Helhedsplan for Ragnhildgade
Helhedsplan for Ragnhildgade
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 15. august 2007
Sager til beslutning
12. Helhedsplan for Ragnhildgade
TMU 410/2007 J.nr. 2007-65758
INDSTILLING OG BESLUTNING
Godkendelse af helhedsplan for Ragnhildgade og
bevilling af kommunal medfinansiering
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik og
Miljøforvaltningen samt Socialforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
samt Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1.
at Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen for Ragnhildgade (bilag 1) Socialforvaltningen
indstiller, 2.
at Socialudvalget godkender, at
Socialforvaltningen yder medfinansiering for i alt 40.000 kr. i form af
deltagelse i styregruppe samt arbejdstimer lagt på Socialcenter Nørrebro i
sparring med ansatte under helhedsplanen. Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, 3.
at Teknik- og Miljøudvalget
bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i
projektet, herunder økonomiske. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15.
august 2007 1. at anbefalet. 3. at godkendt. |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationen AAB har i
samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en foreløbig helhedsplan for
Ragnhildgade og har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden.
Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse
inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe
boligafdelingens problemer.
Helhedsplanen "Børn og unge i Ragnhildgade" har fokus
på børne- og ungeområdet. Den er tænkt som et supplement til de børne- og
ungetilbud, som Københavns Kommune har. Bebyggelsen er en del af
Haraldsgadekvarteret, hvor der iværksættes områdeløft. I forbindelse med udarbejdelsen
af helhedsplanen har AAB fået lavet et skitseforeslag til et aktivitetshus, men
på nuværende tidspunkt er der ikke midler til opførelsen af et sådant.
Hvis helhedsplanen godkendes, igangsættes følgende
indsatser:
- Ansættelse af en projektleder, der
bl.a. skal:
-
udvikle
nye børne- og ungetilbud
-
opsøge
og rådgive udsatte børn og børnefamilier
-
udvikle
særlige ungetilbud til institutionsløse børn
-
udvikle
tilbud med fokus på idræt og bevægelse
-
støtte
processen med etableringen af et aktivitetshus.
- Genetablering af en børneklub
for de 5-9-årige.
- Etablering af et drop-in-sted og
internetcafé for de 10-14-årige.
- Opsøgende gadeplanarbejde for de
15-17-årige, der skal være med til at afklare, hvad den unge ønsker af
arbejde eller uddannelse.
- Dansk Idrætsforbunds konsulenter
skal udvikle sports- og bevægelsesaktiviteter for børn og unge i området.
ØKONOMI
AAB har fået
et foreløbigt støttetilsagn til Ragnhildgade på i alt 3 mio. kr., hvilket giver
et minimunskrav om medfinansiering på 1 mio. kr. Medfinansieringen kan komme
fra boligorganisationen, boligafdelingen, kommunen eller andre puljer.
Projektet er medfinansieret med
følgende midler:
Socialforvaltningen:
40.000 kr.
Dansk
Idrætsforbund: 280.000 kr.
AAB: 680.000
kr
I alt 1 mio. kr., heraf kommunal
medfinansiering 40.000 kr.
VIDERE PROCES
Der er
udarbejdet helhedsplaner for de projekter, Landsbyggefonden har givet
foreløbigt støttetilsagn til fra 2007-midlerne. Helhedsplanerne for
Gyldenrisparken, Sjælør Boulevard, Hornemanns Vænge, AAB afd. 58, Husum, Ragnhildgade
og Projekt Jobholdet forelægges Borgerrepræsentationen den 13. september 2007.
Helhedsplan for Ragnhildgade
Helhedsplanen for
Ragnhildgade skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse i
Borgerrepræsentationen sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når
Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanen, kan projektet sættes i gang.
BILAG
- Helhedsplan for Ragnhildgade
(Nedenståend
e bilag er alle
udsendt med sagen "Helhedsplan for Gyldenrisparken", TMU 407/07)
- Notat om
personaleressourcer for TMF
- Efterretningsnotat om
Landsbyggefondens 2007 midler
- Notat om
evalueringsmetode
- Notat om
ressourceforbrug
- Revideret
efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
- Efterretningsnotat om
Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
- BR 14. juni 2006
(377/06)
Hjalte Aaberg Anette
Laigaard