Mødedato: 16.03.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Høring af HOFORs projektforslag om fjernvarmeforsyning til Artillerivej Syd
Se alle bilag
Til top
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til høring af HOFORs ansøgning om fjernvarmeforsyning af området afgrænset af lokalplan Artillerivej Syd. Inden projektet kan politisk godkendes, skal de berørte parter høres.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at HOFOR A/S’s projektforslag om fjernvarmeforsyning i Artillerivej Syd sendes i høring hos de lovpligtige høringsparter (bilag 1).
Problemstilling
HOFOR har ansøgt Københavns Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyningen af Artillerivej Syd. Projektforslag om fjernvarmeforsyning skal godkendes af kommunalbestyrelsen i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 566 af 2. juni 2014, Projektbekendtgørelsen). Såvel udsendelse i høring som endelig godkendelse af fjernvarmeprojekter er delegeret til Teknik- og Miljøudvalget.
Udvalget kan i henhold til i Projektbekendtgørelsen kun godkende varmeforsyningsprojekter, som er samfundsøkonomisk fordelagtige. Inden projektforslaget endeligt kan godkendes, skal de berørte parter høres.
Udvalget kan i henhold til i Projektbekendtgørelsen kun godkende varmeforsyningsprojekter, som er samfundsøkonomisk fordelagtige. Inden projektforslaget endeligt kan godkendes, skal de berørte parter høres.
Løsning
Da fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk og CO2-mæssigt mest fordelagtig, forventer forvaltningen på baggrund af ansøgningen fra HOFOR efter høringen at kunne indstille, at projektforslaget godkendes.
Projektforslaget dækker området i lokalplanen Artillerivej Syd. Den præcise angivelse af området fremgår af bilag 1 side 5, hvor også de pågældende matrikelnumre er anført.
Ansøgningen er en vurdering af to forskellige teknologier til opvarmning af området i Artillerivej Syd. Fjernvarme sammenlignes med individuelle luft-til-vand varmepumper, da denne teknologi vurderes at være den mest konkurrencedygtige forsyningsløsning i forhold til fjernvarme. Vurderingerne er for en periode på 25 år og fjernvarmeforsyningen er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Beregningen viser, at fjernvarmeløsningen vil være ca. 18 % billigere end luft-til-vand varmepumpeløsningen.
I beregningerne er indlagt en antagelse om, at alle bygninger bliver tilsluttet fjernvarme, da dette vil være den brugerøkonomiske mest fordelagtige løsning ved sammenligning med luft-til-vand varmepumper.
En del af byens kommende bygningsmasse vil i fremtiden anvende en anden varmekilde, da nybyggeri, der opføres som lavenergi, kan få dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme. For at imødekomme dette i projektforslaget, er der i beregningerne indlagt en følsomhedsberegning, hvor der tages højde for en række faktorer, som kan ændre sig over tid. Disse dækker over et nedsat varmebehov (lavenergihuse), ændring i elprisen, investeringsomkostninger og brændselspriser.
Følsomhedsberegningen viser, at fjernvarme er den mest fordelagtige løsning i de fleste tilfælde, og det er kun i de mere ekstreme tilfælde, at varmepumper bliver den bedste løsning. Nærmere bestemt, hvis investeringsomkostningerne for varmepumper falder med 20 %, samtidig med at udgifterne til fjernvarme stiger med 20 %. Dette scenarie vurderer forvaltningen ikke som sandsynligt.
Ud over den samfundsøkonomiske vurdering indeholder ansøgningen vurderinger af brugerøkonomi, selskabsøkonomi (for HOFOR) og miljøpåvirkninger.
Brugerøkonomi
Med den nuværende tilgængelige viden om energiforbrug i lavenergibyggeri vurderer forvaltningen, at projektet har en positiv brugerøkonomi. Brugerøkonomien i ansøgningen viser, at fjernvarmeløsningen over 25 år er ca. 23 % billigere end varmepumpeløsningen. Denne beregning antager, at der er 100 % tilslutning til fjernvarmen. Ved en mindre tilslutningsprocent til fjernvarme vil omkostningen for den enkelte fjernvarmekunde dog forblive uændret, da beregningerne tager udgangspunkt i HOFORs faste kundetariffer og tilslutningsgebyrer.
Selskabsøkonomi
Selskabsøkonomien for HOFOR er positiv i projektforslaget. Dette betyder, at etablering af fjernvarme i Artillerivej Syd vil være en økonomisk gevinst for HOFOR og dermed også for byens øvrige fjernvarmeforbrugere. Den selskabsøkonomiske gevinst for HOFOR er ca. 15 mio. kr. for hele 25-års perioden.
Miljøvurdering
Forsyning med fjernvarme er CO2-mæssigt den bedste løsning. Beregningerne viser, at fjernvarmeløsningen vil udlede 1.723 tons mindre CO2 end varmepumpeløsningen i slutåret af beregningen. Grunden til dette er, at der ved produktion af varme på kraft-varmeværkerne i København producers både varme og el, hvor brændslet bl.a. er biomasse, der i Energistyrelsens beregningsmodel er defineret som CO2 neutralt. Den producerede el erstatter anden produktion af el i systemet, som udleder relativt mere CO2.
Projektforslaget dækker området i lokalplanen Artillerivej Syd. Den præcise angivelse af området fremgår af bilag 1 side 5, hvor også de pågældende matrikelnumre er anført.
Ansøgningen er en vurdering af to forskellige teknologier til opvarmning af området i Artillerivej Syd. Fjernvarme sammenlignes med individuelle luft-til-vand varmepumper, da denne teknologi vurderes at være den mest konkurrencedygtige forsyningsløsning i forhold til fjernvarme. Vurderingerne er for en periode på 25 år og fjernvarmeforsyningen er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Beregningen viser, at fjernvarmeløsningen vil være ca. 18 % billigere end luft-til-vand varmepumpeløsningen.
I beregningerne er indlagt en antagelse om, at alle bygninger bliver tilsluttet fjernvarme, da dette vil være den brugerøkonomiske mest fordelagtige løsning ved sammenligning med luft-til-vand varmepumper.
En del af byens kommende bygningsmasse vil i fremtiden anvende en anden varmekilde, da nybyggeri, der opføres som lavenergi, kan få dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme. For at imødekomme dette i projektforslaget, er der i beregningerne indlagt en følsomhedsberegning, hvor der tages højde for en række faktorer, som kan ændre sig over tid. Disse dækker over et nedsat varmebehov (lavenergihuse), ændring i elprisen, investeringsomkostninger og brændselspriser.
Følsomhedsberegningen viser, at fjernvarme er den mest fordelagtige løsning i de fleste tilfælde, og det er kun i de mere ekstreme tilfælde, at varmepumper bliver den bedste løsning. Nærmere bestemt, hvis investeringsomkostningerne for varmepumper falder med 20 %, samtidig med at udgifterne til fjernvarme stiger med 20 %. Dette scenarie vurderer forvaltningen ikke som sandsynligt.
Ud over den samfundsøkonomiske vurdering indeholder ansøgningen vurderinger af brugerøkonomi, selskabsøkonomi (for HOFOR) og miljøpåvirkninger.
Brugerøkonomi
Med den nuværende tilgængelige viden om energiforbrug i lavenergibyggeri vurderer forvaltningen, at projektet har en positiv brugerøkonomi. Brugerøkonomien i ansøgningen viser, at fjernvarmeløsningen over 25 år er ca. 23 % billigere end varmepumpeløsningen. Denne beregning antager, at der er 100 % tilslutning til fjernvarmen. Ved en mindre tilslutningsprocent til fjernvarme vil omkostningen for den enkelte fjernvarmekunde dog forblive uændret, da beregningerne tager udgangspunkt i HOFORs faste kundetariffer og tilslutningsgebyrer.
Selskabsøkonomi
Selskabsøkonomien for HOFOR er positiv i projektforslaget. Dette betyder, at etablering af fjernvarme i Artillerivej Syd vil være en økonomisk gevinst for HOFOR og dermed også for byens øvrige fjernvarmeforbrugere. Den selskabsøkonomiske gevinst for HOFOR er ca. 15 mio. kr. for hele 25-års perioden.
Miljøvurdering
Forsyning med fjernvarme er CO2-mæssigt den bedste løsning. Beregningerne viser, at fjernvarmeløsningen vil udlede 1.723 tons mindre CO2 end varmepumpeløsningen i slutåret af beregningen. Grunden til dette er, at der ved produktion af varme på kraft-varmeværkerne i København producers både varme og el, hvor brændslet bl.a. er biomasse, der i Energistyrelsens beregningsmodel er defineret som CO2 neutralt. Den producerede el erstatter anden produktion af el i systemet, som udleder relativt mere CO2.
Økonomi
Projektet har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
De berørte parter skal i henhold til Projektbekendtgørelsen høres. De berørte parter er Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), DONG og grundejere.
Efter høringen skal de indkomne høringsforslag behandles og vurderes af forvaltningen. Det eksisterende projektforslag, høringsforslagene og vurderingen af høringsforslagene vil herefter danne grundlag for en ny politisk indstilling og endelig godkendelse.
Pernille Andersen
/ Lis Napstjert
Efter høringen skal de indkomne høringsforslag behandles og vurderes af forvaltningen. Det eksisterende projektforslag, høringsforslagene og vurderingen af høringsforslagene vil herefter danne grundlag for en ny politisk indstilling og endelig godkendelse.
Pernille Andersen
/ Lis Napstjert
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. marts 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.