Drøftelse af stilladsreklamer og lysreklamer

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte Teknik- og Miljøforvaltningens håndtering af stilladsreklamer og lysreklamer.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget drøfter Teknik- og Miljøforvaltningens håndtering af stilladsreklamer og lysreklamer.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at der hermed er gjort op med medlemsforslag stillet af Radikale Venstre den 8. april 2019.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede stilladsreklamer på mødet den 17. juni 2019, hvor udvalget blev lovet, at forvaltningen vendte tilbage med et forslag til ændrede retningslinjer (bilag 3). Forvaltningen har arbejdet med forskellige muligheder, og har behov for en yderligere drøftelse af mulighederne.

Samtidig er spørgsmålet om lysreklamer blevet aktuelt på baggrund af den konkrete sag om en lysreklame på bygningen Trekanten ved Søerne, som der er redegjort for i bilag 2.

Forvaltningen lægger derfor med denne indstilling op til en samlet drøftelse af stilladsreklamer og lysreklamer.

Løsning

I forvaltningens administration af ansøgninger om tilladelse til stilladsreklamer og lysreklamer gør forvaltningen foruden det foreliggende lovgrundlag brug af den politisk godkendte retningslinje ’Skilte og reklamer i København’. Retningslinjen er fra 2008 og blev revideret i 2013 i forhold til lysskilte og LED-reklamer.

Retningslinjerne er en politisk vedtaget ramme, som er vejledende og anvendes i sagsbehandlingen som et bidrag til forvaltningens skønsudøvelse og administrative praksis. Dermed bliver forvaltningens afgørelsespraksis ensartet og overholder den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og den politisk vedtagne ramme. Retningslinjerne angiver en retning for den administrative praksis, men må ikke anvendes som faste regler, da det er i strid med en anden forvaltningsretlig grundsætning om, at der ikke må sættes skøn under regel dvs. en kommune må ikke fastsatte interne regler, der træder i stedet for det konkrete og individuelle skøn.

Stilladsreklamer

Forvaltningen giver på baggrund af vejlovens bestemmelser tilladelser til opsætning af stilladser på vejarealer, når husejernes facader skal renoveres, som husejeren har krav på ved facaderenoveringer. Derudover kan forvaltningen give en særskilt tilladelse til at opsætte reklamer på stilladserne under renoveringsarbejdet. I det følgende redegøres for handlemulighederne i forhold til stilladsreklamer, som udvalget kan drøfte.

1. Monitorering af udviklingen i antallet af ansøgninger om stilladsreklamer
Som en opfølgning på ændringerne i vejloven blev den tidligere adfærdsregulerende takst ændret til en omkostningsbaseret takst, der trådte i kraft den 1. januar 2019. I afgiftskataloget for 2020 er taksten helt bortfaldet. Forvaltningen har hidtil udstedt ca. 100 tilladelser årligt. Bortfaldet af taksten kan betyde, at det bliver mere attraktivt for annoncører at ophænge stilladsreklamer. Udvalget kan pålægge forvaltningen at følge udviklingen i antallet af opsætninger af stilladsreklamer i de enkelte bydele og orientere udvalget herom efter et år eller hvis der sker en markant stigning. Udvalget kan på den baggrund efterfølgende beslutte, om der skal ske en praksisændring.

2. Begrænsning af stilladsreklamers størrelse
De eksisterende retningslinjer indeholder ikke begrænsninger for stilladsreklamers størrelse eller den varighed, de må være monteret. Opsætning følger i stedet typisk stilladsets størrelse og opstillingsperiode

Udvalget kan beslutte, at forvaltningen skal signalere en mere restriktiv praksis i forhold til stilladsreklamers størrelse ved at indføre i kommunens retningslinjer, at stilladsreklamer umiddelbart kan tillades, hvis reklamen begrænses til halvdelen af stilladsdugen, mens den anden halvdel udgør en fotostat af bygningen. Andre størrelsesforhold kan tillades efter en konkret vurdering.

3. Mere restriktiv praksis i forhold til stilladsreklamer generelt
Forvaltningen skal, som ved alle andre afgørelser, tage konkret stilling til en given ansøgning om etablering af stilladsreklamer. Et generelt forbud vil derfor være i strid med forbuddet om skøn under regel. Forvaltningen kan dog arbejde på at indføre en mere restriktiv praksis i forhold til tilladelser til stilladsreklamer generelt. Dette kan gøres med hjemmel i vejloven med henvisning til en vurdering af æstetik i byrummet som det saglige hensyn. Det kan indskrives i retningslinjerne, at der som udgangspunkt ikke tillades stilladsreklamer grundet æstetiske hensyn i byen. På den måde ville flere ansøgninger om stilladsreklamer kunne afvises helt med henvisning til den nye praksis. Dette indebærer dog en risiko for at flere aktører opsætter stilladsreklamer uden at få tilladelse. Derudover kan afgørelserne påklages. Forvaltningen kan ikke vurdere, om klagemyndigheden vil mene, at de æstetiske hensyn i sig selv vil kunne veje tungt nok til at give afslag på ansøgninger.

Lysreklamer
I 2013 blev retningslinjerne for skilte og reklamer opdateret for at præcisere forhold angående lysskilte og LED-reklamer i byen. Retsgrundlaget for retningslinjerne er dog fortsat uændret. Dette betyder i forhold til lysreklamers placeringer i byen, at retningslinjerne ikke har retskraft, når der ikke foreligger lokalplan eller servitutter, der forbyder eller på anden vis regulerer skiltning. Forvaltningens muligheder for at måle lysstyrke mv. er beskrevet i bilag 4.

I forbindelse med revision af lokalplanmanualen, som er sket indenfor det sidste år, er der fast blevet tilføjet følgende formulering om skilte:
”Effektbelysning er ikke tilladt. Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som for eksempel lysaviser eller animerede reklamer”

I nye lokalplaner vil der derfor være forbud mod tilsvarende skilte som det opsatte ved Rosenørns Alle 2. Forvaltningen arbejder således fremadrettet for at undgå store lysreklamer, men på steder uden lokalplan og steder med ældre lokalplaner ændres reguleringsmulighederne ikke af revisionen af lokalplanmanualen.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget ønsker at regulere, hvor i byen der kan opsættes lysreklamer, er det nødvendigt at bruge lokalplaner til at forbyde lysreklamer på steder, hvor disse ikke ønskes opsat.

Forvaltningen vurderer, at der er følgende tre handlemuligheder i forhold til lysreklamer generelt.

1. Monitorering af udviklingen i antallet af lysreklamer
Udvalget kan bede forvaltningen at følge udviklingen i antallet af opsætninger af større lysreklamer i de enkelte bydele og orientere udvalget herom efter et år eller hvis der sker en markant stigning. Udvalget kan på den baggrund efterfølgende beslutte, om der skal ske en praksisændring i forhold til lysreklamer.

2. Mulighed for en temalokalplan
Lokalplanbestemmelser for skilte og facader kan indeholde detaljerede bestemmelser om udformning af skilte og facader. Sådanne bestemmelser kan indgå i en lokalplan sammen med øvrige bestemmelser eller som en særlig temalokalplan, der kan gælde for fx en bymidte eller et erhvervsområde. Temaplanen kan som udgangspunkt indeholde en eller flere af den type bestemmelser, der normalt indgår i en lokalplan. Hvis der i forvejen er lokalplan for området vil temalokalplanen få status som tillæg til lokalplanen.

Udvalget kan derfor pålægge forvaltningen at undersøge muligheden for at udarbejde en temalokalplan om lysreklamer i et eller flere bestemte områder og i den sammenhæng undersøge mulighederne for en skærpet administrativ praksis for brug og udformning af lysreklamer. En temalokalplan må forventes at kræve en del håndhævelsesressourcer. Hvis der vedtages en temalokalplan, kan der ikke inden for lokalplanområdet nedlægges forbud efter planlovens § 12, stk. 3. Det vil i så fald være nødvendigt at nedlægge et § 14-forbud og udarbejde en ny temalokalplan.

3. Ændret administrativ tilgang til praksis
Udvalget kan pålægge forvaltningen at undersøge mulighederne for en skærpet administrativ praksis, der stiller krav til fx lysstyrke, lyskilde, tændingstid, mv. Lys er i dag ikke omfattet af samme tradition og metode, som en række andre miljøfaktorer. Forvaltningen vil derfor skulle arbejde en del med metodeudvikling for at kunne finde et tilstrækkelig veldokumenteret administrationsgrundlag.

Lovgivning på området
Hvis ejendommen er omfattet af en lokalplan eller en servitut, der regulerer skiltning eller reklamecensur, kan forvaltningen regulere skiltning med hjemmel i planloven. Derudover kan forvaltningen i et vist omfang regulere med hjemmel i byggelovens § 6 D, stk. 1. Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis byggeprojektet kræver byggetilladelse, hvilket ikke er særlig ofte. Opsætning af et skilt eller en lysreklame kræver som oftest kun byggetilladelse, hvis skiltet er stort og/eller er placeret på tag og derfor er påvirkelig for fx vind. Se grafisk overblik vedrørende plan- og byggelovgivningen i bilag 5.

Byggelovens § 6 D, stk. 1 kan anvendes til at regulere bygningens ydre udformning, herunder også skiltekonstruktioner på taget af bygninger, i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Bestemmelsen kan derfor anvendes, hvis en bygning er beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget med et bevaringsværdigt helhedspræg.

I tillæg hertil giver byggelovens § 6 D, stk. 2 mulighed for at meddele påbud eller forbud, hvor skiltning, lysinstallationer og lignende er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at nægte opsætning af skilte eller lysinstallationer generelt. Der skal altid foretages en konkret vurdering.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Dog vil en mere restriktiv praksis i forhold til stilladsreklamer, jf. scenarie 3, medføre øgede administrative omkostninger til partshøring, behandling af indsigelser og evt. klagesagsbehandling. En temalokalplan må også forventes at kræver øgede ressourcer til metodeudvikling og håndhævelse.