Byfornyelsens forløb
Byfornyelsens forløb
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. august 2007
Sager til beslutning
8. Byfornyelsens forløb
TMU 406/2007 J.nr. 2007-47623
I denne indstilling redegør forvaltningen for
byfornyelsens forløb i 2006 og for de forventede aktiviteter i 2007, 2008 og
2009, derunder for forslag til udpegning af en ny karré til friarealforbedring.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at forvaltningens redegørelse for byfornyelsens forløb i 2006
tages til efterretning 2. at
rammerne, der er tildelt af Socialministeriet til byfornyelse i 2007 og de forventede
rammer i 2008 og 2009, anvendes som nedenfor beskrevet 3. at der
til friarealforbedring i karreen mellem Blytækkervej, Frederiksborgvej og
Frederikssundsvej (Frederiksgården) gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling
på 16 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 8 mio. kr. 4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til
at træffe beslutningen om friarealforbedring i Frederiksgården. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15.
august 2007 Anbefalet |
PROBLEMSTILLING
Hvert år redegør
forvaltningen for byfornyelsens forløb i det foregående år og de bevillingsmæssige
muligheder i indeværende år og i de 2 kommende år. Endvidere stiller
forvaltningen i år forslag om fri-arealforbedring i yderligere 1 karré.
I 2006 fik Københavns Kommune statslige rammer på i
alt 147,1 mio. kr., svarende til 50 % af landsrammen på 295,0 mio. kr. Det
svarer til en byfornyelsesaktivitet på ca. 588 mio. kr. Ca. 2/3 af rammerne er
anvendt til enkeltejendomme og resten til karrévis eller områdebaseret indsats.
Som led i organisationsændringerne i TMF er Grønne
Gårde opsplittet, og udvælgelsen af karreer til friarealforbedringer i
kommunalt regi er henlagt til Center for Bydesign. Denne redegørelse omfatter
derfor fremover også disse gårdanlæg. Der er i årets løb truffet beslutninger
for 39 enkeltejendomme med et samlet rammeforbrug på 86,2 mio. kr. Endvidere er
der truffet 9 nye beslutninger om friarealforbedringer. Der henvises til
oversigten i bilag 1.
I år har Socialministeriet foreløbig tildelt København
en ordinær ramme på 85,1 mio. kr. Hertil kommer 25 mio. kr til bygningsfornyelsen
i områdefornyelsen i Spydspidsen, der overføres fra 2006. I alt vil vi dermed
råde over 110,1 mio. kr., svarende til 40 % af landsrammen på 275 mio. kr.
Derudover forventes ekstra-ordinære rammer til bygningsfornyelse i
Haraldsgadekvarteret. Landsrammen er i år og de næste 3 år beskåret med 20 mio.
kr. årligt som følge af besparelser som led i finanslovsforliget. Det er
vedtaget, at besparelsen fortrinsvis skal gå ud over ejerboliger og
andelsboliger. Derfor er fordelingen mellem kommunerne ændret, hvilket betyder
en marginalt mindre andel til København. Forvaltningen foreslår, at ca.
halvdelen af rammen anvendes på enkeltejendomme og resten på karrévis indsats,
derunder 16 mio. kr på gårdanlæg i kommunens eget regie.
Forvaltningen finder, at karreen mellem Blytækkervej,
Frederiksborg-vej og Frederikssundsvej (Frederiksgården) bør udpeges til
friareal-forbedring. Den ligger i Kvarterløft Nord-Vest, og der er tidligere
imødekommet en ansøgning om tilskud fra den ekstraordinære ramme i Nord-Vest
til friarealforbedring, men på grund af sagens komplicerede karakter har man
lokalt ønsket, at kommunen overtager sagen. Karreen er præget af erhvervsmæssig
udnyttelse af gårdarealerne, der er ganske uegnet til ophold.
I bilag 2 er der nærmere redegjort for den forventede
disponering af rammerne i 2007-09. Det fremgår heraf, at træk på de statslige
rammer for de karreer, der blev besluttet sidste år, udskydes, da planlægningen
ikke er så langt fremme, at rammetræk er nødvendigt. Endvidere foreslås det - som
nævnt - at etablering af gårdanlæg i kommunens eget regi reduceres fra et
årligt rammetræk på 20 mio. kr til 16 mio. kr. årligt, så længe den i
finanslovsforliget aftalte besparelse er i kraft. Det er ikke anført i hvilke
karreer, der forventes besluttet friareal-forbedringer i 2008-09, da
planlægningen ikke er så vidt fremskreden.
Salget af overtagne ejendomme forløber planmæssigt.
Således er 15 ejendomme solgt. 1 er i udbud, og udbud af 3 ejendomme
forberedes. Af bilag 3 fremgår status for alle overtagne, bebyggede ejendomme.
ØKONOMI
VIDERE PROCES
Hvis indstillingen vedtages
af Borgerrepræsentationen, fremmer forvaltningen sagerne i overensstemmelse med
beslutningen.
BILAG
Bilag 1. Byfornyelsens forløb
i 2006
Bilag 2. Budget for statslige
rammer for årene 2007-09
Bilag 3. Rådeover ejendomme -
Status pr. 11-06-2007
Bilag 4.
Tilgængelighedsvurdering
Bilag 5. Miljøvurdering
Hjalte Aaberg Ulrik Winge