Mødedato: 17.03.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Statslig cykelpulje 2014 - forslag til ansøgninger
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forvaltningens forslag om ansøgninger til den statslige cykelpulje 2014, hvortil der er ansøgningsfrist 21. marts 2014.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at forvaltningen ansøger om støtte fra den statslige cykelpulje på baggrund af de kriterier og de foreslåede projekter, der fremgår af indstillingen.
Problemstilling
Den statslige Cykelpulje blev oprettet 29. januar 2009 som en del af forliget ”En grøn transportpolitik” (V, K, L, O, R, S og F). Puljen er på i alt 1 mia. kr. og løber til og med 2014. Denne indstilling præsenterer forvaltningens forslag til, hvilke projekter, det foreslås at søge støtte til og redegør for, hvilke kriterier, der har været udslagsgivende for forvaltningens forslag.
Løsning
København er via de første 4 ansøgningsrunder til den statslige cykelpulje tildelt i alt ca. 55 mio. kr. i støtte. Støtten er gået til bl.a. Bryggerampen (”Cykelslangen”), Forbedret cykelflow på trængselsramte strækninger, Projekt færre korte bilture og Havneringen. Hertil kommer, at Cykelbro over Lyngbyvejen og den kommende Nordhavnsvej på baggrund af en særlig dialog mellem staten og Københavns Kommune er tildelt i alt 33 mio. kr. i støtte fordelt over tre udmøntninger af puljen.
Den 21. marts 2014 er der frist for næste ansøgningsrunde til den statslige cykelpulje. Den normale tilskudsandel er 40 %, i helt særlige tilfælde dog 100 % (forudsat ekstraordinært stort udviklingsperspektiv).
Formålet med den statslige cykelpulje er ”at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transportform”. Vejdirektoratet, der administrerer puljen, har oplyst, at der i den aktuelle ansøgningsrunde kan søges inden for følgende emnegrupper:
På baggrund af ovenstående kriterier foreslår forvaltningen at der søges om støtte til alle eller hovedparten af følgende projekter i forbindelse den statslige cykelpuljes ansøgningsrunde med frist 21. marts 2014:

- Cykelbyer (samspil mellem flere emner og flere tiltag).
- Cykelpendling (cykel til arbejde og indkøb samt sammenhæng mellem transportmidler).
- Cykling til skole og fritidsaktiviteter.
- Rekreativ cykling og cykelturisme.
- Udvikling og demonstration.
- Kampagner.
- Projekter målrettet de emner, der er udvalgt af staten til den konkrete ansøgningsrunde.
- Projekter, der vurderes at have en positiv effekt pr. investeret krone i forhold til Københavns Kommunes mål på cykelområdet.
- Projekter hvor egenfinansiering helt eller delvist er til stede via eksisterende budgetbeslutninger (projekt 1, 2 og 3 nedenfor).
- Forudsat ovenstående kriterier er opfyldt lægges der endvidere vægt på projekter, der understøtter andre vigtige dagsordner i Københavns Kommune, fx en sammenhængende by, og som har et vist udviklingspotentiale.
På baggrund af ovenstående kriterier foreslår forvaltningen at der søges om støtte til alle eller hovedparten af følgende projekter i forbindelse den statslige cykelpuljes ansøgningsrunde med frist 21. marts 2014:
- Udvikling og afprøvning af krydsløsninger, der optimerer den samlede fremkommelighed og kapacitet i kryds via bedre forhold for cykeltrafikken, særligt fokus på PLUSnettet, herunder Cykelsuperstier, projektpris i alt ca. 4 mio. kr.
- Cykelhåndtering A/S, støtte til at sikre et organisatorisk set up i hovedstadsregionen, der sikrer bedre og mere effektiv håndtering af efterladte cykler (interessenter/samarbejds-partnere: Politi, DSB, Metro, boligforeninger, handelsstands-foreninger, socioøkonomiske virksomheder mv.), projektpris i alt ca. 2½ mio. kr.
- Adfærdskampagne målrettet mere hensynsfuld adfærd i cykeltrafikken, særligt fokus på steder med potentielle konfliktsituationer (fx udstigning fra bus på cykelsti, cykling på fortov, gang på cykelsti, hurtig vs. langsom cykling) (interessenter/samarbejdspartnere: Politi, Movia, FDM, Rådet for Sikker Trafik, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Fodgængerforbund), projektpris i alt ca. 1 mio. kr.
- Carlsberg ruten, sammenhængende stræk af høj kvalitet fra Valby via Carlsberg til Bro over Inderhavnen, inklusiv understøttende aktiviteter og forbindelse til kollektiv trafik ved både Valby st. og Hovedbanegården (Tietgensbro) - projektpris i alt ca. 15 mio. kr.
- Svanemølleruten, 4. og sidste etape fra Kildevældsskolen til Ryparken St. inkl lokale aktiviteter for at understøtte brug i samarbejde med bl.a. Skt. Kjelds Klimakvarter, i alt ca. 15 mio. kr.
Ansøgningerne ovenfor suppleres eventuelt med ansøgning om støtte til 1-2 meget udviklingsprægede projekter, hvortil der søges 100 % statslig finansiering. Interessenter/samarbejdspartnere i forbindelse med denne type ansøgninger vil være fx uddannelsesinstitutioner.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for kommunen. Ansøgningerne forpligtiger således ikke kommunen til at modtage eventuelt tildelt støtte.
Hvis der opnås støtte, skal den nødvendige egenfinansiering anvises for at sikre at støtten udmøntes. Alternativt kan kommunen vælge at takke helt eller delvist nej til støtten, jf. ”Videre proces”.
Hvis der opnås støtte, skal den nødvendige egenfinansiering anvises for at sikre at støtten udmøntes. Alternativt kan kommunen vælge at takke helt eller delvist nej til støtten, jf. ”Videre proces”.
Videre proces
Afgørelsen af, hvilke ansøgninger, der er tildelt støtte, forventes medio 2014. Teknik- og Miljøudvalget vil derefter blive orienteret. Så snart budget 2015 forligger, vil udvalget og Borgerrepræsentationen blive forelagt en indstilling vedr. godkendelse af den eventuelt tildelte støtte forudsat at egenfinansiering kan tilvejebringes. Kilde til egenfinansiering forventes fremlagt til godkendelse ved samme lejlighed.
Forudsat ja til at modtage støtten, og at egenfinansiering kan anvises, vil projekterne starte op på samme vis som øvrige projekter, typisk med en efterfølgende godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget af de konkrete løsninger.
Pernille Andersen
/ Simon Kjær Hansen

Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 17. marts 2014
I stillede følgende ændringsforslag:
At punkt 3 i forslag over projekter udgår (Adfærdskampagne):
For ændringsforslaget stemte 2 udvalgsmedlemmer: I, C
Imod indstillingen stemte 9 udvalgsmedlemmer: Ø, A, B, F og V
0 udvalgsmedlemmer undlod at stemme
Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.
A stillede følgende ændringsforslag:
At Amagerbrogade tilføjes i listen over projekter.
For ændringsforslaget stemte 11 udvalgsmedlemmer: Ø, A, B, F, V, I og C
Imod indstillingen stemte 0 udvalgsmedlemmer
0 udvalgsmedlemmer undlod at stemme
Forslaget blev godkendt.
Indstillingen blev godkendt.