Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. maj 2006
Sager til beslutning
10. Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
TMU 292/2006 J.nr. 630.0019/05
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at de midlertidige retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune fra efterårssemestret 2005 videreføres indtil videre.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. juni 2005 midlertidige
retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger (BR
396/05) primært for at sikre nyoptagne studerende med et akut boligbehov i
forbindelse med studiestart i efterårssemestret 2005 et hurtigt boligtilbud.
Det var forudsat, at der som led
i en efterfølgende evaluering af retningslinierne skulle arbejdes videre med
formuleringerne, og at et forslag til permanente retningslinier herefter skulle
udsendes i høring blandt udlejere af
støttede ungdomsboliger og andre aktører på ungdomsboligmarkedet inden endelig
vedtagelse i Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationen vedtog på
sit møde den 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for
Københavns Kommune 2005 – 08" (BR755 /05). Af planen fremgår, at kommunen – evt. ved statens mellemkoms
t -
vil arbejde for, at der etableres en fælles venteliste for hovedstadsregionens
kollegie- og ungdomsboliger.
Der er i dag to centrale aktører på det københavnske ungdomsboligmarked
nemlig Centralindstillingsudvalget (CIU) og Kollegiernes Kontor i København
(KKIK), der begge tillige forestår anvisning af ungdomsboliger i
omegnskommunerne. 21 % af de støttede ungdomsboliger i København står
imidlertid udenfor fælles anvisning.
Det er forvaltningernes vurdering, at det
ikke uden en fælles anvisning/venteliste vil være muligt at tilgodese de
boligsøgendes akutte boligbehov på en effektiv måde. Erfaringerne med
udlejningen i 2005 bekræfter dette.
I november 2005 har
regeringens ungdomsboligråd besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som bl.a.
skal se på, hvorledes lovgivningen på området kan gøres mere ensartet og styrke
mulighederne for en fælles anvisning.
Overborgmesteren har endvidere i februar d.å. bedt Socialministeren om
at se nærmere på de gældende regler om anvisning af støttede ungdomsboliger.
Socialministeren har meldt positivt tilbage med forslag om, at Ministeriets
embedsmænd sammen med forvaltningen gennemgår reglerne for at se, om der er
behov for ændringer.
Det foreslås derfor, at overvejelserne om udformning af permanente retningslinier for udlejning af kommunens støttede ungdomsboliger stilles i bero på resultatet af den planlagte regelgennemgang. Det foreslås endvidere, at de midlertidige retningslinier fra 2005 videreføres indtil videre for at sikre, at ansøgere med et akut boligbehov også fremover kommer forrest i køen til en ungdomsbolig.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 15. juni 2005 midlertidige
retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i
forbindelse med studiestart i efterårssemestret 2005 (BR 396/05).
De midlertidige retningslinier (etape I) skulle sikre de ansøgere, der
kunne dokumentere et akut boligbehov, et tilbud om en ungdomsbolig forud for
alle andre. Følgende generelle betingelser skulle være opfyldt for at ansøger kunne
påberåbe sig et akut boligbehov:
·
Ansøger skulle have søgt inden 1. september det pågældende år
·
Ansøger skulle have søgt uprioriteret indenfor en times
transporttid fra uddannelsesstedet, hvilket indebærer, at der også skulle søges
på ungdomsboliger beliggende udenfor Københavns Kommune.
·
Ansøger skulle indenfor den sidste måned have bekræftet sin
ansøgning
·
Ansøger skulle ikke tidligere have modtaget et ungdomsboligtilbud
Retningslinierne fastlagde endvidere
krav til dokumentation m.v. for dels nyoptagne studerende med mere end én times
transport mellem bopæl og uddannelsessted, dels andre unge med et helt særligt
akut boligbehov på grund af sociale eller økonomiske forhold eller særlig
trange boligforhold.
For at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af retningslinierne for
kollegie- og ungdomsboliger i CIU's regi havde forvaltningerne i 2005
forhandlet med CIU og fået deres tilslutning til en aftale om implementering af
retningslinierne ved etablering af en særlig akutliste og fastlæggelse af
strategi for informationsindsats og erfaringsopsamling.
Det var forudsat, at
erfaringerne med udlejningen efter de midlertidige retningslinier i
efterårssemestret 2005 skulle indgå i arbejdet med formulering af et forslag
til fremtidige retningslinier. Et sådan forslag skulle forelægges
Borgerrepræsentationen inden årets udgang med henblik på udsendelse i høring blandt udlejere af støttede ungdomsboliger og
andre aktører på ungdomsboligmarkedet inden endelig vedtagelse (etape II). Det
var endvidere forudsat, at forvaltningerne skulle tage kontakt til
omegnskommuner for at undersøge mulighederne for et samarbejde.
I. Erfaringerne med de midlertidige retningslinier
Erfaringerne med udlejningen i efterårssemestret 2005 blev evalueret i
november 2005. Resultatet af evalueringen er opsamlet i det som bilag 1 vedlagte notat. Evalueringen
viser, at antallet af boligsøgende med et akut boligbehov på Centralindstillingsudvalgets
(CIU's) venteliste er halveret i forhold til året før. Ud af de 370 godkendte
ansøgere i 2005 valgte 192 at tage imod et tilbud om en ungdomsbolig. Året før valgte
251 boligsøgende med et akut boligbehov at takke ja til et tilbud om bolig.
To tredjedele af de kollegier, som ikke er med i CIU, har valgt at
besvare kommunens evalueringsskema. Ud fra de indkomne svar kan det dog
konstateres, at der på de enkelte kollegier sker en ophobning af boligsøgende
med et akut boligbehov. Det er således ikke alle ansøgere med et akut boligbehov,
der har fået tilbudt en bolig inden for rimelig tid. En effektiv løsning af de
akutte boligsøgendes behov kan således kun ske via et fælles
indstillingssystem, jfr. afsnit nedenfor.
II. Mulighederne for etablering af
fælles anvisning
Der eksisterer i dag to "fælles anvisninger", som opererer i København,
nemlig Centralindstillingsudvalget (CIU), der dækker hovedstadsområdet og Kollegiernes
Kontor i København (KKIK), der dækker København, Rødovre, Hvidovre, Gladsaxe og
Albertslund. CIU har i dag 4.911 boliger
i deres regi. KKIK tegner sig for 4.058 boliger.
Der findes endvidere indstillingsudvalg i Lyngby (PFIU) og i Roskilde (RIU).
PFIU har 1.836 boliger og RIU har 1.377 boliger. CIU samarbejder med PFIU og
RIU bl.a. om www.findbolig.nu.
Der skønnes at være i alt ca. 20.000 kollegie- og ungdomsboliger i
Regionen (incl. private). Heraf er ca. 12.000 ungdomsboliger altså tilsluttet
en af de fire fælles anvisninger i Regionen.
I Københavns Kommune er der ca. 8.300 kollegie- og ungdomsboliger,
heraf ca. 1.800 private. Af de ca. 6.500 støttede
kollegie- og ungdomsboliger står ca. 21 % udenfor fælles anvisning:
Aktuel anvisningsret til de støttede ungdomsboliger i
København:
|
Anvisning |
Almene ungdomsboliger |
Støttede private ungdomsboliger |
Selvejende ungdomsbolig-institutioner |
I alt |
|
CIU |
1.238 (76 %) |
35 (30 %) |
2.322 (48 %) |
3.595 (55 %) |
|
KKIK |
0 |
80 (70 %) |
1.501 (32
%) |
1.581 (24 %) |
|
Andre |
392 (24 %) |
0 |
976 (20 %) |
1.368 (21 %) |
|
I alt: |
1.630 (100
%) |
115 (100
%) |
4.799 (100 %) |
6.544 (100 %) |
Der er således ikke
i dag noget sted, hvor unge boligsøgende kan henvende sig og søge bolig i forhold
til et samlet udbud af støttede ungdomsboliger i København.
1. Regelgrundlaget
Reglerne
er forskellige for almene ungdomsboliger, selvejende ungdomsboliger og private
støttede ungdomsboliger:
a) almene
ungdomsboliger
For de almene ungdomsboliger gælder,
at kommunen i henhold til almenboliglovens § 52 stk. 2 efter aftale med den pågældende
boligorganisation kan bestemme, at der skal ske fælles anvisning. Den
fælles anvisning kan være fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden
virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.
Der
er ca. 1.600 almene ungdomsboliger i Københavns Kommune, hvoraf godt 1.200 er
tilsluttet CIU. De resterende ca. 400 almene ungdomsboliger ligger typisk
integreret i bebyggelser med almene familieboliger, hvor de udgør en mindre
andel. Med de almene boligorganisationers indtræden i CIU's bestyrelse i juni
2005, hvor de aktuelt beklæder formandsposten, vurderes mulighederne for, at
flere af de almene ungdomsboliger tilsluttes CIU, som positive.
b) Støttede private ungdomsboliger
Hvad angår støttede private ungdomsboliger skal - jf. lov om støttede
private ungdomsboliger § 7 stk. 4 - udlejeren indgå aftale om, at der skal ske fælles
indstilling af lejere til mindst 80 % af de ledige boliger pr. år. Er
det muligt - som i København - at vælge imellem flere fælles indstillinger, kan
kommunen beslutte gennem hvilken, boligerne skal udlejes. Københavns Kommune
har ikke truffet beslutning om, hvilken fælles indstilling der ønskes for de
støttede private ungdomsboliger.
Indtil dato er kun færdiggjort 115 støttede private ungdomsboliger i
København. Af disse er 35 tilsluttet CIU og 80 tilknyttet KKIK . Der er yderligere
185 boliger på vej, som forventes færdiggjort inden for de næste par år.
c)
Selvejende ungdomsboliginstitutioner
Der er op i mod 4.800 selvejende ungdomsboliger i Københavns Kommune. Omkring
2.300 ungdomsboliger er tilknyttet CIU, 1.500 tilknyttet KKIK, mens de resterende
knap 1.000 selvejende ungdomsboliger ikke er tilknyttet fælles indstilling.
Det fremgår af Boligbyggerilovens § 79 stk. 2, at kommunen har mulighed for at
træffe beslutning om, at der skal ske fælles indstilling til selvejende
ungdomsboliginstitutioner i kommunen. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes
fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager
sigte på formidling af boliger til unge.
Der er således i
dag to fælles "anvisninger", som dækker det københavnske ungdomsboligmarked,
nemlig CIU og KKIK. Loven tager ikke højde for den situation, at der er to
konkurrerende "fællesanvisninger".
Som led i
overvejelserne om etablering af fælles anvisning er problemet blevet rejst
overfor Socialministeriet.
Socialministeriet
er enig i, at lovbestemmelsen giver kommunen adgang til at beslutte, at der kun
skal være én fælles indstillingsvirksomhed, da intentionen bag lovbestemmelsen
har været at tilgodese de uddannelsessøgende. Hvis kommunen træffer beslutning
om fælles anvisning behøver de kun at søge ét sted.
Ministeriet
mener imidlertid ikke, at der er hjemmel til, at kommunen umiddelbart kan beslutte, hvem der skal stå for den fælles
indstillingsvirksomhed, herunder f.eks. vælge mellem CIU og KKIK.
Kommunen vil imidlertid efter ministeriets opfattelse kunne fastlægge
en frist for, hvornår der skal være etableret en fælles indstillingsvirksomhed.
Hvis en sådan beslutning ikke er efterlevet ved fristens udløb, vil kommunen formentlig i kraft af sine almindelige
beføjelser som tilsynsmyndighed kunne beslutte, hvilken fælles anvisning
kollegierne skal tilslutte sig, men det er tvivlsomt, hvor langt hjemmelen rækker.
2. Initiativer med henblik på regional anvisning
Tidligere by- og boligminister Jytte
Andersen forsøgte i slutningen af 90'erne at få kollegie- og ungdomsboliger i
de største uddannelsesbyer tilsluttet fælles anvisning ad frivillighedens vej.
Initiativet blev fulgt op af Boligselskabernes Landsforening (BL), som i København
har været medvirkende til, at størsteparten af de almene ungdomsboliger nu er
tilsluttet CIU. Det lykkedes dog ikke i den ombæring at få etableret en fælles
anvisning for alle i regionen. I november 2005 har det landsdækkende "Ungdomsboligråd"
besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som bl.a. skal se på, hvorledes
lovgivningen på området kan gøres mere ensartet og styrke mulighederne for en
fælles anvisning.
3. Behov for juridisk præcisering
Lovgivningen giver som nævnt ovenfor (jfr. afsnit
1c) kommunen mulighed for at beslutte, at kommunens egne selvejende
ungdomsboliger skal tilknyttes en fælles anvisning. Andre kommuner kan træffe
tilsvarende beslutning for selvejende kollegier, der er beliggende i deres
kommune. For de almene ungdomsboligers vedkommende kræver sådan beslutning, at
der indgås aftale med de enkelte boligorganisationer. Kun for de støttede
private ungdomsboliger kan kommunen træffe beslutning om, hvilken fælles
anvisning, der skal forestå anvisningen (80 % af de ledige boliger).
Sandsynligheden for, at kollegierne uden
kommunens mellemkomst vil kunne nå til enighed om en fælles
indstillingsvirksomhed, er næppe store.
Borgerrepræsentationen vedtog den
15. december 2005 "Boligplan 2005-08" (BR 755/05) bl.a. indeholdende en
målsætning om, at kommunen - evt. ved statens mellemkomst - vil arbejde for, at
der etableres en fælles venteliste for hovedstadsregionens kollegie- og
ungdomsboliger.
I tilslutning hertil har Overborgmesteren i februar d.å. bedt Socialministeren
om at se nærmere på de gældende regler om anvisning af støttede ungdomsboliger.
Socialministeren har meldt positivt tilbage med forslag om, at Ministeriets
embedsmænd sammen med forvaltningen gennemgår reglerne for at se, om der er
behov for ændringer.
III.
Vurdering
Med henvisning til ovenstående foreslår
forvaltningerne, at udformningen af permanente retningslinier for udlejning af
støttede kollegie- og ungdomsboliger i København afventer den planlagte
gennemgang af reglerne på området. Det foreslås, at Borgerrepræsentationen
godkender, at de nuværende retningslinier for udlejning af støttede kollegie-
og ungdomsboliger i forbindelse med studiestart forlænges indtil videre, idet
erfaringerne hermed fortsat evalueres og inddrages i den videre afklaring.
Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret er vedlagt som bilag 2.
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af de foreslåede retningslinier for kollegie- og ungdomsboliger har forvaltningerne forhandlet med CIU og KKIK og fået deres tilslutning til det som henholdsvis bilag 3 og 4 vedlagte forslag til aftale, som sikrer, at der etableres en særlig akutliste og samtidig fastlægger en fælles strategi for informationsindsats og erfaringsopsamling. CIU og KKIK repræsenterer til sammen ca. 80 % af de støttede ungdomsboliger i København svarende til ca. 5.200.
Økonomi
Udgifter til annoncering vil beløbe sig til ca. 70.000 kr.
Der anvises kassemæssig dækning på Økonom
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og
Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
BILAG
Bilag 1: Evaluering af udlejning til de akutte boligsøgende i 2005
Bilag 2: Retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger i Københavns Kommune i forbindelse med studiestart i efterårssemestret
Bilag 3: Forslag til samarbejdsaftale
mellem Centralindstillingsudvalget og Københavns Kommune om implementering af
retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger m.v.
Bilag 4: Forslag til samarbejdsaftale
mellem Kollegiernes Kontor i København og Københavns Kommune om implementering
af retningslinier for udlejning af støttede kollegie- og ungdomsboliger m.v.