Københavns Kommunes vandhandleplaner

Borgerrepræsentationen skal godkende, at udkast til Københavns Kommunes Vandhandleplan sendes i offentlig høring fra den 22. juni 2012.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at, Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

EU’s vandrammedirektiv foreskriver, at medlemslandenes overfladevand og grundvand skal have ”god økologisk kvalitet” i 2015. Denne frist kan dog udskydes til 2021 eller senest 2027.

Vandrammedirektivets mål er udmøntet i de statslige vandplaner, der blev udsendt til kommunerne den 22. december 2011. Senest 22. juni 2012 skal kommunerne sende et udkast til handleplaner i offentlig høring, og handleplanerne skal være vedtaget senest 22. december 2012.

Kommunernes handleplaner skal indeholde en plan for iværksættelse af de tiltag, som der stilles krav om i statens vandplaner. De statslige vandplaner, der er gældende for Københavns Kommune, er imidlertid meget uambitiøse (der stilles i praksis ingen krav i denne vandplanperiode - 2010-2015) – jf. Københavns Kommunes høringssvar til vandplanerne, der blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 21. marts 2011. Forvaltningen vurderer derfor, at målet om ”god økologisk kvalitet” ikke kan nås inden tidsfristen alene på grundlag af statens vandhandleplaner.

I Statens vandplaner stilles kun meget få krav til indsats i Københavns Kommune. I praksis stilles der kun nogle få og meget lempelige krav til kloakforsyningen, som i forvejen er indeholdt i spildevandsplanlægningen. Målet om god økologisk kvalitet er udskudt i samtlige københavnske vandområder, der ikke i forvejen lever op til målsætningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at kravet og fristerne i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandområderne kun kan opfyldes inden for fristen i Vandrammedirektivet, hvis kommunerne er mere ambitiøse end de statslige vandplaner.

I forhold til grundvand stilles der i denne vandplanperiode kun det krav, at eksisterende politisk vedtagne indsatsplaner og generel lovgivning skal efterleves.

Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en mere ambitiøs plan for søer og vandløb, som præsenteres i kommunens handleplan (bilag 1,3). Flere delelementer af denne plan er tidligere vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget i hhv. 2007 og 2003, nemlig i: ”Vision for Harrestrup Å og Kalveboderne”, og i ”Vandområdeplan for de nordlige recipienter”. Derudover inddrages genåbning af de rørlagte åer i planen.

En stor del af disse tiltag vil kunne udvikles i synergi med klimatilpasningsarbejdet, og det vil dermed være muligt at begrænse udgifterne. En bedre vandkvalitet er med til at give en større biologisk mangfoldighed og øger samtidig mulighederne for at udvikle rekreative områder til glæde for et voksende antal københavnere, hvad enten det drejer sig om en badestrand ved Valbyparken eller et rigere dyre- og planteliv i de københavnske søer. Disse tiltag bidrager således også til at realisere målet i Miljømetropolen om en blå og grøn hovedstad med gode rekreative kvaliteter.

Københavns Kommune vælger med dette udkast til kommunens vandhandleplan aktivt et højere ambitionsniveau for overfladevand end det ambitionsniveau og de krav, der stilles i de statslige vandplaner. Dermed fastholder Københavns Kommune traditionen for det høje kvalitetsniveau på vandområdet, der har kendetegnet kommunen gennem mange år, bl.a. eksemplificeret ved muligheden for badning i havnen. Tiltagene i denne plan vil give borgerne nye sunde omgivelser til leg og bevægelse og rekreative glæder ved søerne og vandløbene. Endvidere er klimatilpasning et vigtigt element i planerne.

Den kommunale vandhandleplan skal indeholde kommunens forslag til udmøntning af kravene i den statslige vandplan og kan indeholde yderligere tiltag som kommunen ønsker at gennemføre. Derfor indeholder Københavns Kommunes Vandhandleplan også kommunens egne forslag til tiltag på søer og vandløb, som forvaltningen finder nødvendige for at leve op til EU’s krav inden 2021/2027. Flere af disse tiltag vil kunne udføres integreret i klimatilpasningsarbejdet i København.

Ambitionsniveauet i denne handleplan er således i tråd med Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til statens vandplaner, jf. ovenfor. Desuden indeholder vandhandleplanen en oversigt over kommunens aktuelle tiltag på grundvandsområdet.

Denne kommunale vandhandleplan er opdelt i en 1. del om overfladevand og spildevand (bilag 1,3) og en 2. del om grundvand (bilag 2). Del 1 er meget teknisk og beskriver flere konkrete projekter. Der er derfor udarbejdet en kortere opsummering ”sammendrag”, der egner sig mere til borgerdialog (bilag 3). 

Del 1: Overfladevand indeholder:

• Københavns Kommunes forslag til vandhandleplan for den lovpligtige iværksættelse af de tiltag som statens vandplaner pålægger kommunen vedr. overfladevand og spildevand (kap. 7)
• Kommunens egne forslag til tiltag, som forvaltningen finder, at det vil være nødvendigt at gennemføre for at leve op til EU’s krav inden 2021 (kap. 8).

 

Kommunens egne forslag indbefatter:

• Tiltag, som forventes indeholdt i helhedsplanen for Harrestrup Å (under udarbejdelse)
• Tiltag skitseret i ”Vandområdeplan for Det Nordlige System” (Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Renden og Emdrup Sø), vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget i 2003
• Genåbning af de rørlagte vandløb Lygte Å og Ladegårds Å.

Helhedsplanen for Harrestrup Å skal bl.a. sikre at vandløbets fysiske forhold forbedres markant, at udledningerne af spildevand fra kloaksystemet reduceres betydeligt, samt at der laves forskellige tiltag, der kan tage højde for klimaændringer især i forhold til fremtidens regnmængder og - intensiteter. Helhedsplanen vil desuden bidrage væsentligt til målopfyldelse i Kalveboderne. Dette vil skabe mulighed for badning ved Valbyparken (”Valby Strand”). Helhedsplanen forventes færdig sommeren 2012.

I de nordlige vandområder lægger planen op til, at der gennemføres sediment­fjernelse i Fæstningskanalen, Nordkanalen og Søborghusrenden, og at der skal ske fjernelse (immobilisering) af fosforpuljerne i Utterslev Mose og Emdrup Sø, samt at de 2 søers fiskebestande skal reguleres. Genåbning af Lygte Å vil give ny naturmæssig variation og både Lygte Å og Ladegårds Å vil være store rekreative gevinster. Samtidig vil projekterne medvirke til klimasikring af byen.

Desuden skal der ske en markant reduktion i udledningerne af spildevand til vandområderne fra kloakken under regnvejr. Dette arbejde er allerede i gang i spildevandsplanlægningen.

God økologisk kvalitet i vandområderne vil betyde nye sunde rekreative muligheder. Søer og vandløb vil blive ”klimasikret”, dvs. deres volumen vil blive designet, så de kan modtage fremtidens større regnmængder.

Vandhandleplanens del 2 om grundvand omfatter:

• Resumé af de statslige vandplaner.
• Retningslinjer for forvaltning af grundvandsressourcen; dels retningslinjer fra de statslige vandplaner, dels kommunens egne retningslinjer.
• Kommunens aktuelle aktivitetsområder i relation til grundvand
• Appendix med opdateret grundvandsressourcebeskrivelse

Forvaltningen har aktuelt et særligt fokus på problemer med grundvandsbeskyttelse i forbindelse med øget nedsivning af regnvand direkte til jorden via faskiner. Forvaltningen har desuden fokus på mulighederne for udnyttelse af den lokale grundvandsressource, jf. Vandforsyningsplanens mål om øget brug af sekundavand.

Appendixet er en opdatering af kommunens egen grundvandsressourcebeskrivelse mht. mængde, kvalitet og nuværende og potentielle udnyttelsesmuligheder.

Finansiering

Den indsats, som de statslige vandplaner kræver gennemført i denne planperiode, skal for spildevandsindsatsen finansieres via takstmidler. Planernes indsatskrav omkring f. eks. forbedringer af de fysiske forhold i vandløb og restaurering af søer skal i princippet finansieres via EU’s landdistriktsmidler, hvor staten skal forestå fordelingen.

Vandplanernes krav om denne type tiltag er yderst begrænset i Københavns Kommune. Da Københavns Kommune ønsker at yde en væsentligt større indsats end dette, må kommunen selv finansiere dette via skattemidler. Det økonomiske behov er i størrelsesordnen 400 mio. kr. over de kommende 9 år, hvor tiltagene vedr. Harrestrup Å og Ladegårds Å tegner sig for hhv. ca. 100 og 250 mio. kr. Finansieringen vil skulle tilvejebringes i forbindelse med kommende budgetforhandlinger.

Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes udkastet til Københavns Kommunes Vandhandleplan i offentlig høring med minimum 8 ugers høringsperiode.  Kommunens vandhandleplan skal ifølge Miljømålsloven være endeligt vedtaget den 22. december 2012.

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Jon Pape