Projektforslag til etablering af en havvandvarmepumpe ved Kranparken, Østerbro

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender:

1. at HOFORs ansøgning om etablering af en 20 MW eldreven havvandsvarmepumpe ved Kranparken imødekommes, på betingelse af, at Energistyrelsen meddeler dispensation fra krav i § 14 i projektbekendtgørelsen.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 18. januar 2018 at delegere beslutningskompetencen vedrørende varmeprojekter til Teknik- og Miljøforvaltningen medmindre projektet ikke lever op til kravene i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed kræver dispensation fra Energistyrelsen.

HOFOR har ansøgt Teknik- og Miljøforvaltningen om etablering af en 20 MW eldreven havvandsvarmepumpe i en ny varmepumpe- og fjernkølecentral i Kranparken, Nordhavn. Projektet opfylder ikke kraftvarmekravet jf. §14 i projektbekendtgørelsen og forudsætter en dispensation fra Energistyrelsen, for at projektet kan godkendes inden udgangen af november 2020.

Teknik- og Miljøudvalget skal derfor godkende, at ansøgningen imødekommes.

Løsning

Etableringen af varmepumpen vil bidrage til at levere billigere og mere miljøvenlig fjernvarme sammenlignet med i dag. Projektet forventes at fortrænge brugen af både biomasse og naturgas i det samlede fjernvarmesystem, ligesom projektet forventes at medvirke til at reducere drivhusgasudledningen og anden luftforurening i hovedstadsområdet. Projektets beregning viser bl.a. en forventet reduktion i CO2-emissioner og NOx-emissioner på hhv. ca. 7.000 tons og 45 tons om året i 2025, og hhv. ca. 3.000 tons og 20 tons om året i 2030, hvilket skyldes, at varmepumpen fortrænger en vis mængde naturgasbaseret varmeproduktion.

Teknik- og Miljøforvaltning vurderer samlet set, at projektet understøtter målet i kommuneplanen om: ”at fremme brug af alternative energiproduktionsformer som geotermi, solceller, vindmøller, varmepumper og elpatroner. Biomasse kan som overgangsteknologi bruges til at udfase brugen af fossile energikilder.” (Borgerrepræsentationen den 27. februar 2020).

Projektet understøtter herudover initiativer i KBH 2025 Klimaplanen om udvikling af fremtidens fjernvarmeproduktion- og system, hvor en større del af varmen kommer fra enheder som varmepumpe, og hvor der sker en større kobling mellem el og fjernvarme.

Forvaltningen indstiller, at projektet godkendes inden udgangen af november, da HOFOR foruden ønsket om etablering af havvandsvarmepumpen ved Kranparken, ligeledes vil etablere en fjernkølingsenhed ved Kranparken. Etablering af fjernkølingsenheden i Nordhavn blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2014.

For at synergien kan realiseres, er det vigtigt for HOFOR, at de projektmæssige rammer for varmepumpen er klargjort senest ved udgangen af november 2020.

Dispensation fra kraftvarmekravet (§ 14 i projektbekendtgørelsen)

Foruden kommunens godkendelse kræver projektet en dispensation fra Energistyrelsen, hvis det skal realiseres. Årsagen er, at projektet ikke opfylder et krav, som sædvanligvis skal være opfyldt for, at et kollektivt varmeforsyningsprojekt kan blive godkendt, nemlig at anlægget skal indrettes som kraftvarmeanlæg, når der er tale om et centralt kraftvarmeområde.

Tidligere varmepumpeprojekter har fået dispensation fra kraftvarmekravet, fx etableringen af en eldreven overskudsvarmepumpe på Novozymes, Bispebjerg (TMU den 2. december 2019).

Samfundsøkonomi

Kommunen må kun godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtigt projekt i forhold til andre relevante projekter.

De udarbejdede beregninger viser, at varmepumpen medfører en samfundsøkonomisk gevinst (bilag 2), hvorfor kommunen kan godkende projektet. Samfundsøkonomien for projektet udregnes ved at sammenligne omkostninger ved produktion af varme med varmepumpen med omkostninger for produktion af varme med fjernvarmesystemet uden bidrag fra varmepumpen.

Projektet er karakteriseret af en relativ tung investeringsomkostning, men over tiden vil gevinster fra produktion af fjernvarme med varmepumpen være større end produktion uden bidrag fra varmepumpen. Ved udløbet af den betragtede 20-årige driftsperiode er der beregnet en samfundsøkonomisk gevinst på samlet 49,2 mio. kr.

Af de foretagne følsomhedsberegninger fremgår det, at samfundsøkonomien påvirkes af ændringer i både investeringen og ændringer i elprisen. Resultaterne for samfundsøkonomien er dog fortsat positive med de angivne følsomheder. Projektets rentabilitet vises ligeledes i de udarbejdede resultater fra den selskabsøkonomisk analyse, som også er positive (bilag 2).

Den samlede økonomi i projektet kan herudover potentielt blive bedre end det, der er præsenteret i projektforslaget. Der kan være en række synergieffekter ved at etablere en kombineret varme- og kølecentral, og disse er ikke medregnet i projektforslaget. HOFOR har herudover i deres beregninger anvendt et mere konservativt skøn for fx investeringsomkostninger samt de variable omkostninger til drift og vedligehold, end de tal der angives i Energistyrelses teknologikatalog, der jf. Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser kan tages udgangspunkt i for beregninger på energiområdet.

Høringssvar

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt projektforslaget i partshøring til de berørte parter i perioden fra den 9. juli - 6. august 2020. De berørte parter er: Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR), HOFOR Energiproduktion A/S, Ørsted A/S, EVIDA, Frederiksbergs Forsyning og Frederiksberg Kommune.

De fire modtagne høringssvar i høringsperioden vedlægges som bilag 3 med forvaltningens bemærkninger.

De væsentligste punkter i høringssvarene er følgende:

1. Manglende transparens: De bagvedliggende beregninger er ikke vedhæftet projektforslaget.

    

2. Levering af lavtemperatur varme i Østerbronettet: Mulige udfordringer ved dette.

    

3. Projektets økonomi: Tvivl om projektets økonomi (herunder bl.a. uklarhed over drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne).

    

4. Efterspørgsel: Ikke behov for yderligere varmekapacitet i Hovedstadsområdet.

    

5. Teknologisk udvikling: Varmepumpen kan bremse for fremtidige teknologier til fjernvarmeproduktion.

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået høringssvarene og forholdt sig til ovennævnte punkter som følger:

1. Manglende transparens: Forvaltningen har gennemgået og kontrolleret de bagvedliggende beregninger til projektforslaget og disse lever op til de angivne krav i vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen fra juli 2018. Disse er ikke offentliggjort, fordi de inkluderer oplysninger, der har fortrolig karakter og væsentlig økonomisk betydning for HOFOR.

    

2. Levering af lavtemperaturvarme i Østerbronettet: CTR har bekræftet efter møde med HOFOR den 12. august 2020, at der for nuværende ikke ses tekniske udfordringer med at levere varme fra varmepumpen ind i Østerbronettet.

    

3. Projektets økonomi: Forvaltningen vurderer, at projektforslaget er blevet udarbejdet i overensstemmelse med vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen fra juli 2018, samt at de væsentlige aspekter i beregningerne er blevet nøje undersøgt og gjort rede for.

    

4. Efterspørgsel: Projektet viser en positiv samfundsøkonomi og understøtter kommuneplans mål om at fremme denne type af teknologier i byens fjernvarme.

    

5. Teknologisk udvikling: Forvaltningen vurderer, at der er tale om en relativ lille varmepumpe i forhold til det samlede kapacitetsbehov i hovedstadsområdet, som ikke begrænser udbygning med yderligere varmeproduktionskapacitet i fremtiden.

Det er derfor Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at de modtagne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i de forudsætninger og de økonomiske beregninger, der ligger til grund for projektforslaget. Af denne grund er projektforslaget ikke sendt ud i en ny høring hos parterne.

Parterne vil modtage opsamling af høringssvar sammen med Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger ved endelig godkendelse af projektforslaget.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. 

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, og under forudsætnings af, at Energistyrelsen giver dispensation, vil arbejdet med etablering af varmepumpen blive igangsat.

Søren Wille

/ Hans Christian Karsten