Cykelfremkommelighedsprojekter - 35 mio kr-puljen
Cykelfremkommelighedsprojekter - 35 mio kr-puljen
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. august 2007
Sager til beslutning
19. Cykelfremkommelighedsprojekter - 35 mio kr-puljen
TMU 399/2007 J.nr. 2007-26790
Udvalget skal
godkende projektforslag samt frigivelse af midler til gennemførelse af cykelfremkommelighedsprojekter på Enghavevej,
Englandsvej og Bredgade/Dronningens Tværgade.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) godkender projektforslag til etablering af cykelsti og -bane på Enghavevej, samt frigivelse af 0,8 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til gennemførelse af projektforslaget. Projektet er finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykel fremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning (BR343/06). 2. at Teknik- og Miljøudvalget godkender projektforslag for cykelsti på Englandsvej, samt frigivelse af 0,5 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til gennemførelse af projektforslaget. Projektet er finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning (BR343/06). 3. at Teknik- og Miljøudvalget godkender projektforslag for plads til venstresvingende cyklister på Bredgade/Dronningens Tværgade, samt frigivelse af 0,5 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til gennemførelse af projektforslaget. Projektet er finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning (BR343/06). Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2007 Der blev stemt om indstillingen. For
stemte 8 udvalgsmedlemmer: Morten Kabell (Ø), Imod stemte 1 udvalgsmedlem: Lars Dueholm (V). 1
udvalgsmedlem undlod at stemme: Indstillingen blev godkendt. Protokolbemærkning
fra |
Problemstilling
På baggrund af en offentlig høring om prioriteringen af midlerne i 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning, besluttede Borgerrepræsentationen (BR) 1. juni 2006 (BR343/06) en udmøntning af puljen. TMF indledte i marts 2007 projektudviklingen af 3 cykelfremkommelighedsprojekter, hvoraf der på nuværende tidspunkt er udarbejdet projektforslag.
Løsning
Cykelsti og -bane på Enghavevej
Der etableres cykelbane og -sti i den østlige side af Enghavevej, da der her er registreret flest uheld. Den eksisterende cykelsti, som løber i den østlige side af Enghavevej, forlænges frem til fodgængerfeltet ved Tove Ditlevsens plads. Af hensyn til de krydsende fodgængeres sikkerhed samt oversigtsforholdene ved fodgængerfeltet indsnævres kørebanen, så det ikke er muligt for en bilist at overhale en holdende bus. Midterhellen gøres samtidigt bredere.
Fra fodgængerfeltet ved Tove Ditlevsens Plads og frem til Vesterbrogade fortsættes der med cykelbane, og ud for busstoppestedet ved Vesterbrogade forstærkes med cykelsti.
Projektet vil betyde nedlæggelse
af 15 parkeringspladser i blå zone. Derudover kan det få betydning for
trafikafviklingen og eventuelt bus 3A's fremkommelighed, da stoplinien for
bilister rykkes
Projektet er et forsøgsprojekt, som vil blive evalueret efter et år. I forbindelse med evalueringen vil det blive vurderet, om trafikafviklingen generes i en sådan grad, at projektet bør ændres. Projektforslaget er vist på bilag 1a-b.
Vesterbro Lokalråd er blevet hørt i sagen; men forvaltningen har ikke modtaget nogen kommentarer.
Cykelsti på Englandsvej
Cykelstien vil blive ført fra
Sigbrits Allé og helt frem til krydset ved Amagerbrogade/ Øresundsvej. Dette
giver bedre plads til cyklisterne, som i dag bliver klemt. Projektet forventes
at give større tryghed og sikkerhed for cyklisterne - herunder skolebørnene i
området.
Projektet medfører nedlæggelse
af venstresvingsbane fra Englandsvej til Amagerbro-gade, hvilket er i
overensstemmelse Trafikplan Amager og
Byrumshandlingsplanen, hvor trafikken
på Amagerbrogade skal neddrosles.
Nedlæggelse af
venstresvingsbanen vil medføre bedre fremkommelighed for de bilister, der kører
fra Øresundsvej til Englandsvej, idet grøntiden her kan forlænges.
Projektforslaget er vist på bilag 2a-c.
Bredgade/Dronningens Tværgade - plads til
venstresvingende cyklister
Der skabes plads til ventende
venstresvingende cyklister, så de ikke holder i vejen for de ligeud kørende.
Udvidelsen af cykelstien må tages fra overkørslen til Odd Fellow Palæet, og
fodgængere vil derfor blive tvunget til at gå længere ind på overkørslen, end
tilfældet er i dag. Der anlægges en smal skillehelle langs kørebanen. Ved
hellen afmærkes stoplinien for de venstresvingende, og der opsættes cyklistsignal.
Projektet er neutralt i forhold
til biltrafikafviklingen og betyder ikke nedlæggelse af p-
pladser. Projektforslaget er vist på bilag 3a-c.
Miljø og tilgængelighed
Alle projekterne er omfattet af TMFs positivliste, men vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Projekterne er
tilgængelighedsvurderet; jf. bilag 4.
Økonomi
BR godkendte den 1. juni 2006 (BR343/06) en samlet anlægsbevilling på 35 mio. kr. til en række konkrete projekter vedrørende cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning. Nærværende projekter er omfattet af denne pulje og samlet set vurderet til at koste 1,8 mio. kr. Projekterne foreslås finansieret af bevillingen på 35 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer).
Samlet mistes der 15 parkeringspladser med et provenutab på 62.500 kr./år til følge; dette provenutab er bevilget den 8. marts 2006 (TMU 116/2006); jf. bilag 5.
Der forventes ingen ændring i driftsomkostningerne som følge af projekterne.
Videre
proces
Såfremt TMU beslutter at godkende de tre projektforslag, forventes hovedprojektering påbegyndt. Herefter indhentes der tilbud, og anlægsarbejdet igangsættes. Anlægsarbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2007.
Enghavevej-projektet vil, som forsøgsprojekt, blive evalueret efter et år. Evalueringen planlægges afrapporteret til TMU.
De resterende cykelfremkommelighedsprojekter i denne pulje (jf. (TMU852/2006)) vil blive forelagt TMU, så snart projektforslag er udarbejdet. Det forventes, at de sidste forslag ligger klar til politisk behandling i oktober 2007.
Bilag
1. a-b: Projektforslag for Enghavevej
2. a-c: Projektforslag for Englandsvej
3. a-c: Projektforslag for Bredgade/Dronningens Tværgade
4. Tilgængelighedsrevision
5. Pulje til P-nedlæggelser
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg