En ny klimaplan 2035

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til det videre arbejde med en ny klimaplan 2035.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. At Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder videre med de foreslåede målsætninger, som pejlemærker for den kommende klimaplan, der fremlægges for Borgerrepræsentationen i ultimo 2023.
2. At bilag 2 indgår som et nyt kapitel fem i Tillæg til Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen.
3. At der er med denne indstilling, er gjort op med medlemsforslaget stillet af Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Dansk Folkeparti den 4. marts 2021.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen pålagde den 4. marts 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger og eksterne aktører at forberede en sag til politisk behandling om, hvordan København kan implementere en ny klimaplan for 2035 med udgangspunkt i følgende tre målsætninger 1) En halvering af CO2-udledninger forbundet med borgernes forbrug i 2035, 2) En halvering af CO2-udledninger fra offentlige indkøb i 2030 og 3) en fastholdelse og skærpelse af klimaneutraliteten i 2025 til klimapositiv i 2035 med indregning af CO2-udledninger forbundet med biomasse. Forslagsstillerne ønsker at oprette et ekspertråd til rådgivning af Borgerrepræsentationen i forbindelse med implementeringen af den nye klimaplan for 2035. Alle tre målsætninger rækker udover den nuværende klimaindsats i KBH2025 Klimaplanen, som Borgerrepræsentation godkendte den 23. august 2012.

Løsning

Drivhusgasudledningen for en kommune kan overordnet inddeles i tre grupper:

• Scope 1, der er kommunens fysiske CO₂-udledninger (fx fra biler, bygas eller optag i træer)
• Scope 2, der dækker indirekte udledninger fra forbruget af el og varme
• Scope 3, der dækker alle øvrige indirekte udledninger, fx fra forbrug af produkter, fødevarer eller fra luftfart.

I KBH2025 Klimaplanen arbejdes der med CO₂-udledninger i scope 1 og 2. Medlemsforslaget om en ny klimaplan frem mod 2035 indeholder scope 1, 2 og 3 CO₂-udledninger. Inddragelse af scope 3 øger kompleksiteten ift. opgørelsesmetoder, identificering og implementering af virkemidler samt behovet for borgerinddragelse betragteligt. På baggrund af en workshop på Københavns Kommunes klimakonferencen i 2020 og en række efterfølgende møder med eksperter, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen derfor, at der er behov for et omfattende analysearbejde om CO₂-udledninger fra de forskellige sektorer, fx fødevarer, byggeri, tekstiler, samt en vurdering af reduktionspotentialerne for de tre målsætninger, før en fagligt funderet ny klimaplan kan udarbejdes.

Arbejdet med de tre målsætninger, og særligt de forbrugsbaserede CO₂-udledninger, har direkte betydning for borgernes hverdagsliv og adfærd. Det er derfor vigtigt at inddrage borgerne tidligt i udviklingsfasen. Ligeledes kræver det en omfattende inddragelsesproces med virksomheder, eksperter og relevante forvaltninger, som skal sikre realiseringen af den kommende klimaplan. Teknik- og Miljøforvaltningen skal derfor samarbejde med partnere, som kan bidrage med at udvikle nye metodikker og analyser. Det vil kræve tid og ressourcer at udføre disse processer frem mod 2023.

Planen hænger tæt sammen med Københavns Kommunes andre nuværende dagsordener. Det gælder fx Cirkulær København, Mad- og Måltidsstrategien, Doughnut-modellen og Indkøbspolitik 2019-2022, og vil være med til at danne fællesreference for det bæredygtige liv fremadrettet.

Arbejdet frem mod en ny klimaplan for 2035 kan skitseres i en tredelt proces for de tre målsætninger:

1. En baseline analyse af Københavns CO₂-udledninger for de tre målsætninger på sektorniveau. Det vil kræve en ekstra indsats for de forbrugsbaserede CO₂-udledninger, hvor analysen skal gøre det muligt at identificere de vigtigste kilder til CO₂-udledninger fra det samlede forbrug i København. Analysen skal også vurdere mulighederne for en tilbagevendende rapportering af de tre målsætninger baseret på tilgængelige datakilder og nyeste, pålidelige modeller.
2. En inddragelsesproces med borgere, virksomheder, eksperter, internationale byer og relevante forvaltninger for at udvikle visioner og virkemidler. Teknik- og Miljøforvaltningen vil inddrage københavnerne i udarbejdelsen af den fremtidige klimaplan og give ejerskab og ansvar til borgerne. Der etableres flere fagspecifikke partnerskaberinspireret af regeringens klimapartnerskaber.
3. En scenarieanalyse af de enkelte målsætninger, der vurderes med mulige reduktionspotentialer og realistiske delmål. De forslåede målsætninger fra medlemsforslaget bruges som pejlemærker. Scenarieanalysen udvikles i samarbejde med de etablerede klimapartnerskaber og borgere. I starten af 2023 præsenteres scenarierne for Borgerrepræsentationen.

På baggrund af den overstående analyseproces samles de tre målsætninger i en fremtidig klimaplan 2035, der fremlægges i efteråret 2023. De tre målsætninger er underlagt samme analyseproces og bidrager alle til den samlede klimaplan. Selvom analyseprocessen for de tre målsætninger er den samme, indeholder de hver deres særpræg. Nedenfor er der listet en række opmærksomhedspunkter for de enkelte målsætninger:

Målsætning 1: En halvering af CO2-udledninger forbundet med borgernes forbrug i 2035

Der skal blandt andet udvikles en grundig kortlægning af Københavns forbrugsbaserede CO₂-udledninger. Det er yderst komplekst at opgøre CO₂-udledningerne i scope 3 og der findes flere forskellige metodikker. De enkelte produkters CO₂-udledning skal kortlægges i forhold til energiforbrug, transport og produktion igennem deres livscyklus og sammenkobles med økonomiske data. Eksisterende tal fra eksperter varierer, fx har CONCITO opgjort danskernes gennemsnitlige forbrug til 17 tons CO₂ årligt (2014) og Energistyrelsen har opgjort den til 11 tons CO₂ årligt (2021). Der findes endnu ikke kvalificerede data på kommunalniveau.

Målsætning 2: En halvering af CO2-udledninger fra offentlige indkøb i 2030

Ligesom med målsætning 1 så eksisterer der i dag ikke en samlet kortlægning af CO₂-udledningen fra indkøb i Københavns Kommune. Der skaludarbejdes en metode til at vurdere baseline, reduktionspotentialet og rettesnor for igangsættelse af de mest omkostningseffektive initiativer med størst klimaeffekt. Disse initiativer vil vise Københavns Kommune vejen mod en halvering af CO2-udledninger fra offentlige indkøb i 2030, hvilket vil bidrage til den samlede målsætning for klimaplan 2035.

Målsætning 3: Klimapositiv med indregning af CO2-udledninger forbundet med biomasse

En målsætning om klimapositivitet med en længere tidshorisont giver mulighed for at arbejde med en mere strategisk energiplanlægning, der optegner mulige fremtider for energi- og transportsystemet under hensyn til teknologi- og systemudvikling. Målsætningen om klimapositivitet betyder, at der i København fjernes mere CO₂ end der udledes. Det vil kræve væsentlige reduktioner i de tilbageværende udledninger i København at opnå klimapositivitet, samt brugen af virkemidler, der fjerner CO₂ fx Carbon Capture, skovrejsning og lignende. Dette gør sig især gældende, hvis målet skal kombineres med en udfasning af biomasse til energiformål. En række scenarieanalyser kan belyse forskellige udviklingsmuligheder med klimapositivitet som pejlemærke, hvor der også kan foreslås delmål i 2030 som trædesten på vejen. Forvaltningerne foreslår herudover, at der inddrages scenarier om udvikling af fjernvarmesystem, herunder hvordan brugen af træbasseret biomasse kan reduceres, jf. indstilling om ’Mulighederne for at udfase træbaseret biomasse’, der behandles sideløbende.

Roadmap 2021-2025 indeholder beskrivelser af proces og indhold for en ny klimaplan for perioden efter 2025. Der er behov for at revidere denne beskrivelse på baggrund af behandlingen af forvaltningens svar på medlemsforslaget om en ny ambitiøs klimaplan for 2035. Derfor fremlægger forvaltningen Bilag 2 – Kapitel fem: Klimaindsatsen efter 2025, der vil indgå som kapitel fem i Tillæg til Roadmap 2021-2025På baggrund af medlemsforslaget nedsættes et ekspertråd ultimo 2023, som kan rådgive Borgerrepræsentationen i forbindelse med implementeringen af den nye klimaplan for 2035. Teknik- og Miljøforvaltningen kommer med et forslag til sammensætning, som repræsenterer de tre målsætninger og forskellige sektorer af samfundet.

Økonomi      

Der er behov for at tilføre yderligere økonomi, der skal bruges til at finansiere konsulenter, som skal udvikle kortlægningen af de tre målsætninger og en metode til at følge op på dem. Desuden skal der afsættes økonomi til at udføre en omfattende inddragelsesproces med borgere, virksomheder og eksperter, samt ressourcer til projektledelse.

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Finansiering af det fremtidige arbejde med en ny klimaplan for 2035 skal tildeles i forbindelse med budgetforhandlingerne. Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2022 vedrørende en analyse på en ny klimaplan 2035, som er en forudsætning for at påbegynde arbejdet.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, arbejdes der videre med en ny klimaplan for 2035 og Teknik- og Miljøforvaltningen vil påbegynde samarbejdet med øvrige relevante forvaltninger, borgere og eksterne eksperter for at specificere arbejdet frem mod 2023.

I løbet af anden halvdel af 2022 vil Teknik- og Miljøforvaltningen præsentere Teknik- og Miljøudvalget for de foreløbige resultater fra analysearbejdet til drøftelse om mulige temaer i Københavns fremtidige klimaplan.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil fremlægge en foreløbig scenarieanalyse til videre politisk drøftelse i starten af 2023. Herefter vil Teknik- og Miljøforvaltningen begynde at udforme forslaget til en ny klimaplan 2035.  

Teknik- og Miljøforvaltningen vil senest i 2023 forelægge Borgerrepræsentationen en samlet ny klimaplan 2035 for de tre målsætninger.

                                             Søren Wille

                                                               / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. august 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

“Vi ser frem til, at der skal laves en ny, ambitiøs klimaplan som afløser for den nuværende. Her mener vi, at en kommende klimaplan og dens mål skal udvikles med bred inddragelse af de andre københavnere såvel som eksperter og organisationer – og ikke vedtages i hast blandt politikere uden forudgående debat og dialog. Ligeledes er vi kritiske overfor, at kommunen skal blande sig i københavnernes privatforbrug med vidtgående målsætninger om reduktioner. Med det afsæt vil vi gå positivt ind i arbejdet med udvikling af en ny klimaplan.”