Mødedato: 15.03.2021, kl. 15:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Medlemsforslag om digital parkeringsanvisning

Det foreslås,

 

  1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at undersøge mulighed og finansieringsbehov for at orientere beboere med beboerlicens digitalt om belægningsprocent, jf. motivering.

 

(Det Konservative Folkeparti)

 

Motivering

Internt i parkeringszonerne er belægningsprocenten på parkeringspladserne meget forskellig. I nogle bydele har beboerne meget svært ved at finde ledige parkeringspladser. Derfor bør forvaltningen yde den service at vejlede københavnerne om, hvor de med størst sandsynlighed kan finde en ledig parkeringsplads.

 

Det er bl.a. af Københavns Kommunes sundhedsborgmester oplyst, at belægningsprocenten på parkeringspladserne i De Gamles By er meget lav. Derfor bør beboerne i området efter forslagsstillerens opfattelse løbende vejledes om, at de med stor sandsynlighed kan finde en ledig parkeringsplads der, eventuelt med udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af Københavnerkortet på kk.dk.

 

Hvis der er ledige pladser i andre bydele, bør disse også løbende gøres synlige digitalt for beboerne.

 

Finansiering kan indgå i kommende budgetforhandlinger.

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 15. marts 2021

 

Sagen blev udsat.

Til top