Helhedsplan for Hornemanns Vænge
Helhedsplan for Hornemanns Vænge
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 15. august 2007
Sager til beslutning
10. Helhedsplan for Hornemanns Vænge
TMU 408/2007 J.nr. 2007-65753
INDSTILLING OG BESLUTNING
Godkendelse af helhedsplan for Hornemanns Vænge og
bevilling af kommunal medfinansiering
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik og
Miljøforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Socialforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt
Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen for Hornemanns Vænge (bilag 1) Børne- og
Ungdomsforvaltningen indstiller, 2.
at Børne- og Ungdomsudvalget
godkender, at Børne- og Ungdomsforvaltningen yder medfinansiering på 30.000
kr. i form af Valby Børne- og Ungdomsdistrikts deltagelse i styregruppe. Socialforvaltningen
indstiller, 3.
at Socialudvalget godkender, at
Socialforvaltningen yder medfinansiering på 109.750 kr. i form af deltagelse
af Socialcenter Valby i styregruppen. Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, 4.
at Teknik- og Miljøudvalget
bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i
projektet, herunder økonomiske. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15.
august 2007 1. at anbefalet, idet
Valby Lokaludvalg får en repræsentant i helhedsplanens styregruppe. 4. at godkendt. |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationen PAB har i samarbejde med
Københavns Kommune udarbejdet en foreløbig helhedsplan for Hornemanns Vænge og
har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden. Borgerrepræsentationen
skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den
foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingens
problemer.
Udgangspunktet for planen
er at understøtte bestyrelsen, ejendomsfunktionærerne og de aktive beboeres
engagement. Gennem dette arbejde ønsker man at få flere af afdelingens beboere til
at deltage i sociale arrangementer. Ligeledes fokuserer man på børn og unge i
området samt psykisk syge, og man ønsker at skabe kontakt mellem ledige og
virksomheder i lokalområdet.
Hvis helhedsplanen
godkendes, igangsættes følgende indsatser:
·
Ansættelse af en igangsætter, der
kan understøtte og udbygge aktivitetsniveauet og den sociale indsats i området.
·
Iværksættelse af et børne- og
ungeprojekt med bl.a. lektiecafé, fritidsaktiviteter og indgåelse af en
partnerskabsaftale med Ajax.
·
Lokal jobbørs, der kan rette sig
mod hele området.
·
Forbedring af afdelingens image i
omverdenen.
·
Knallertværksted
·
Udvikling af, hvad det vil sige at
bo i fællesskab via et indslusningsforløb, når folk flytter ind i afdelingen.
·
Kulturkøkken, temaaften og
sommerfest.
Afdelingen står overfor en omfattende renovering, som
snart igangsættes. Der skal bl.a. laves nye facader, tagboliger og
solcelleanlæg i forbindelse med de nye tagboliger.
Helhedsplanen løber over en periode på 5 år.
ØKONOMI
PAB har fået et foreløbigt
støttetilsagn til Hornemanns Vænge på i alt 1.875.000 kr., hvilket giver et
minimumskrav til medfinansiering på 625.000 kr. Medfinansieringen kan komme fra
boligorganisationen, boligafdelingen, kommunen og andre puljer.
Projektet er medfinansieret med
følgende midler:
-
Børne- og Ungdomsudvalget: 30.000
kr.
-
Socialudvalget: 109.750 kr.
-
PAB: 482.000 kr.
-
Teknik- og Miljøudvalget: 293.000
kr.
I alt 914.750 kr., heraf kommunal medfinansiering 432.750 kr.
De 293.000 kr. fra Teknik- og Miljøudvalget blev
bevilliget fra tilskudsdeklarationsmidlerne på TMU den 6. juni 2007.
Der er 289.750 kr. for meget i
medfinansiering til projektet i forhold til Landsbyggefondens minimumskrav.
VIDERE PROCES
Der er
udarbejdet helhedsplaner for de projekter, Landsbyggefonden har givet
foreløbigt støttetilsagn til fra 2007-midlerne. Helhedsplanerne for
Gyldenrisparken, Sjælør Boulevard, Hornemanns Vænge, AAB afd. 58, Husum,
Ragnhildgade og Projekt Jobholdet forelægges Borgerrepræsentationen den 13.
september 2007.
Helhedsplan for Hornemanns Vænge
Helhedsplanen for Hornemanns
Vænge skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget
samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen
sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt
helhedsplanen, kan projektet sættes i gang.
BILAG
Øvrige bilag:
- Helhedsplan for Hornemanns Vænge
Høring:
- Høringssvar
fra Valby Lokaludvalg forventes eftersendt den 8. august 2007
Politisk behandling:
- (Nedenstående bilag er
alle udsendt med sagen "Helhedsplan for Gyldenrisparken", TMU 407/07)
- Notat om
personaleressourcer for TMF
- Efterretningsnotat om
Landsbyggefondens 2007 midler
- Notat om
evalueringsmetode
- Notat om
ressourceforbrug
- Revideret
efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
- Efterretningsnotat om
Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
- BR 14. juni 2006
(377/06)
Hjalte Aaberg Anette
Laigaard
Else Sommer