Metode for implementering af skybrudsprojekter

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til model for implementering af klimatilpasning i København på baggrund af de vedtagne skybrudskonkretiseringer.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, godkender, 

1. at der anvendes en model for implementeringen af klimatilpasningen, der indeholder:
   
   
   • En rammeansøgning på alle 470 skybrudsprojekter, der indsendes til forsyningssekretariatet 15. april 2015 og som forelægges Teknik- og Miljøudvalget inden udgangen af 2014.
   • En løbende udmøntning af rammeansøgningen i konkrete projektpakker, som Teknik- og Miljøudvalget vælger og indsender årligt til forsyningssekretariatet. Første skybrudspakke forelægges Teknik og Miljøudvalget inden udgangen af 2014 og herefter indsendes til forsyningssekretariatet april 2015
   • Forslag til byrumsforbedringer i forlængelse af skybrudspakkerne skal indgå i de årlige kommunale budgetforhandlinger. Første forslag til byrumsforbedringer indgår i budget 2016 på baggrund af første skybrudspakke.
   • En køreplan for implementeringen, der opdateres årligt og løbende sikrer den politiske styring og prioritering af hvilke anlægsprojekter, der skal gennemføres hvor og hvornår
      
2. at lokalplaner anvendes i implementeringen af klimatilpasningen, når vitale dele af skybrudssystemet er placeret på private matrikler og når alternativet har dårligere samfundsøkonomi.

Skybrudskonkretiseringerne indeholder i alt 470 projekter fordelt på 7 vandoplande, som dækker hele kommunen. Inden for hver af de 7 vandoplande sikrer anlægsprojekterne, at vandet fra skybrud og regn i øvrigt opmagasineres, forsinkes og ledes bort fra området. Alle projekterne kan imidlertid ikke gennemføres på én gang. Derfor er der behov for løbende politiske prioriteringer af, hvilke anlægsprojekter, der skal gennemføres og hvornår.

Forvaltningen har på baggrund af skybrudskonkretiseringer for alle 7 vandoplande, som er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014, udarbejdet en implementeringsmodel, så der kan tages stilling til, hvilke projekter, der skal gennemføres hvornår, og hvordan de skal finansieres.

En del af skybrudsprojekterne skal gennemføres i forbindelse med anden byudvikling. Nogle af dem er vitale for skybrudssikringen af København, hvorfor der er behov for at sikre, at skybrudsprojekterne rent faktisk bliver gennemført. Med den seneste ændring af planloven er det nu muligt at stille krav om klimasikring.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at implementeringen kommer til ske på grundlag af en model, der indeholder:

• En rammeansøgning til forsyningssekretariatet på alle 470 skybrudsprojekter, der sikrer, at projekterne kan finansieres 100 pct. via taksterne. Årlige skybrudspakker, der konkretiserer projekterne fra rammeansøgningen. Teknik- og Miljøudvalget vælger projekterne og forpligter sig til at gennemføre projekterne i samarbejde med HOFOR.
  
  
• Forslag til byrumsforbedringer i forlængelse af skybrudsprojekterne, der skal indgå i de årlige kommunale budgetforhandlinger.
  
  
• En Køreplan for implementeringen, der kommer til at bestå af:

o Principper for valg af klimatilpasningsprojekter
o Strategi for de første 5 år
o Første skybrudspakke med forslag til byrumsforbedringer.

Rammeansøgningen og de årlige godkendelser af projekter i Forsyningssekretariatet sikrer, at klimatilpasningen sker på et samfundsøkonomisk forsvarligt grundlag, fordi ansøgningen om projekter skal dokumentere, at projekterne er økonomisk mere fordelagtige end den traditionelle løsning, udbygning af kloakken.

Udover at implementeringsmodellen sikrer, at skybrudssikringen hviler på et samfundsøkonomisk forsvarligt grundlag, så rummer modellen med valg af årlige udmøntninger af projekterne også gode muligheder for at inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af projekterne og i forlængelse af det, skabe synergi med andre projekter i København.

Med rammeaftalen følger ikke nogen formel juridisk forpligtelse til at gennemføre de enkelte skybrudsprojekter. Der er i stedet lagt op til, at det er en politisk beslutning at godkende delprojekterne og dermed udbygningstakten. Dog er de mange delprojekter led i hydraulisk sammenhængende løsninger i de enkelte vandoplande, hvorfor flere konkrete delprojekter bør etableres sammenhængende for ikke at reducere effekten af skybrudsplanen. Dette sikres i de løbende skybrudspakker.

Nye krav om klimatilpasning i lokalplaner
Med den seneste planlovsændring er klimatilpasning som noget nyt blevet en planmæssig begrundelse, hvorfor klimatilpasning nu kan indpasses i lokalplanbestemmelser og være selve anledningen til en ny lokalplan for et område

Klimatilpasningen af København kommer til at ske i takt med byudviklingen i øvrigt, da det giver de bedste synergimuligheder såvel økonomisk som i forhold til de byrumsforbedringer klimatilpasningen kan give anledning til. Teknik- og Miljøforvaltningen vil indsætte forslag til skybrudsbestemmelser i lokalplaner, når det er det samfundsøkonomisk bedste alternativ i forhold til skybrudsløsninger indenfor og udenfor lokalplanområdet, og det derfor er muligt at anvende takster til finansiering af anlæg til skybrudssikring.

Udformningen af skybrudsbestemmelserne vil tage udgangspunkt i metodevalget i skybrudskonkretiseringerne. Derudover vil der blive lagt vægt på, om vitale dele af skybrudssystemet er placeret indenfor det konkrete lokalplanområde. En stor del af de centrale skybrudsløsninger er placeret i eksisterende by. I de store byudviklingsområder, der er udpeget i Kommuneplanens rækkefølgeplan er der kun ganske få centrale løsninger (Bilag 1 – centrale skybrudsløsninger fordelt på byudviklingsområder og eksisterende by).

Konsekvensen af modellen for implementeringen af klimatilpasningen bliver jf. skybrudsplanen en stigning af taksterne. Der er gennemført en genberegning af økonomien i skybrudssikringen, der for de grundlæggende løsninger kan afholdes for 6.5 mia.kr. Konklusionen på baggrund af genberegningen er, at stigningen i taksterne vil beløbe sig op til ca. 1200 kr. om året for en familie med 2 voksne og et barn. Dette er baseret på gennemførelse af alle 470 skybrudsprojekter.

Økonomiske beregninger i klimatilpasningsplanen viser, at det stadig er billigere at implementere klimatilpasningsplanens forslag til metode for regnvandshåndtering end de traditionelle løsninger, der vil beløbe sig til ca. 20 mia.kr. Hvis der slet ikke iværksættes skybrudssikring vil beløbet afhænge af risikoen for skybrud. Skybruddet i 2011 forvoldte skadesomkostninger på op i mod 6 – 7.mia. kr. Det forventes, at der i årene fremover kommer flere og kraftigere regnsky. l jf. den seneste IPPC rapport. Klimatilpasningen anslår, at det samlet kan beløbe sig til 15.6 mia.kr over 100 år.

Konklusionen er at skybrudskonkretiseringerne og løsningerne i dem er den økonomiske mest fordelagtige løsning, hvis der sammenlignes med den traditionelle løsning og 0-alternativet, jf. bilag 2.

 

Skybrudsløsninger	Den traditionelle løsning – udbygning af kloak	O – alternativ
6.5 mia.kr	20. mia.kr	16. mia. kr.

 

Næste skridt bliver, at udarbejde og vedtage rammeansøgningen, samt vælge hvilke projekter, der skal med i den første skybrudspakke. I juni måned holder forvaltningen møder med lokaludvalgene, der skal komme med input til valg af anlægsprojekter, samt til hvordan projekterne kan spille sammen med andre anlægsprojekter i bydelen.

Den 25. august afholdes en temadag i Teknik- og Miljøforvaltningen. Formålet med temadagen er at drøfte rammeansøgningen med de 470 projekter, samt hvordan den kan udmøntes i skybrudspakker. Forvaltningen udarbejder forslag til principper for valg af projekter og forslag til selve projekterne i forlængelse af dialogen med lokaludvalgene i juni måned.

Fristen for afleveringen af ansøgningen til Forsyningssekretariatet var oprindelig inden udgangen af 2014. Den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne forlænger fristen frem til udgangen af 2015. For at komme i gang med skybrudssikringen allerede i 2016, anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at rammeansøgning og den første skybrudspakke sendes til Forsyningssekretariatet i april 2015. 




                                        Pernille Andersen 
                                                                                                / Simon Kjær Hansen

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om at ”alle 470” i indstillingens 1. at erstattes af ”de valgte”.

 

Indstillingen 1. at bliver herefter:

 

”En rammeansøgning på de valgte skybrudsprojekter, der indsendes til forsygningssekretariatet 15. april 2015 og som forelægges teknik- og Miljøudvalget inden udgangen af 2014.”

 

C, I og V afgav protokolbemærkning:

 

”Vi finder, at det er nødvendigt med en prioritering af de 470 skybrudsprojekter forinden ansøgning indsendes, idet der er behov for en cost/benefitanalyse af de enkelte projekter. Vi kan heller ikke støtte alle de 470 projekter, fx mener vi, at projektet med opgravningen af Åboulevarden reelt er et forsøg på at lukke byen for biler. Det er på det nuværende oplysningsgrundlag også for tidligt at binde sig til at pålægge borgerne udgifter for yderligere 6,5 mia kr.”

 

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Teknik- og Miljøudvalget bemærker, at udvalget ikke herved har taget stilling til de enkelte projekter, som afventer den endelige implementering efteråret 2014. Det er vigtigt, at forvaltningen medtænker en borgerinddragelse i denne fase.”