Offentlig høring af Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at sende forslag til Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København i offentlig høring.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag til Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København (bilag 2) sendes i offentlig høring i seks måneder.

Problemstilling

Københavns Kommune skal jf. Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF) minimum hvert 6. år revidere kommunens risikostyringsplan. Køge Bugt blev i 2011 udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet som ét af ti danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko fra hav. Ved Miljø- og Fødevareministeriets opdatering af risikoområderne i 2018 blev risikoområdet udvidet til at dække det meste af København, fra Kalveboderne til Nordhavn, jf. bilag 3. Risikostyringsplanen udarbejdes for det udpegede område og fastsætter passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser. Borgerrepræsentationen skal i henhold til lovgivningen offentliggøre et forslag til risikostyringsplan senest ultimo december 2020.

Løsning

En risikostyringsplan er kommunens plan for håndtering af oversvømmelsesudfordringerne i dag og i fremtiden. Planen fastsætter målsætninger for styring af oversvømmelsesrisikoen og redegør for konkrete tiltag, som skal bidrage til at indfri målsætningerne. Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København har til formål at:

• revidere og opdatere risikostyringsplanen fra 2015
• inkludere det nye, udvidede risikoområde i København risikoplan
• følge op på kommunens relevante viden, initiativer og indsatser med stormflodssikring af byen i en samlet plan

Risikostyringsplanen er udarbejdet på baggrund af konklusionerne i Stormflodsplan for København 2017 og de efterfølgende undersøgelser, som er foretaget for at skabe bedre grundlag for det videre arbejde med stormflodssikring af København, fx undersøgelse af mulige portløsninger foretaget i 2019. Hertil hører også de nyeste undersøgelser og foreløbige resultater fra det tværkommunale samarbejde mellem Københavns Kommune og Hvidovre Kommune i 2020, hvor der er udført nye oversvømmelsesberegninger på screeningsniveau, undersøgt mulige bidragsmodeller til finansiering af stormflodssikring i syd, kigget på mulige tekniske løsninger og udført screening af udvalgte løsningers miljømæssige og marine påvirkning i Kalveboderne. Resultaterne belyser de store konsekvenser oversvømmelser fra hav kan have, og fastslår vigtigheden af at arbejde med minimering af disse risici.

Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København bygger således på nye data og undersøgelser, som styrker oversvømmelseskortlægningen for København.

Fire nye målsætninger for risikostyringsplanen

Udarbejdelsen af stormflodsplanen, de efterfølgende undersøgelser og Miljø- og Fødevareministeriets udvidelse af risikoområdet for København har givet anledning til at introducere fire nye målsætninger til minimering af risici fra oversvømmelser fra havet i Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København. De nye målsætninger afløser målsætningerne fra den nuværende risikostyringsplan, da disse er indfriet i perioden 2015-2020.

De fire målsætninger er, at:

1. mindske lokale sårbarheder overfor oversvømmelser i Københavns Kommune.
2. der igangsættes en konkretisering af sikring mod stormfloder fra nord.
3. der etableres fysiske sikringer mod stormfloder fra syd inden udgangen af planperioden 2028-2033.
4. undersøge og matche de beredskabsfaglige efterspørgsler, herunder tilgængelighed af de nødvendige ressourcer før, under og efter en stormflod.

Under hver målsætning er tilknyttet en række konkrete tiltag, som skal bidrage til, at Københavns Kommune når målsætningerne.

Målsætning 1: Analysen ”Mulige portløsninger i Kronløbet”, som indgår i Københavneranalyser om Lynetteholm, der blev lavet med midler fra overførselssag 2018-2019, peger dog på, at der er flere lokale steder i København, som kan være sårbare overfor oversvømmelser, trods anlæg af en ydre sikring af København, fx de fredede kanonbådsskure på Holmen. Det er derfor relevant at undersøge og kortlægge disse områder og arbejde med initiativer, som kan minimere risici for oversvømmelser. Der arbejdes i dag allerede fysisk med at mindske lokale sårbarheder overfor oversvømmelser. Dette er udmøntet i Kommuneplan 2019, der sikrer at nye lokalplaner for områder med oversvømmelsesrisiko indeholder nødvendige afværgeforanstaltninger. Dog regulerer kommuneplanen kun fremtidige forhold, hvorfor det er relevant samtidig at undersøge, om det kan være økonomisk hensigtsmæssigt at etablere sikringer af nuværende forhold, som kan udføres på kort tid og afværge skader ved mindre stormfloder.

Målsætning 2: Stormflodsplan for København 2017 anbefaler, at sikring mod stormfloder fra syd etableres nu, hvorimod sikringer mod stormfloder fra nord, set ud fra et samfundsøkonomisk udgangspunkt, kan vente et par årtier. Analysen ”Mulige portløsninger i Kronløbet” påpeger dog, at det kan være relevant at igangsætte en konkretisering af sikring mod stormfloder fra nord, under forudsætning af anlæg af Lynetteholm. Det skyldes, at anlæggelsen af Lynetteholm kan påvirke de samfundsøkonomiske beregninger, som ligger til grund for fastsættelse af et optimalt anlægstidspunkt for en sikring i nord. Lynetteholm erstatter nemlig en dæmning, og udgiften hertil udgår derfor af afvejningen af prisen for stormflodssikring over for gevinsten ved øget sikkerhed.

Målsætning 3: Da Stormflodsplan for København 2017 anbefaler, at etableringen af sikringer mod stormfloder fra syd påbegyndes nu, er størstedelen af de nye tiltag i Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt – København relateret til oversvømmelsesrisici fra stormfloder fra syd. Arbejdet med at belyse, hvordan målsætningen kan opfyldes, er allerede startet i det tværkommunale projekt mellem Københavns Kommune og Hvidovre Kommune om en sikring mod stormfloder fra syd. Projektet viser, at en fuld sikring mod stormflod fra syd vil kræve samarbejde mellem flere kommuner. Opgaven med anlæggelsen af sikringer mod stormfloder fra syd bliver en ekstra kompleks opgave, bl.a. fordi dele af sikringen vil skulle placeres i Natura 2000-området, Kalveboderne.

Målsætning 4: Med denne målsætning hæver Københavns Kommune ambitionerne for beredskabsområdet og de beredskabsmæssige tiltag. Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt – København indeholder således tiltag, der er relateret til forebyggende indsatser, indsatser til minimering af skader under en oversvømmelse samt evaluering og genopretningsindsatser efter en oversvømmelse. Tiltagene omfatter, at der udarbejdes en indsatsplan og en genopretningsplan. Indsatsplanen indgår som en del af det samlede plankompleks for hele Københavns Kommune og skal have tæt sammenhæng med kommunens nuværende krisestyringsorganisering og øvrige beredskabsplaner. Genopretningsplanen skal tydeliggøre de forskellige myndigheders ansvar, roller og opgaver i en genopbygningsproces.

Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt – København har været drøftet med Hovedstadens Beredskab, således at der er sammenhæng mellem risikostyringsplanen og beredskabet samt øvrige relevante planer.

Økonomi

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med risikostyringsplanen.

Videre proces

Risikostyringsplan for Køge Bugt - København sendes i høring efter Borgerrepræsentationens godkendelse. Ifølge lovgivningen skal høringen være på seks måneder.

Den endelige risikostyringsplan forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen oktober 2021. Miljøministeren skal herefter senest d 22. december 2021 offentliggøre en samlet risikostyringsplan for hvert af områderne.
Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt - København igangsætter ikke nye initiativer. Initiativer i relation risikoplanen vil blive igangsat enkeltvis gennem særskilte politiske beslutninger. Risikostyringsplanen 2021 for Køge Bugt - København skal revurderes i 2027.

                           Søren Hartmann Hede             Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. november 2020

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.