Mødedato: 15.08.2007, kl. 15:00

Rødegårdsparken, Amager - tillægsbevilling

Rødegårdsparken, Amager - tillægsbevilling

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 15. august 2007

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Rødegårdsparken, Amager - tillægsbevilling

 

TMU 429/2007  J.nr. 2007-31712

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om en tillægsbevilling til den før givne anlægsbevilling til Rødegårdsparken på Amager. Projektet er initieret af Områdefornyelsen i Øresundsvej og udføres i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,

1.                  at der gives en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. til den før givne anlægsbevilling under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 0.28.20.3 (Grønne områder og naturlegepladser) i 2007 til realisering af Rødegårdsparken, Amager, der i alt er vurderet til at koste 6,0 mio. kr.

2.                  at der anvises kassemæssig dækning på Teknik- og Miljøudvalget bevilling 0.25.15.3 (Byfornyelse).

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2007

Anbefalet

 

 

 

Problemstilling

I forbindelse med forelæggelse af "Rødegårdsparken, Amager"i TMU og BR (TMU 531/2006) og (BR 552/06) blev der ansøgt om 4,2 mio. kr. Efter afholdt licitation viser det sig, at projektet koster 1,8 mio. kr. mere; dvs. i alt 6,0 mio. kr.

 

Løsning

Forvaltningen har undersøgt muligheden for at spare i projektet og vurderer, at dette ikke vil kunne forsvares i forhold til projektets idé. Alternativt skal projektet gennem en fuldstændig omprojektering.

 

For at kunne gennemføre projektet i dets oprindelige form søges derfor om en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. til den før søgte anlægsbevilling.

 

Økonomi

Projektøkonomien er beskrevet i (TMU 531/2206) og (BR 552/06). Ifølge beslutning i BR (BR 338/05) kan TMU dække alle områdefornyelsens projekter med op til 1/3 af finansieringen. Der er således kassemæssig dækning for de 1,8 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling 0.25.15.3 (Byfornyelse).

 

Videre proces

Efter den politiske behandling af projektet vil der blive indgået kontrakt med entreprenør Ebbe Dalsgaard A/S med efterfølgende realisering af projektet oktober 2007 - maj 2008.

 

 

 

Bilag

Ingen

 

 

Hjalte Aaberg                                         Torben Gleesborg


 

Til top