Mødedato: 15.08.2007, kl. 15:00

Krusågade, byfornyelsesforslag

Krusågade, byfornyelsesforslag

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 15. august 2007

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Krusågade, byfornyelsesforslag

 

TMU 402/2007  J.nr. 2007-36452

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal beslutte et forslag om forbedring af friarealerne i ejendommene Krusågade, Sommerstedgade og Dybbølsgade ved at etablere et fælles gårdanlæg.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) godkender,

 

1.      at et byfornyelsesforslag om at etablere et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Krusågade 13-29, Dybbølsgade 18-20 og Sommerstedgade 14-36, bliver offentliggjort, og at det bliver sendt i høring i 8 uger.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2007

Godkendt

 

 

PROBLEMSTILLING

De eksisterende gårdarealer fremstår meget nedslidte og er indrettet således, at de ikke tilbyder de opholds- og legemuligheder, som betragtes som nødvendige til moderne boliger.

 

LØSNING

Forvaltningen har udarbejdet et projektforslag (jf. bilag 1) efter ønske fra ejere og beboerrepræsentanter i ejendommene. Det omfatter 11 beboelsesejendomme fordelt på 218 boliger og 15 erhvervslejemål. Der er 351 beboere.

 

Ejendommene udgør ca. 2/3 af karréen Krusågade, Sønder Boulevard, Sommerstedgade og Dybbølsgade. I den aktuelle del af karréen blev gårdarealet omlagt i 1976 som et fælles gårdanlæg i henhold til den daværende Byggelovs § 50 a.

 

I den øvrige - nordvestlige - del af karreen mod Sønder Boulevard blev der i 1990 etableret et fælles gårdanlæg i henhold til den daværende Byggelovs § 15. Friarealerne i denne del af karreen omlægges ikke.

 

Servitutter, der i henhold til gældende lovgivning skal godkendes som konsekvens af projektet, samt tegning af eksisterende forhold er vist på henholdsvis bilag 2 og 3.

 

Udvalget skal godkende, at forslaget bliver offentliggjort, og at det bliver sendt i høring i 8 uger.

 

Projektet er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

Projektet er tilgængelighedsvurderet; jf. bilag 4.

 

ØKONOMI

Det samlede tilskud til at etablere anlægget skønnes at blive 3,3 mio. kr., som betales af stat og kommune med hver 50 %.

 

Tilskuddet bliver anvist af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen (BR) har afsat til gårdanlæg på budgettet for 2007 (konto 0.25.15.3*) og af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.

 

Ejerne afholder selv driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.

 

 

VIDERE PROCES

Under forudsætning af udvalgets godkendelse af indstillingen, vil forslaget blive offentliggjort med en indsigelsesfrist på 8 uger.

 

Efter indsigelsesfristens udløb vil udvalget få forelagt en indstilling om endeligt at vedtage gennemførelsen af projektet - under hensyn til de indkomne høringssvar.

 

 

BILAG

1. Forslag til fælles gårdanlæg

 

2. Servitutter der tinglyses

 

3. Tegning af eksisterende forhold

 

4. Tilgængelighed - Krusågade

 

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Torben Gleesborg


 

Til top