Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2020
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udvalgets mødeplan for 2020.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at den samlede mødeplan for Teknik- og Miljøudvalget 2020 godkendes, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et udkast til Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan for 2020. Planen vil indgå i den samlede politiske mødeplan for 2020.
Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan skal i henhold til styrelsesloven godkendes af udvalget året inden, den træder i kraft.
Løsning
Der er for 2020 planlagt 22 udvalgsmøder. Herudover planlægges to buffermøder, som kan anvendes, såfremt der opstår behov herfor.
Møderne er som udgangspunkt placeret på mandage kl. 15.00-19.00.
Budgetseminar
Mødet den 2. marts 2020 er fastlagt til budgetseminar. Seminaret afholdes fra kl. 9.00-17.00. I forlængelse af budgetseminaret afholdes kort udvalgsmøde.
Besigtigelsesstur
Mødet den 17. august 2020 er fastlagt til udvalgsmøde samt besigtigelsestur, som afholdes fra kl. 12.00-17.00.
Studietur
Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 9. april 2018, at der afholdes studietur for udvalget i 2020. Udvalget tager på mødet den 16. september 2019 stilling til datoer for studieturen.
Sammenhæng mellem møder i Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af Borgerrepræsentationens mødekalender for 2017 (BR 13. oktober 2016) afgav en samlet Borgerrepræsentationen følgende protokolbemærkning: ”Det forudsættes, at plan- og bevillingssager behandles i et fast track, så sagerne kun undtagelsesvis er mere end fire uger fra behandling i fagudvalg til behandling i Borgerrepræsentationen.”
Der er i forslag til mødedatoer derfor taget udgangspunkt i, at der skal være kortest mulig tid mellem de politiske behandlinger. Det er tilstræbt, at der for møderne i Borgerrepræsentationen er tilrettelagt minimum et møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor der skabes mulighed for et samlet sagsforløb på max fire uger fra fagudvalg over Økonomiudvalg til Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet mødeplan for møder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er planlagt 13 møder i Borgerrepræsentationen, herudover afholdes to møder til 1. og 2. behandling af budgettet. Teknik- og Miljøforvaltningen ser bort fra møderne, hvor budgettet behandles, da det ikke er muligt at få behandlet sager fra fagudvalgene her.
Ud af de 13 møder i Borgerrepræsentationen kan sager fra Teknik- og Miljøudvalget nå 10 af møderne i Borgerrepræsentationen med et sagsforløb på fire til fem uger. For mødet den 20. august 2020 i Borgerrepræsentationen er det ikke muligt at få sager på fra Teknik- og Miljøudvalget, der overholder et sagsforløb på fire uger, da det vil indebære, at der afholdes møde i Teknik- og Miljøudvalget den 27. juli 2020, hvilket er i sommerferien.
I 2020 har otte møder i Teknik- og Miljøudvalget et sagsforløb på max fire uger, og fem møder har et sagsforløb på fem uger. Buffermøder er ikke medregnet. I 2019 havde ni møder et sagsforløb på fire uger, mens det samme antal møder havde et sagsforløb på fem uger. Den gennemsnitlige gennemløbstid er således faldet.
Mødeplanen fremgår af nedenstående:
Teknik- og Miljøudvalget |
13. januar 2020 kl. 15.00-19.00 |
27. januar 2020 kl. 15.00-19.00 |
3. februar 2020 kl. 15.00-19.00 |
24. februar 2020 kl. 15.00-19.00 |
2. marts 2020 inkl. budgetseminar – kl. 9.00-17.00 |
16. marts 2020 kl. 15.00-19.00 |
Forhandlinger om overførselssagen den 23.-27. marts 2020 |
30. marts 2020 kl. 15.00-19.00 |
20. april 2020 kl. 15.00-19.00 |
27. april 2020 kl. 15.00-19.00 (buffermøde) |
11. maj 2020 kl. 15.00-19.00 |
25. maj 2020 kl. 15.00-19.00 |
8. juni 2020 kl. 15.00-19.00 |
22. juni 2020 kl. 15.00-19.00 |
17. august 2020 inkl. besigtigelsestur – kl. 12.00-17.00 |
24. august 2020 kl. 15.00-19.00 |
Budgetforhandlinger den 28. august-11. september 2020 |
14. september 2020 kl. 15.00-19.00 |
28. september kl. 15.00-19.00 |
5. oktober 2020 kl. 15.00-19.00 |
26. oktober 2020 kl. 15.00-19.00 |
9. november 2020 kl. 15.00-19.00 |
16. november 2020 kl. 15.00-19.00 |
30. november 2020 kl. 15.00-19.00 |
7. december 2020 kl. 15.00-19.00 (buffermøde) |
14. december 2020 kl. 15.00-19.00 |
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets egen budgetramme.
Videre proces
Når udvalget har godkendt mødeplanen 2020, bliver den offentliggjort på www.kk.dk og meldt ud til Teknik- og Miljøforvaltningen. Mødeplanen lægges endvidere på TMU-portalen.
Søren Wille
/Thomas Højlt
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.