Mødedato: 14.11.2011, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Tredje kvartalsprognose

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende 3. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2011.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1.    at Teknik- og Miljøforvaltningens 3. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2011 godkendes.

Problemstilling

Kommunens politiske udvalg skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen samler bidrag for alle udvalg, og forelægger herefter kommunens samlede økonomiske situation for Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet 3. kvartalsprognose for 2011. Prognosen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 30. september 2011, samt viden om ændrede budgetforudsætninger samt øvrige forhold af betydning for forventet regnskab 2011. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forvaltningens prognose for det forventede regnskab 2011.

Løsning

 

Hovedtal fra forvaltningens budget og forventede regnskab 2011 er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 1. Teknik- og Miljøforvaltningens budget og forventede regnskab 2011 (3. kvartalsprognose)

Nettobeløb i 1.000 kr.

I

II

III

IV

V

VI

Vedtaget budget

Tillægs-bevillinger

Korrigeret
budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Forventede
overførsler

2011

2011

2011

2011

(III ÷ IV)

til 2012

Ordinær drift

987,0

-15,5

971,5

951,1

20,4

0,0

Byfornyelse, ydelsesstøtte

183,0

11,3

194,2

194,2

0,0

0,0

Parkering, drift

-391,9

15,2

-376,7

-356,3

-20,4

0,0

Takstfinansieret drift

-3,4

7,8

4,4

-15,0

19,4

0,0

Rammebelagt drift i alt

774,6

18,8

793,4

774,0

19,4

0,0

Ordinær anlæg

903,9

-56,3

847,6

773,7

73,9

107,8

Byfornyelse, anlæg

94,4

37,4

131,8

107,4

24,3

24,3

Takstfinansieret anlæg

17,7

20,3

38,1

23,8

14,2

14,2

Anlæg i alt

1.016,0

1,4

1.017,4

905,0

112,4

146,4

Efterspørgselsstyrede ovf.

3,0

0,0

3,0

3,0

0,0

0,0

Finansposter i alt

44,5

94,6

139,1

139,1

0,0

0,0

TMU i alt

1.838,1

114,8

1.952,9

1.821,1

131,8

146,4

Serviceudgifter

778,0

11,0

789,0

789,0

0,0

0,0

  

 Drift

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer samlet set en merindtægt på 19,4 mio. kr. på rammebelagt drift. Mindreforbruget fordeler sig med mindreforbrug på ordinær drift på 20,4 mio. kr., mindreindtægter på parkering på 20,4 mio. kr. og merindtægter på Takstfinansieret drift på 19,4 mio. kr.

Ordinær drift

Der forventes et samlet mindreforbrug på 20,4 mio. kr., der bl.a. stammer fra merindtægter på byggesagsområdet på 17 mio. kr., udskydelse af planlagte projekter og generel tilbageholdenhed.

Byggesagsområdet var for budget 2011 et risikoområde, hvor forvaltningen forventede, at faldende byggeaktivitet ville afspejle sig i færre indtægter fra byggesager. Aktiviteten er ikke faldet så meget, som forvaltningen forventede ved starten af året. Derfor fastholdes forventningen fra 2. kvartalsprognose om merindtægter på byggesagsområdet. Bilag 6 indeholder en opdateret status for byggesagsområdet.

Ved behandling af 2. kvartalsprognose indmeldte Teknik- og Miljøudvalget et merforbrug på 26,5 mio. kr. ud over udvalgets servicemåltal. I Økonomiudvalgets behandling af sagen fik forvaltningen besked på at overholde servicemåltallet, hvilket forvaltningen har gjort ved at finde områder, som kan finansiere udfordringen. Dette har forvaltningen gjort ved at skalere ned eller udskyde projekter på fx IT-området. Eksempler på dette er opdatering af ledelsesinformationssystemer og udvidelse af digital selvbetjening som var planlagt til at give bedre processer for løsning af forvaltningens aktiviteter.


Parkering
Forvaltningen forventer en samlet mindreindtægt på 20,4 mio. kr. i 2011, der fordeler sig med 17 mio. kr., der forventes afskrevet af ubetalte parkeringsafgifter og 13,6 mio. kr. i færre indtægter fra betalingsparkering modsvaret af færre udgifter på 10,2 mio. kr. En nærmere status for området er beskrevet i bilag 5.

Det er ikke praktisk muligt for forvaltningen uden videre at øge indtægterne på parkeringsområdet. Servicemåltalsudfordringen håndteres derfor via et mindreforbrug på ordinær drift.

 

Byfornyelse, ydelsesstøtte

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

 

Takstfinansieret drift

Forvaltningen forventer merindtægter på 19,4 mio. kr., som kan henføres til 30 mio. kr. i merindtægter på Kalvebod Miljøcenter (KMC), og 10,6 mio. kr. i mindreindtægter på erhvervsaffaldsgebyrer.

Merindtægterne på KMC er kommet efter en periode med et vedvarende højt niveau af deponering af jord. Udgangspunktet er, at området over tid skal hvile i sig selv, altså være udgiftsneutral over tid. Det rullende overskud skal enten reguleres ved at sænke taksterne eller til forventede investeringer i infrastruktur. For KMC er området under ændring for så vidt gælder deponeringsforholdene, da der anlægges nye depoter i Nordhavn inden for de nærmeste år.

Mindreindtægterne på erhvervsaffaldsgebyrer er en konsekvens af den nye lov, som trådte i kraft i 2011, og som har gjort det vanskeligere at opkræve gebyrerne.

 

Anlæg

Den samlede anlægsramme for forvaltningen forventes at fremvise et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 146,4 mio. kr. Som grundlag for 3. kvartalsprognose er der taget udgangspunkt i korrigeret budget pr. 6. oktober 2011, hvor den samlede anlægsramme er på 1.017,4 mio. kr. For de tre bevillinger på anlægsområdet er der et forventet forbrug på netto på 905 mio. kr., hvilket giver en nettoafvigelse på i alt 112,4 mio. kr.

Den 13. oktober 2011 blev der bevilget 34 mio. kr. i udmøntning af Parkeringsaftale 2011, hvilket giver en korrigeret ramme på 1.051,4 mio. kr., og en nettoafvigelse på 146,4 mio. kr. Det er dette beløb, der indgår i indstilling vedr. ”TMU Anlægsramme 2011-2012.”

 

Ordinær anlæg

Pr. 30. september 2011 forventes der et netto mindreforbrug på 73,9 mio. kr. på bevillingen Ordinær anlæg i 2011. Efter bevilling fra d. 13. oktober vil mindreforbruget være 107,8 mio. kr.

De fem største afvigelser under bevillingen ordinær anlæg er:

1. Artillerivej og Islands Brygge, trafiksanering – forventet mindreforbrug på 15,7 mio. kr.
Der er i løbet af den seneste periode opstået uforudseeligt mange blødbundsarbejder, og sammen med det våde sommervejr har det medført, at man har givet entreprenøren berettigede spilddage svarende til det mindreforbrug, der nu flyttes til 2012.

2. Pulje til brint og grøn energi - Indkøb af brintelektriske køretøjer – forventet mindreforbrug på 8,1 mio. kr.
En af samarbejdspartnerne har krævet et fællesudbud, dette har vist sig ikke at være muligt. De juridiske aspekter omkring udbuddet er blevet undersøgt, og derfor er selve indkøbet og implementeringen af brintelektriske køretøjer blevet forsinket.

3. Buslinie 150S - Forbedret kapacitet – forventet mindreforbrug på 8 mio. kr.
Projektet har sin egen bevilling, men skal ses i helhed med projektet Nørreport Station, der har et forventet merforbrug på 8,4 mio. kr. Forbruget på det samlede projekt er afholdt på Nørreport Station-projektet, men budgettet tilhører Buslinie 150S - Forbedret kapacitet projektet. Dette betyder, at de to projekter har henholdsvis et mindre- og merforbrug på 8 og 8,4 mio. kr., men at det samlede Nørreport-projekt har et forventet merforbrug på 0,4 mio. kr.

4. Stibro over Inderhavnen – forventet mindreforbrug på 7,8 mio. kr
Anlægsstart på kanalbroerne er blevet udskudt til primo 2012 på grund af en klagesag i naturklagenævnet.

5. Metropolzone - Kalvebod Bølge – forventet mindreforbrug på 5,7 mio. kr.
Efter licitation 29. september 2011 kom der kun et tilbud med for høj pris, udbuddet er derfor annulleret. Det betyder en revision af tidsplanen i forhold til anvendelse af anlægsmidlerne.

 

Byfornyelse, anlæg

Pr. 30. september 2011 forventes der et netto mindreforbrug på 24,3 mio. kr. på bevillingen Byfornyelse anlæg i 2011.

 

 

Takstfinansieret anlæg

Pr. 30. september 2011 forventes der et netto mindreforbrug på 14,2 mio. kr. på bevillingen Takstfinansieret anlæg i 2011.

 

Som bilag til denne indstilling, er vedhæftet et bilag med forklaringer på anlægssager med afvigelser over 2 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til indstillinger vedr. ”Tidlige overførsler 2011-2012”, vedrørende udvalgets samlede anlægsramme med specificerede afvigelser og forklaringer, til behandling i Teknik- og Mijøudvalget d. 14. november og Økonomiudvalget d. 6. december.

 

 

Øvrigt

Efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

 

Finansposter

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

 

Serviceudgifter

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

 

Risikoområder

Forvaltningens forventninger til regnskab for 2011 hviler på en række forudsætninger. En række af disse forudsætninger er behæftet med en vis usikkerhed. Forvaltningen følger løbende disse risikofaktorer. De væsentligste er følgende:

 

· Skybrud d. 2. juli 2011: Ved 2. kvartalsprognose beskrev forvaltningen en økonomisk udfordring grundet følgeskader af det store skybrud d. 2. juli 2011. Der blev fremlagt en statusrapport som beskrev en udfordring på ca. 14 mio. kr. Sidenhen har forvaltningen indmeldt skader for 2 mio. kr. til den interne forsikringsordning, og forventer at få udbedret eller erstattet disse skader. Ud over dette har forvaltningen valgt at lade udbedringerne af følgeskader på infrastruktur i den almindelige prioritering af vedligeholdelsesmidler. Udfordringen løses derfor inden for de givne rammer. Bilag 7 indeholder en status per medio oktober.

· Parkeringsområdet: 20,4 mio. kr. i mindreindtægter på parkeringsområdet. Af dette vedrører 17 mio. kr. tab på tilgodehavender vedrørende ikke betalte p-afgifter, og 3,4 mio. kr. i mindreindtægter på resten af parkeringsområdet. Bilag 5 indeholder en statusopgørelse.

o   Vedr. mindreindtægter på betalingsparkering er prognosen for hele året 13,6 mio. kr. under den samlede budgetterede indtægt på 383,8 mio. kr. tilsvarende en afvigelse på 3,5 %. Samtidig forventes mindreudgifter ved besparelser og udsættelser af indsatser på 10,2 mio. kr.

o   Vedr. afskrivninger af parkeringsafgifter er gældende betalingsforhold til forfald overdraget til SKAT. SKAT har endnu ikke kunnet give Københavns Kommune en afklaring for om pengene bliver inddrevet eller ej. SKAT lovede i foråret at komme med en afklaring i god tid inden december 2011. For at håndtere dette område, vurderer forvaltningen på det nuværende grundlag, at kommunen skal afskrive 17 mio. kr. svarende til det forventede niveau af tabte p-indtægter.

Forvaltningen har valgt at angive begge ovenstående forventninger i det forventede regnskab. Det er ikke praktisk muligt for forvaltningen uden videre at øge indtægterne på parkeringsområdet Med henblik på at sikre budgetoverholdelse kan servicemåltalsudfordringen håndteres via råderummet på ordinær drift. For at det samlede budget for Teknik- og Miljøforvaltningen kan overholdes og udfordringen håndteres, er det således nødvendigt at udskyde en række planlagte projekter og udvise tilbageholdenhed på den ordinære drift (jf. ovenfor).

 

Sygefravær
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2010, at oplysninger om sygefravær fremover skal medtages i prognoserne. Nedenfor følger en oversigt over Teknik- og Miljøforvaltningens sygefravær fra 2007 og frem.

 

Sygefraværet i tredje kvartal 2011 fortsætter tendensen fra andet kvartal, med et fald i det samlede sygefravær. Forvaltningen er samlet set inde i en positiv udvikling, hvor sygefraværet siden februar har været på det laveste niveau siden 2007. Prognosen for 2011, som dog er behæftet med en naturlig usikkerhed, er pt. på 13,4 fraværsdage pr. medarbejder. Måltallet for 2012 er på 13 fraværsdage pr. medarbejder, og forvaltningen fortsætter derfor den fokuserede indsats for at nedbringe fraværet yderligere.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 31. oktober med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder samlet prognose for kommunen på baggrund af prognoser for alle udvalg. Økonomiudvalget behandler kommunens samlede prognose den 29. november.

 

        

Hjalte Aaberg

                                                                  /Martin Nordrup Andersen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2011

Indstillingen blev udsat.
Til top