Den ny privatvejslov: Trafiktællinger, trafikregulering og overtagelser af private fællesveje

Teknik- og Miljøudvalget skal på grund af vedtagelsen af en ny privatvejslov tage stilling til, hvordan lovens bestemmelser om trafiktællinger, færdselsreguleringer og vurdering af overtagelse af private fællesveje fremover skal håndteres.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningen i sin administration af de nye bestemmelser i privatvejsloven om trafiktællinger, færdselsreguleringer og overtagelser af private fælleveje søger at mindske trafikken på de veje, hvor trafiktællinger viser mere end 50 pct. motorkørende gennemgående færdsel ved hjælp af færdselsreguleringer. Kommunen overtager således kun private fællesveje, hvor det undtagelsesvis af hensyn til fremkommeligheden på vejnettet ikke gennem trafikregulering er muligt at nedbringe den motorkørende gennemgående færdsel til under 50 pct.

Den nye privatvejslov, som træder i kraft 1. januar 2012, fastslår, at kommunen af egen drift jævnligt skal vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig vej.

Lovens udgangspunkt er, at det kommunale vejnet består af en række gennemgående offentlige veje, som drives og vedligeholdes af kommunerne. Imellem disse offentlige veje ligger enklaver af private fællesveje, der drives og vedligeholdes af de private grundejere. Trafikken på de private fælleveje bør som udgangspunkt være lokaltrafik til området, og motorkørende gennemgående færdsel bør henvises til det offentlige vejnet.

Loven indfører en ny procedure, hvor grundejere gives en generel ret til hvert fjerde år at få gennemført trafiktællinger til belysning af, hvor stor en andel den motorkørende gennemgående færdsel udgør af den samlede motorkørende færdsel på en privat fællesvej.

Hvis trafiktællingerne viser, at den gennemkørende færdsel på vejen udgør mere end 50 pct. af den samlede færdsel, skal kommunen, som følge af loven, optage vejen som offentlig, eller gennemføre færdselsregulering, f.eks. spærring, der nedbringer den motorkørende gennemgående færdsel på vejen, så den udgør mindre end 50 pct.

Udførelse af trafiktællinger og vurdering af overtagelse af private fællesveje vil påføre kommunen nye driftsudgifter. Hertil kommer driftsudgifter til evt. etablering af færdselsregulering og i sidste ende drift eller anlægsudgifter til genopretning af vejene samt udgifter til drift af de overtagne veje.

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forvaltningens forslag til administrative principper set i lyset af de beskrevne alternativer.

Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvilken indflydelse den nye lov vil få på fordelingen af offentlige veje og private fællesveje samt omfanget af trafikregulering. Forvaltningen vil, i takt med at der indhentes erfaringer, løbende vurdere og evaluere, hvordan bestemmelserne i den nye privatvejslov kan administreres, så der fortsat vil være et tilgængeligt og sammenhængende vejnet i byen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at forvaltningen administrer ud fra at mindske trafikken på de veje, hvor trafiktællinger viser mere end 50 pct. motorkørende gennemgående færdsel ved færdselsreguleringer. Optagelse af veje vil med denne politik tidligst komme på tale i 2013, så der sammen med beslutningen om optagelse på forhånd kan indarbejdes den nødvendige budgetmæssige dækning fra budget 2013 og fremad.

Alternativ 1 (forvaltningens indstilling)
Overtagelse af private fællesveje begrænses mest muligt gennem brug af færdselsregulering (bilag 1)

Forvaltningen vil, når grundejerne anmoder herom, gennemføre de lovmæssige trafiktællinger. Såfremt tællingerne viser mere end 50 pct. motorkørende gennemgående færdsel, vil forvaltningen søge at nedbringe denne færdsel gennem etablering af færdselsregulerende foranstaltninger. Såfremt det undtagelsesvis af hensyn til fremkommeligheden på vejnettet ikke kan lade sig gøre at nedbringe trafikken, vil forvaltningen indstille til Borgerrepræsentationen, at kommunen overtager vejen som offentlig med tilhørende driftsudgift.

Alternativ 2
Overtagelse af de ca. 40 km trafikalt mest betydende private fællesveje (bilag 2)

Alternativt kan kommunen vælge i højere grad at overtage de mest trafikerede private fælleveje som offentlige veje. En overtagelse af de mest trafikerede private fælleveje i kommunen vil betyde et større og mere fleksibelt offentlig vejnet, som vil kunne håndtere den almene færdsel i byen. En overtagelse vil også medføre øgede driftsudgifter og anlægsudgifter til genopretning af vejene. Gennemførelsen af dette alternativ kan gennem styring af overtagelsessagerne ske, så det ligger inden for en samlet ramme på ca. 13 mio. kr. pr. år fra 2013 og frem. Alternativet medfører gentagende og konkrete kontakter til mere end 2000 grundejere.

Alternativ 3
Overtagelse af alle de trafikalt betydende private fællesveje (bilag 3)

En overtagelse af hovedparten af de private fællesveje er efter forvaltningens vurdering en overimplementering af lovgivningen, men kan begrundes i et ønske om bedre sammenhæng i driften af kommunens samlede vejnet. Dette alternativ er konsekvensberegnet i bilaget efter ønske af Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med 2. behandling af budget på udvalgsmødet 27. april 2011. En overtagelse af hovedparten af de private fællesveje vil have fordele for almenheden f.eks. i form af ensartet snerydning, renhold og vejvedligehold på alle trafikbærende veje. Dette alternativ vil indebære betydelige øgede driftsudgifter samt anlægsudgifter til genopretning for kommunen. Alternativet medfører gentagende og konkrete kontakter til mere end 20.000 grundejere.

Københavns Kommune modtager 3 mio. kr. årligt i DUT-kompensation af staten som følge af ny lovgivning, som indgår i Teknik og Miljøudvalgets driftsramme. Forvaltningen vil anvende disse midler til at administrere og udmønte den nye privatvejslov

Da lovændringen medfører en markant ændring i vurderingen af, hvilken type trafik en privat fællevej skal bære, vil de afledte driftsudgifter sandsynligvis langt overstige DUT-kompensationen. Udgifterne vil i så fald skulle dækkes af nye bevillinger eller ved omprioritering med serviceforringelser på andre områder til følge.

Ved valg af forvaltningens indstilling (alternativ 1) forventes de afledte driftsudgifter at blive ca. 3 mio. kr. årligt, såfremt ingen veje overtages.

Ved alternativ 2 forventes de afledte driftsudgifter at blive ca. 13 mio. kr. til og med 2015. Dertil kommer midlertidige driftsudgifter til administration på ca. 10 mio. kr. i de første år og anlægsudgifter til genopretning på ca. 21 mio. kr. Forvaltningen forventer at kunne styre indsatsen, så den årlige udgift ikke overstiger ca. 13 mio. kr. fra 2013 og frem.

Ved alternativ 3 forventes de afledte driftsudgifter at blive ca. 111 mio. kr. årligt. Dertil kommer midlertidige driftsudgifter til administration på ca. 96 mio. kr. og anlægsudgifter til genopretning på ca. 185 mio. kr.. Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke vurderet en eventuel tidsplan og fordeling af udgifterne på de kommende år.

Forvaltningen vil påbegynde administrationen af de nye bestemmelser i privatvejsloven, når loven træder i kraft 1. januar 2012. Under sagsbehandlingen vil der ske høring af de berørte grundejere.

Såfremt det bliver nødvendigt at overtage veje, vil de økonomiske konsekvenser heraf blive indarbejdet i oplæg til drøftelser af budget 2013 og frem.

Forvaltningen vil beskrive de nye forhold på kommunes hjemmeside, så borgerne kan finde vejledning i mulighederne og konsekvenserne, som følger af den nye lov.

 

 

         

           Hjalte Aaberg

                                                                  /Niels Tørsløv

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2011

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance stillede ændringsforslag til indstillingen om:

”1. at anvende alternativ 2 (jf. bilag 2) som administrationsgrundlag for den nye privatvejslov.

2. at finansieringen af løsningen findes i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2013”.

Der blev stemt om ændringsforslaget:

For ændringsforslaget stemte 2 udvalgsmedlemmer: C og I.
Imod ændringsforslaget stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F og Ø.
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.

Der blev stemt om indstillingen:

For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F og Ø.
Imod indstillingen stemte 2 udvalgsmedlemmer: C og I.
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.

Indstillingen blev godkendt.

Jakob Næsager (C) og Lars Berg Dueholm (I) brugte deres standsningsret jf. KSL § 23.