Mulighederne for at udfase træbaseret biomasse

Borgerrepræsentation skal tage stilling til forvaltningernes besvarelse af medlemsforslaget om muligheder om at udarbejde en plan for at udfase biomasse som primær energikilde i Københavns Energiforsyning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiforvaltningen overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at vedlagte ”Oplæg om muligheder for at udarbejde en plan for udfasning af biomasse som primær energikilde i København” (Bilag 2) tages til efterretning.
2. at mulighederne for at reducere brugen af biomasse undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af en ny klimaplan for 2035, der fremlægges ultimo 2023.
3. at der med denne indstilling er gjort op med medlemsforslaget stillet af Niko Grünfeld på Borgerrepræsentationens møde den 17. september 2020 (Bilag 3).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 17. september 2020, at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et forslag til politisk behandling, der belyser mulighederne for at opstille en plan for at kommunen kan arbejde hen imod at udfase træbaseret biomasse som primær energikilde i den københavnske energiforsyning senest i 2030 på baggrund af medlemsforslag fra Niko Grünfeld (Bilag 3). Herudover skulle forvaltningerne i dialog med interessenter belyse mulighederne for at stille krav til energiforsyningsvirksomheder, der anvender træbaseret biomasse i København. Endvidere fremgår det af Borgerrepræsentationens beslutning, at mulighederne for at udarbejde en udfasningsplan for den træbaserede biomasse skal ske under hensyntagen til forsyningssikkerhed og økonomi. Ligeledes skal krav til den træbaserede biomasse ske under hensyntagen til den statslige regulering, der er kommet til siden vedtagelsen af medlemsforslaget.

Løsning

Forvaltningerne redegør i bilag 2 for status for anvendelsen af træbaseret biomasse samt de teknologiske, økonomiske og juridiske udfordringer og muligheder, der er for at udfase brugen af træbasseret biomasse. Bilaget indeholder også en opsummering af den kommende statslige regulering af biomasse, interessentdialog, samt HOFORs praksis for indkøb af biomasse.

Muligheder for en plan for udfasning af biomasse i Københavns energisystem

Træbaseret biomasse forventes i 2021 at udgøre ca. 2/3 af det anvendte brændsel i hovedstadsområdets fjernvarmesystem. Forvaltningerne vurderer, at det er urealistisk at udfase træbaseret biomasse som primær energikilde i fjernvarmesystemet i 2030. Det er særligt på grund af tekniske, økonomiske og kontraktlige forhold samt gældende lovgivning, der kræver, at den mest konkurrencedygtige teknologi vælges. Biomasse er muligvis fortsat det samfundsøkonomisk bedste valg i 2030.

Forvaltningernes umiddelbare vurdering er, at der vil være mulighed for at reducere brugen af biomasse frem mod og i løbet af 2030’erne, eftersom varmekontrakter på tre ud af de fire store, centrale værker udløber:  Avedøreværkets blok 2 i 2027, Amagerværkets blok 1 i 2029 og Avedøreværkets blok 1 i 2033. Den nye blok 4 på Amagerværket har kontrakt til 2049. Disse store kraftvarmeværke er bygget til at kunne brænde træbaseret biomasse (træflis eller træpiller), og kan til forskel fra affaldsenergianlæg typisk ikke brænde flere forskellige typer af brændsler. Reduktion af biomasseforbruget afhænger dog af, at der kan etableres alternativ varmeproduktion, der er samfundsøkonomisk bedre end biomasse.

Der findes en række tekniske muligheder, der potentielt kan erstatte eller mindske behovet for træbaseret biomasse og de sidste fossile brændsler på længere sigt. En beskrivelse af udvalgte teknologier er uddybet i bilag 2, herunder hvordan de kan indgå i scenarier for at erstatte biomasse i hovedstadsområdet. Teknologierne kan overordnet siges at være:

• Kendte produktionsteknologier: Varmepumper, herunder geotermi og elpatroner.
• Potentielle nye varmekilder: Overskudsvarme fra Carbon Capture- og Power-to-X-anlæg
• System- og kundeløsninger: Varmelagre, lavtemperaturfjernvarme, forbrugsoptimering og energibesparelser.

Af de ovenstående teknologier vurderes det umiddelbart, at varmepumper har det største potentiale i hovedstadsområdet til at kunne konkurrere med biomasse i fremtiden. Nye produktionsteknologier som fx varmepumper vil stille krav til den fysiske planlægning af København og hovedstadsområdet, da disse teknologier i højere grad skal placeres decentralt i byen nær egnede varmekilder og fjernvarmenettet, hvor de vil fylde og lægge beslag på arealer. De kollektive, decentrale anlæg forventes placeret på bydelsniveau til forskel fra centrale kraftvarmeblokke. Det er derfor afgørende, at der i den fysiske planlægning bliver reserveret arealer til energiproduktion i bydelene, da disse teknologier ellers ikke vil være relevante alternativer. Arealbehovet forventes belyst i forbindelse med en ny klimaplan.

Levetidsforlængelse af kraftvarmeværker kan også vise sig som det mest samfundsøkonomisk fornuftige indtil alternative teknologier modnes og bliver konkurrencedygtige eller for at understøtte ’Carbon Capture’- eller ’Power-to-X’-projekter. Varmeselskaberne i hovedstadsområdet CTR, HOFOR, VEKS og Vestforbrænding er ved at færdiggøre arbejdet ”Fremtidens Fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet 2050”, der blandt andet belyser potentialer og økonomi for fremtidens teknologier og systemløsninger. Arbejdet giver et fælles grundlag for udvikling af fjernvarmen, herunder mulige udviklingsveje og behov for handlinger, og forventes færdigt i 3. kvartal 2021. Forvaltningerne foreslår, at der i forbindelse med Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med at udvikle en ny klimaplan for 2035 inddrages scenarier om udvikling af fjernvarmesystem, herunder hvordan brugen af træbaseret biomasse kan reduceres. Dette foreslås, da der er et stort overlap med ambitionerne i medlemsforslaget om ’Ny ambitiøs klimaplan for 2035’), der foreslår at København skal være klimapositiv i 2035 og at CO2-udledninger forbundet med biomasse indregnes i klimaregnskaber. Opfølgning på dette medlemsforslag udvalgsbehandles sideløbende.

Krav til dokumentation og indkøb af træbaseret biomasse

Der er siden vedtagelsen af medlemsforslaget trådt to nationale bekendtgørelser i kraft med krav til blandt andet biomasse til energiformål. Denne regulering bygger videre på brancheaftalen om bæredygtig biomasse og implementerer samtidig delvist et EU-direktiv om vedvarende energi. Den nye regulering stiller på en række områder højere bæredygtighedskrav end dem fastsat i EU-direktivet og i brancheaftalen, fx i forhold til omfattede aktører, typer af biomasse og CO2-besparelseskrav.

Der findes i dag tre internationale certificeringsordninger til at dokumentere bæredygtigheden af biomasse og skovdrift: Sustainable Biomass Program (Biomassecertificering, SBP), Forest Stewardship Council (Skovdriftscertificering, FSC) og Programme for Endorsement of Forest Certification (Skovdriftscertificering, PEFC). Alle tre certificeringer kan anvendes til dokumentation i den nationale regulering.

HOFOR gør i dag allerede en del for at sikre brugen af bæredygtig biomasse, således var 100 % af den indkøbte biomasse certificeret efter mindst én af de tre certificeringsordninger. HOFOR oplyser, at de i deres nuværende indkøbsstrategi og -praksis på en række områder stiller flere krav end den nye nationale regulering tilskriver. Fx stilles der krav om dobbeltcertificering af biomasse fra højrisikoområder og der udføres egne ’on site’-besøg hos biomasseleverandører.  

Forvaltningerne har interviewet en række interessenter for at få input til mulige krav og anbefalinger, der kan sikre, at den anvendte træbaserede biomasse tager størst muligt hensyn til biodiversitet, natur og klima. De væsentligste inputs, som findes uddybet i bilag 2, vurderes at være:

• Udarbejd en plan for at reducere brugen af biomasse og tydeliggør den plan. Den benyttede biomasse skal anvendes på den mest effektive måde og på det mest effektive anlæg.
• Krav om indkøb af bæredygtig biomasse, herunder krav om FSC-certificering eller dobbeltcertificering, når der indkøbes fra højrisikolande og lande langt fra Danmark.
• Kombiner certificering med ad hoc vurdering af specifik kontekst, on-site besøg og suppler eventuelt krav om certificering med CSR, herunder sociale krav til arbejdsmiljøforhold og lokalsamfund.

På baggrund af dialogen med interessenter, den nye nationale lovgivning og HOFORs praksis på området, har forvaltningerne i bilag 2 angivet en række muligheder til supplerende krav og opmærksomhedspunkter for brugen af træbasseret biomasse. For energiselskaber i hovedstadsområdet, der anvender biomasse, har forvaltningerne sammenfattet disse mulige anbefalinger til målsætninger/handlinger:

1. Målsætning om, at der sikres dobbeltcertificering af biomasse fra skov indkøbt udenfor EU, UK, Norge, USA og Canada og/eller i højrisikolande. Ved dobbeltcertificering skal biomassen fra skovdrift både være biomasse- og skovdriftscertificeret. For højrisikolande og -områder skal den anvendte skovdriftscertificering som minimum være FSC. Højrisikolande kan her vurderes som lande, der scorer lavt (under 50) på Transparency Internationals korruptionsindeks eller lande/områder, hvor der er vurderet en særlig risiko i fx certificeringsordningernes risikovurderinger. Det forventes samtidigt, at selskaberne selv aktiverer yderligere 2. og 3.-partskontrol af leverandører, hvis det vurderes relevant.
2. Målsætning om social bæredygtighed og CSR i kontrakter med leverandører.
3. Målsætning om, at der løbende gøres status og i dialog med interessenter og forvaltningerne vurderes, om der er behov for nye tiltag/krav eller justering af praksis og rammeforhold.

Det vurderes ikke, at Københavns Kommune kan stille krav til HOFOR og Ørsteds indkøb af biomasse. Dette spørgsmål skal derfor rejses af Københavns Kommunens bestyrelsesmedlemmer i HOFOR og/eller i CTR, der har varmeaftaler med HOFOR og Ørsted. I bilag 2 findes de opmærksomhedspunkter, som forvaltningerne i samarbejde med HOFOR og andre interessenter, vil arbejde med at kortlægge, understøtte og/eller indarbejde i en mulig ny klimaplan for 2035, som forvaltningerne anbefaler udarbejdes frem mod 2023.

Økonomi

Indstillingen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser for Københavns Kommune. Udarbejdelsen af scenarier for, hvordan forbruget af træbaseret biomasse kan reduceres som energikilde i fjernvarmen, foreslås udarbejdet i sammenhæng med en ny klimaplan for København for 2035.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen, under forudsætning af at der bevilliges budget til en ny klimaplan for 2035, indarbejde scenarier og plan for at reducere og udfase træbaseret biomasse. Scenarier for reduktion af biomasse fremlægges senest i 2023 sammen med en ny klimaplan og udarbejdes sammen med Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre interessenter på området. Scenarierne og planen skal med hensyntagen til forsyningssikkerhed og økonomiske konsekvenser for de københavnske fjernevarmekunder se på mulighederne for en gradvis udfasning af biomasse og/eller hvordan biomassekraftvarme fortsat kan indgå sammen med Carbon Capture and Storage og Power-to-X i varmeforsyningen.

                                  Søren Hartmann Hede       Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. august 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.