Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2014
Indstilling og beslutning
- at Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2014, der er vedlagt i bilag 1, godkendes.
- at anmodningerne om overførslerne til budget 2015, jf. bilag 4 og 5, godkendes.
- at de to anlægsregnskaber, der er vedlagt i bilag 3, godkendes.
Problemstilling
Løsning
Service
På Service balancerer regnskabet samlet set. Forvaltningen har et mindreforbrug på 15,4 mio. kr., der primært skyldes en ekstraordinær merindtægt på 14,5 mio. kr. fra rådeover-ejendomme, som kommunen har erhvervet i forbindelse med byfornyelsesindsatsen. Denne merindtægt på rådeover-ejdendomme skyldes en ændret regnskabspraksis som følge af en henstilling fra Intern Revision om at bogføre indtægter og udgifter for 2013 og 2014 i regnskabet for 2014. Det reelle mindreforbrug er derfor kun på 0,9 mio. kr. De udsving, der er mellem bevillingerne, skyldes især, at merindtægterne på byggesagsområdet ikke blev så høje som forventet, mens parkeringsområdet fik et større mindreforbrug end forventet. Bevillingerne under Service fremgår af nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2014 - Service
Bevilling (1.000 kr. - netto) |
Korrigeret budget |
Regnskab Netto |
Afvigelse netto |
Ordinær drift |
923.187 |
943.113 |
-19.926 |
Byfornyelse, ydelsesstøtte |
198.332 |
195.406 |
2.926 |
Parkering, drift |
-356.819 |
-389.253 |
32.434 |
Service i alt |
764.700 |
749.266 |
15.434 |
Merforbruget på Ordinær drift på 19,9 mio. kr. skyldes primært opskrivningen af indtægtsbudgettet for byggesagsgebyrer i andet halvår af 2014 med 47,0 mio. kr. (Teknik- og Miljøudvalget den 11. august 2014, 10. november 2014 og den 1. december 2014). Ved årsafslutningen manglede der imidlertid at blive realiseret 25,0 mio. kr. af denne opskrivning. Teknik- og Miljøudvalget godkendte sammenlagt på disse tre møder, at 26,9 mio. kr. af opskrivningen på 47,0 mio. kr. blev overført til kommunekassen, mens parkeringsområdet blev tilført 20,1 mio. kr. mhp. håndtering af et forventet merforbrug.
Regnskabet viser et mindreforbrug på Parkering på 32,4 mio. kr. Det var derfor ikke nødvendigt med de i alt 34,1 mio. kr., som blev overført til Parkering i løbet af andet halvår af 2014. Herunder de 20,1 mio. kr., som blev overført til Parkering i forbindelse med opskrivningen af byggesagsgebyrerne. Mindreforbruget på Parkering skyldes øgede indtægter på 7,7 mio. kr. på betalingsparkering og færre indtægter på parkeringsafgifter på 24,7 mio. kr. som følge af mindre tab på debitorer, mindreudgifter til leje af parkeringspladser og mindreudgifter til vakante stillinger blandt parkeringsvagterne.
Mindreforbruget på Byfornyelse, ydelsesstøtte på 2,9 mio. kr. skyldes primært færre udgifter til huslejetilskud til ungdomsboliger og ydelsesstøtte.
Afvigelserne på Service er uddybet i regnskabsforklaringerne i bilag 1.
Anlæg
På Anlæg har forvaltningen i 2014 haft øget fokus på eksekvering af anlægsprojekterne. Dette afspejles i regnskabet for anlægsområdet, hvor der brutto er eksekveret for 1,4 mia. kr., hvilket er 161,4 mio. kr. mere end i 2013.
Forvaltningen har på Anlæg et samlet merforbrug på 49,3 mio. kr. for de fire bevillinger, hvilket fremgår af nedenstående tabel 2. Mer- og mindreforbrug på anlægsprojekter er dog ikke et udtryk for, at der er anvendt mere eller mindre end det samlede budget på de konkrete projekter. Afvigelserne er udelukkende et udtryk for aktivitets- og tidsmæssige forskydninger, hvorfor der ikke er tale om reelle mer- og mindreforbrug.
Tabel 2. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2014 – Anlæg
Bevilling (1.000 kr. - brutto/netto) |
Korrigeret budget |
Regnskab brutto |
Regnskab Netto |
Afvigelse netto |
Ordinær anlæg |
1.003.927 |
1.161.940 |
1.046.081 |
-42.154 |
Byfornyelse, anlæg |
136.290 |
275.003 |
142.508 |
-6.218 |
Takstfinansieret anlæg |
2.563 |
5.926 |
3.504 |
-941 |
Klima anlæg |
325 |
333 |
333 |
-8 |
Anlæg i alt |
1.143.105 |
1.443.201 |
1.192.426 |
-49.321 |
Forvaltningens nettomerforbrug på anlægsområdet kan primært henføres til Ordinær anlæg og Byfornyelse anlæg, hvor størstedelen af forvaltningens anlægsprojekter er indeholdt.
Merforbruget er forårsaget af tidsmæssige afvigelser på en række anlægsprojekter. Herunder aktiviteter, som er fremrykket i forhold til tidsplanen og øgede udgifter i forbindelse med arbejdet på tunnellen på Nordhavnsvej. Resultatet skyldes endvidere fremrykning af omkostninger, der ellers ville komme senere på grund af bygningsfornyelsesarbejde, som er færdiggjort før tidsplanen, samt andre bygningsarbejder, hvor der har været flere genhusningsudgifter end forventet.
Afvigelserne på Anlæg er uddybet i regnskabsforklaringerne i bilag 1.
Overførsler m.v.
Forvaltningen har på Overførsler m.v. et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel 3.
Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2014 – Overførsler m.v.
Bevilling (1.000 kr. - netto) |
Korrigeret budget |
Regnskab netto |
Afvigelse netto |
Byfornyelse |
3.238 |
4.738 |
-1.500 |
Affaldsområdet |
-58.820 |
-59.992 |
1.172 |
Jorddeponi |
3.075 |
-1.659 |
4.734 |
Overførsler m.v. i alt |
-52.507 |
-56.913 |
4.406 |
Merforbruget på Byfornyelse på 1,5 mio. kr. skyldes en større tilgang af nye støttemodtagere end forventet.
Mindreforbruget på Affaldsområdet på 1,2 mio. kr. skyldes blandt andet udskudte initiativer i Ressource- og Affaldsplan 2018 og manglende afregning med SMOKA I/S (Storkøbenhavns Modtagerstation for Olie- og Kemikalieaffald). Ved udgangen af 2013 var underskuddet på Affaldsområdet nedbragt til 82,4 mio. kr., og med resultatet af regnskab 2014 nedbringes underskuddet med yderligere 56,5 mio. kr. Ved udgangen af 2014 er det samlede underskud på balancen således 25,9 mio. kr. Genopretningen af Affaldsområdet er dermed forud for den genopretningsplan for affaldsområdet, som Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 3. juni 2013.
Mindreforbruget på Jorddeponi på 4,7 mio. kr. skyldes merindtægter fra væsentligt mere indvejet jord på KMC Nordhavn end budgetteret.
Afvigelserne på Overførsler m.v. er uddybet i regnskabsforklaringerne i bilag 1.
Forvaltningens brug af konsulenter
I budget 2011 blev det besluttet, at der skal følges særskilt op på anvendelsen af konsulentydelser, og Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterede første gang en status i forbindelse med halvårsregnskabet for 2011. Den samlede anvendelse af konsulentydelser i 2014 er på 13,7 mio. kr. på driftsområdet, hvilket er 3,9 mio. kr. mindre end i 2013, og 111,9 mio. kr. på anlægsområdet, hvilket er 24,9 mio. kr. mindre end i 2013. Den specifikke fordeling af konsulentydelser på forskellige kategorier, såsom advokater, rådgivende ingeniører og virksomhedsrådgivning, fremgår af bilag 2.
Sygefravær
Sygefraværet i Teknik- og Miljøforvaltningen for 2014 sammenlignet med de foregående fire år fremgår af nedenstående tabel 5.
Københavns Kommune overgik fra 2013 til at opgøre sygefraværet i dagsværk, dvs. at der kun medregnes sygefravær i arbejdstiden. Sygefraværet opgøres i korttidssygefravær, der er sygefravær til og med 14 kalenderdage, og langtidsfravær, som er over 14 kalenderdages samlet fravær.
Tabel 5. Teknik- og Miljøforvaltningens sygefravær 2010-2014
Sygefravær* (dagsværk pr. fuldtidsansat) |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
Måltal |
15,0 |
14,0 |
13,0 |
8,4 |
8,7 |
Korttidssygefravær |
6,6 |
6,0 |
5,7 |
5,4 |
5,2 |
Langtidssygefravær |
5,8 |
4,5 |
3,4 |
4,0 |
4,0 |
Samlet sygefravær |
12,5 |
10,5 |
9,1 |
9,3 |
9,1 |
* Sygefraværsdata i tabellen er i perioden 2010-2014 baseret på den nuværende udregningsmetode, mens måltal før 2013 ikke tager højde for den nuværende udregningsmetode.
Det fremgår af tabellen, er det samlede sygefravær i Teknik- og Miljøforvaltningen er faldet med 0,2 dagsværk pr. medarbejder fra 9,3 i 2013 til 9,1 i 2014. Faldet i sygefraværet skyldes et fald i korttidssygefravær med 0,2 dagsværk.
Langtidssygefraværet er i perioden 2010-2014 faldet med 1,8 dagsværk fra 5,8 til 4,0 dagsværk pr. medarbejder. Derimod er langtidssygefravær i perioden 2013-2014 forblevet konstant. Denne udvikling kan skyldes, at Teknik- og Miljøforvaltningen i de første år af den nye sygefraværsreform fra 2010 havde flere nye tiltag at iværksætte, som havde en umiddelbar stor indflydelse på det langtidssygefravær.
I 2014 har sygefraværsindsatsen særlig omhandlet den nære personaleledelse og opfølgning på sygefravær i organisationen. Derudover har den centrale sygefraværsindsats omhandlet en mere langsigtet forebyggende indsats i form af samkøring med den tre-årige sundhedsindsats.
Anlægsregnskaber
I forbindelse med godkendelsen af regnskabet aflægges regnskab for to anlægsprojekter, som fremgår af nedenstående tabel 6. Anlægsregnskaberne fremgår af bilag 3.
Tabel 6. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2014 – Anlægsregnskaber
Anlægsprojekt (1.000 kr. - netto) |
Samlet bevilling |
Samlet forbrug |
Afvigelse |
Afvigelse (%) |
Slutterigade, belægningsrenovering |
3.581 |
3.766 |
-185 |
-5,2 % |
Drikkefontæner |
2.120 |
1.828 |
293 |
13,8 % |
I alt |
5.701 |
5.594 |
108 |
1,9 % |
Det samlede mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på de regnskabsaflagte anlægsprojekter anvendes til at dække eventuelle merforbrug på øvrige anlægsregnskaber, der fremlægges i løbet af 2015.
Økonomi
- Ordinær drift: Overførelse af 0,6 mio. kr.
- Ordinær anlæg: Overførelse af 42,2 mio. kr.
- Byfornyelse anlæg: Overførelse af 6,2 mio. kr.
- Takstfinansieret anlæg: Overførelse af 1,0 mio. kr.
- Finansposter: Overførelse af 11,8 mio. kr.
Det samlede mindreforbrug på anlægsregnskaberne på 0,1 mio. kr. anvendes til at dække eventuelle merforbrug på øvrige anlægsregnskaber, der fremlægges i løbet af 2015. Der henvises til bilag 3 for forklaring af økonomien i de enkelte anlægsprojekter. Anlægsregnskaberne er udarbejdet i 2014-priser, fordi de fremlægges samtidigt med regnskab 2014. Regnskaberne giver et overblik over anlægsprojekternes bevillinger, regnskab samt afvigelse i forhold til budget.
Videre proces
Såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender de vedlagte anlægsregnskaber vil forvaltningen sende regnskaberne videre til kommunens Interne Revision samt Økonomiforvaltningen.
Pernille Andersen
/Signe Skovgaard
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.