigtig opgave at løfte. I dette område er 44 % af den
samlede boligmasse almene boliger. Det er intentionen, at forsøge at indgå en
samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og de 5 almene boligorganisationer,
der har afdelinger i Haraldsgadekvarteret, således at indsatserne overfor de
boligsociale problemer kan koordineres og styrkes som en del af det samlede
områdeløft.
Det er intentionen, at kommunens
målsætninger med kvarteret skal konkretiseres og udvikles som led i processen
omkring udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Med baggrund i ovenstående forventes
disse at tage udgangspunkt i, at der skal
·
skabes fysisk og
social sammenhæng i området
·
etableres
byfunktioner og bymæssige kvaliteter
·
ske en forøgelse
af antallet af familieboliger
·
ske en
afhjælpning af installationsmangler såsom manglende bad/wc
·
tiltrækkes
investeringer udefra med de mange små, kreative erhverv som løftestang for
området
·
ske en reduktion
i de boligsociale problemer
·
arbejdes med
integration gennem nye samarbejdsformer med de almene afdelinger
Målene skal nås gennem en
helhedsorienteret og tværsektoriel indsats, der er skræddersyet til netop dette
kvarters problemer. Denne metodes effektivitet er dokumenteret gennem
kvarterløftprojekterne.
For at opnå succes er det vigtigt at
borgerne fra starten deltager aktivt i processen både med problemdefinering og
problemløsning. Dermed opnås det bedste grundlag for at skabe synlige
resultater, give kvarteret et positivt image, engagere lokale kræfter og tiltrække
investeringer udefra.
Det er forvaltningernes vurdering, at
det er en forudsætning for et godt resultat, at samtlige udvalg overvejer, i
hvilket omfang de to udvalgte områder kan tilgodeses i investerings- og
aktivitetsplaner i projektperioden 2007-2012. På Teknik- og Miljøudvalgets
område må det således forventes, at der skal ske en prioritering af Haraldsgadekvarteret
i forbindelse med forbedring af byrum mv i perioden 2008-2010.
Det anbefales, at de enkelte fagudvalg
overvejer, hvilke initiativer, der kan tages som supplement til eller styrkelse
af udvalgets allerede igangværende eller planlagte aktiviteter, med henblik på
at bidrage til det samlede løft af de to udvalgte kvarterer.
Organisering
Der etableres en samlet lokal
styregruppe for både Haraldsgadekvarteret Syd og Nord. Styregruppen
sammensættes af beboerrepræsentanter fra begge områder, af repræsentanter fra
lokale foreninger og repræsentanter fra lokale kommunale institutioner, jf. bilag
3. Desuden får et kommende lokaludvalg på Nørrebro to pladser i styregruppen.
Herudover deltager Teknik- og Miljøforvaltningen med observatørstatus.
Styregruppen får til opgave at sikre
borgerinddragelsen og være bindeled mellem lokalområdet og kommunen ved udvælgelsen
og gennemførelsen af de konkrete, fremtidige projektaktiviteter. Til at
sekretariatsbetjene styregruppen ansættes en projektleder, som etablerer et
projektsekretariat indenfor nedenstående rammer.
På administrativt niveau får Teknik- og
Miljøforvaltningen til opgave at koordinere den helhedsorienterede og
tværgående indsats i områdefornyelsen samt at fungere som det administrative
bindeled mellem forvaltninger og lokalområde samt øvrige parter.
Det forudsættes, at forvaltningerne
deltager i gennemførelsen af projekter og aktiviteter indenfor deres respektive
fagområder.
Den tværgående koordinering forudsættes
varetaget af den tværsektorielle følgegruppe, som blev etableret i forbindelse
med kvarterløftprojekterne. Følgegruppen består af nøglepersoner fra samtlige
forvaltninger og har til formål at sikre et tværgående samarbejde mellem
forvaltningerne. Kommunens direktørkreds vil blive inddraget i projektet med
henblik på at sikre den overordnede, tværgående koordinering mellem kommunens
forvaltninger og forvaltningernes prioritering af ressourcer til
områdefornyelsesindsatsen.
Tidsplan
Fase
1: Forprojekt
april-august 2006: Udvalgene og
Borgerrepræsentationen behandler indstilling om områdefornyelse.
august 2006: Etablering af en
styregruppe.
september-november 2006: Ansættelse af
sekretariatsleder og personale.
november-december 2006:
Borgerinddragelsesfasen forberedes af styregruppe og sekretariat.
1. og 2. kvartal 2007: Der udarbejdes et
byfornyelsesprogram i dialog mellem forvaltningen og lokalområdet.
3. kvartal 2007: Beslutningsproces om
byfornyelsesprogram. Styregruppen indstiller forslag til byfornyelsesprogram
for kvarteret med forslag til projektkatalog til Borgerrepræsentationen. Det af
Borgerrepræsentationen vedtagne byfornyelsesprogram fremsendes til
Socialministeriet.
Fase
2: Implementeringsfasen
4. kvartal 2007: Organisering af
arbejdsgrupper, som står for realiseringen af byfornyelsesprogrammets projekter
– herunder indledes planlægning af større investeringer og anlægsprojekter.
2008-2010: Realisering af større
investeringer og anlægsprojekter.
Fase
3. Forankringsfasen
1. kvartal 2011: Der udarbejdes forslag
til forankringsplan.
<
span style='font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman"'>2. kvartal 2011: Beslutningsproces om
forankringsplanen.
3. kvartal 2011: Organisering af
projekternes videre drift.
Fase 4: Driftsfasen
Forankringsfasen vil fastlægge de nærmere
retningslinier for, om og hvordan de projekter, som er blevet igangsat under
områdefornyelsesprojektet, skal drives videre, herunder hvilke projekter, der
forudsættes drevet videre i kommunalt regi.
ØKONOMI
Herudover forventes det, at kommunen opnår en ekstraordinær ramme til
bygnings- og friarealforbedring i Haraldsgadekvarteret. Størrelsen af denne
ramme kendes ikke endnu, idet den tildeles efter særskilt ansøgning til
Socialministeriet, som har afsat en udgiftsramme på 50 mio. kr. til bygningsfornyelse
i de områder, hvor der gennemføres områdefornyelse. Emnet skal indgå i
byfornyelsesprogrammet og ansøgning om midler hertil indsendes samtidig med
byfornyelsesprogrammet.
Der forventes følgende fordeling af udgifterne i perioden, som for
udsættes indarbejdet i Teknik- og Miljøudvalgets budgetter for de pågældende
år:
1.000 kr. |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
I alt |
Områdefornyelse |
700 |
2.500 |
8.000 |
12.000 |
12.000 |
12.000 |
6.800 |
0 |
54.000 |
Statslig refusion |
0 |
233 |
833 |
2.667 |
4.000 |
4.000 |
4.000 |
2.267 |
18.000 |
I forbindelse med forelæggelse af byfornyelsesprogrammet for
Borgerrepræsentationen vil udgiftsfordelingen blive specificeret yderligere.
Der anvises kassemæssig dækning for den kommunale medfinansiering i
årene 2006-2012 på i alt netto 36 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets budget,
bevillingen Plan & Arkitektur funktion 0.15.3. Det samlede beløb på 54 mio.
kr. omplaceres til bevillingen Kvarterløft, funktion 0.15.3. Af den samlede
udgiftsramme på 54 mio. kr. foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at en ramme
på 0,7 mio. kr. i 2006 og 2,5 mio. kr. i 2007 anvendes til borgerinddragelse,
etablering af lokalt sekretariat m.m.
Den statslige udgiftsandel refunderes løbende.
Byfornyelsesprogrammet forventes opdelt således, at det klart fremgår,
hvilke dele af programmet, der er fuldt finansieret og hvilke dele af
programmet, der er ønsker, som efterfølgende skal søges midler til at realisere.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
HØRING
Indstillingen
sendes i udvalgshøring til samtlige fagudvalg.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1. Kopi af brev af 5. april 2006 fra
Socialministeriet vedrørende reservation af midler til områdefornyelse i
Haraldsgadekvarteret Syd
Bilag 2. Kopi af brev af 5. april 2006 fra
Socialministeriet vedrørende reservation af midler til områdefornyelse i
Haraldsgadekvarteret Nord
Bilag 3: Vedtægter for den lokale styregruppe for
Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd
Bilag
4: Kort over Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL
VÆRELSE 36
Kopi af ansøgning af
reservation af midler til områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret Syd
Kopi af ansøgning af
reservation af midl
er til områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret Nord
Ulrik Winge