Mødedato: 14.12.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Tildeling af støtte fra arrangementspuljen - tredje runde

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til hvem, der skal modtage støtte i forbindelse med tredje uddeling af arrangementspuljen i 2015.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender vedlagte oversigt over foreslåede støttemodtagere med beløbstilkendegivelse (bilag 2).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 13. november 2014 nye principper for uddeling af midler fra arrangementspuljen (bilag 1), gældende fra 1. januar 2015.

Den 22. maj 2014 besluttede Borgerrepræsentationen, at budgettet på 800.000 kr. årligt til arrangementspuljen skulle overføres til Teknik- Miljøudvalget fra 2015 og frem. Der resterer på nuværende tidspunkt 138.038 kr. til fordeling i 2015

Løsning

Dette er den sidste indstilling om fordeling, der forelægges Teknik- og Miljøudvalget i 2015. Teknik- og Miljøudvalget behandlede første fordelingsrunde af midler fra arrangementspuljen den 13. april og Borgerrepræsentationen anden runde den 12. november 2015.

Der er behandlet i alt 41 ansøgninger i denne runde. Heraf:

  • indstilles 15 ansøgninger til støtte
  • indstilles otte ansøgninger til afslag
  • er ti ansøgninger blevet afvist af forvaltningen, 1) enten fordi der var ansøgt om refusion af udgifter, som ikke kan dækkes af puljen, 2) fordi arrangementet ikke var offentligt tilgængeligt eller 3) fordi tildeling af støtte fra puljen ville være i strid med kommunalfuldmagten.
  • har det ikke været muligt at forelægge seks ansøgninger på grund af manglende oplysninger. Forvaltningen har kontaktet ansøgerne med henblik på at indhente de manglende oplysninger, hvilket ikke har været muligt.
  • er to ansøgninger blevet trukket af ansøgerne.

Bilag 1 beskriver principper og proces for uddeling af midler fra arrangementspuljen, herunder hvilke omkostninger, der kan meddeles støtte til. Alle ansøgninger, der er vurderet til at være indenfor rammere af principperne for uddeling af midler, er søgt imødekommet, dog således, at der er indstillet størst beløb til de største arrangementer (målt i bl.a. graden af offentlig tilgængelighed, varighed, antal tilskuere og antal deltagere) og til de arrangementer, der er de bedste (herunder de mest varierede indholdsmæssigt og med størst geografisk spredning.

Nedenfor fremgår de modtagne ansøgninger og forvaltningens forslag til støtte. De enkelte indstillinger med nærmere begrundelser for det foreslåede støttebeløb findes i bilag 2.

Indstillet til støtte

Arrangement

(Ansøger)

Beskrivelse

Ansøgt

(ekskl. moms)

Foreslået støtte (ekskl. moms)

Kulturhavn

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Gratis og åben aktivitetsfestival for alle på Islands Brygge.

97.331,00 kr.

25.000,00 kr.

Copenhagen Pride Week

(Copenhagen Pride)

En festival med fokus på LGBT kultur, historie, rettigheder og liv.

69.623,00 kr.

10.368,50 kr.

Valby Kulturdage (Valby Lokaludvalg)

En byfest.

115.510,00 kr.

10.000,00 kr.

Christianshavnerdage

(Christianshavns Lokaludvalg)

En bydelsfestdag.

70.680,00 kr.

10.000,00 kr.

Børnejazz

(2200Kultur)

Børnejazz under Jazzfestivalen.

20.000,00 kr.

10.000,00 kr.

4. maj arrangement på Rådhuspladsen

(4. maj initiativet)

Markering af 70 året for befrielsen.

15.315,00 kr.

10.000,00 kr.

Verdens største kridtmaleri

(Foreningen Soulwash)

Kridttegning på afspærret Nørrebrogade.

54.626,50 kr.

10.000,00 kr.

Tag Retur med Teitur

(1606 ApS)

Færøsk musik og fælles nordisk kulturarv i samarbejde med Golden Days.

15.386,00 kr.

10.000,00 kr.

Dannebrog Bowl

(Dansk Amerikansk Fodbold Forbund)

Finale i flag football og åben turnering.

17.473,00 kr.

10.000,00 kr.

UHØRT Festival

(UHØRT Festival)

En festival med amatørmusikere.

25.000,00 kr.

10.000,00 kr.

Litteraturfestivalen TAL

(Adoptionspolitisk Forum)

Litteraturfestival for transnationalt adopteredes litteratur.

8.800,00 kr.

8.800,00 kr.

Sankt Hans Bål på Amager Strandpark

(Kommunistisk Parti i Danmark – Amager Afdeling)

Sankt Hans arrangement.

5.400,00 kr.

5.400,00 kr.

Walk & Talk

(Just Human)

En fælles gåtur på Amager Fælled med tema om psykisk og fysisk sundhed.

3.450,00 kr.

3.450,00 kr.

This is strange

(Brian Ulbrichsen)

En videoudstilling af en amerikansk videoanimations-kunstner.

3.040,00 kr.

3.040,00 kr.

KFUM Sankt Hans

(KFUM Spejderne, Lundehus Gruppe)

Et Sankt Hans arrangement ved Emdrup Sø.

2.700 kr.

1.979,50 kr. (dokumenterede udgifter)

 

Indstillet til afslag

Arrangement

(Ansøger)

Beskrivelse

Ansøgt (ekskl. moms)

Begrundelse for afslag (uddybet forklaring fremgår af bilag 2)

Bas under Buen (virksomheden OHOI!)

Urbane musikgenrer under Bispeengbuen.

28.780,00 kr.

Arrangeret af privat virksomhed. Regnskabet udviser reelt overskud.

Pigefestival

(KVINFO)

En ligestillings-festival for piger.

36.260,00 kr.

Integrationsarrangement. Arrangement var ikke åbent for alle.

Musik på Engen

(Vanløse Lokaludvalg)

En tredages byfestival.

21.000,00 kr.

De ansøgte udgifter er dækket af Vanløse Lokaludvalg.

Sankt Hans på Blågårds Plads

(BLÅGÅRDEN)

En udendørs live koncertbegivenhed Sankt Hans aften.

36.660,00 kr.

Der er meddelt støtte til lignende arrangementer i området.

Kødbyfesten

(Kødbyforeningen)

Marked, musik mm. i Kødbyen.

59.900,00 kr.

Markedsaktiviteterne dominerende.

Cirkus Summarum

(Handshake Erhvervsdrivende Fond)

Cirkusforestilling for børn med DR figurer

100.000,00 kr.

Indsamlingsarrangement, der allerede har givet overskud.

Stjerne Radio

(Projekt Stjerne Radio)

Indvielse af Projekt Stjerne Radio.

60.000,00 kr.

Ikke et selvstændigt arrangement, men del af større projekt

ACT’in Performance

(ACT)

Forskellige kunstformer

7.500,00 kr.

Ansøgningen ikke konkretiseret tilstrækkeligt.

Økonomi

Hvis indstillingen godkendes, uddeler Teknik- og Miljøforvaltningen 138.038,00 kr.

I første runde er uddelt 181.962 kr., og i anden runde 480.000 kr. Hvis indstillingen tiltrædes, så er puljen på i alt 800.000 kr. blevet fuldt fordelt i 2015.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil udstede tilsagn til støttemodtagere og afslag i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning.

Teknik- og Miljøudvalget vil ikke få forelagt en fjerde indstilling med begrundede indstillinger i 2015.

Teknik- og Miljøudvalget vil i 2016 få forelagt fire årlige indstillinger vedrørende tildeling af støtte fra arrangementspuljen.

Eventuelle senere indkomne ansøgninger om støtte fra puljen i 2015 vil blive afvist med henvisning til, at der ikke resterer flere midler i puljen til fordeling i år. Ansøgere vil blive oplyst om, at de kan søge igen i 2016.

Pernille Andersen

                                                                  / Anne-Sofie Degn

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 14. december 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top