Mødedato: 14.05.2008, kl. 15:00

Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"

Se alle bilag

Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. maj 2008

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"

TMU 297/2008  J.nr. 2008-11390

 

 

 

Naturklagenævnet har afgjort, at der skal gennemføres en miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen "F.L. Smidth II". Det er derfor nødvendigt at gennemføre en fornyet planproces med en tilhørende miljøvurdering for, at lokalplanen kan have retsvirkning.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

1.                  at forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II" med tilhørende miljøvurdering vedtages med henblik på offentliggørelse

 

2.                  at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

3.                  at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, samt offentliggørelse i områdets lokalaviser

 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 25. januar 2007 endeligt tillæg 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II".

 

Efterfølgende blev vedtagelsen påklaget til Naturklagenævnet af blandt andet omkringliggende boligforeninger. Naturklagenævnet traf ved skrivelse af 20. december 2007 den afgørelse, at lokalplantillægget var ugyldigt som følge af manglende udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering af planforslaget.

 

Naturklagenævnet fandt endvidere, at der ved en fornyet behandling af lokalplanforslaget bør tages stilling til en eventuel visualisering, da området ligger i en kystnær del af byzonen, jf. planlovens § 16, stk. 4.

 

En gennemførelse af den forudsatte udbygning af det af tillægget omfattede område, kræver således en fornyet lokalplanprocedure.

 

 

Løsning

Under hensyn til at der - ud over Naturklagenævnets ovennævnte afgørelse - ikke er fremkommet nye momenter i sagen, foreslås det oprindeligt vedtagne forslag nu vedtaget på ny.

 

Forvaltningen har gennemført en strategisk miljøvurdering af planforslaget. Miljøvurderingen offentliggøres sammen med planforslaget. Miljøvurderingen konkluderer, at udviklingen af området fra et nedslidt industriområde til et byområde med en blanding af boliger, erhverv samt rekreative tilbud og stiforbindelser mellem det centrale og det sydlige Valby vil være en forbedring for de omboende. Friarealprocenten i lokalplanområdet er lidt højere end kommuneplanens generelle krav for at opnå gode rekreative arealer i området. Lokalplanforslaget vil generere mere trafik i meget begrænset omfang i forhold til den allerede eksisterende trafik i området. Der vil ikke være støjmæssige gener bortset fra i byggeperioden. Der henvises i øvrigt til bilag 1, Strategisk Miljøvurdering.

 

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel visualisering bemærkes, at det i byzone kun er nødvendigt at foretage en visuel vurdering, når der tale om en reel påvirkning af kysten. Det indebærer, at det i en tæt og sammenhængende bystruktur kun er for de dele af byen, der opleves som en del af kysten, der skal foretages visualisering.

Lokalplanområde er beliggende i betydelig afstand fra kysten og med mellemliggende bebyggelse mellem området og kysten, således at området ikke opfattes som en del af kysten. En visualisering er således ikke påkrævet.

 

Naturklagenævnet har den 3. april 2008 meddelt, at sagen ikke genoptages. Kommunen henvises til at rette henvendelse til By- og Landskabsstyrelsen om fortolkningen af miljøvurderingsloven. Afgørelsen er vedlagt som bilag 4.

 

 

Økonomi

Intet

 

Videre proces

Planforslaget skal efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen offentliggøres i to måneder. Efter denne periode fremlægger forvaltningen indstilling om endelig vedtagelse af planforslaget for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Strategisk miljøvurdering

2.      Tilgængelighedsvurdering

3.      Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II" med hovedafsnittene "Baggrund for lokalplantillægget", "Forslag til lokalplantillæg", "Forhold til øvrig planlægning og lovgivning" og "Lokalplan nr. 391".

4.      Naturklagenævnets afgørelse af 3. april 2008

 

 

 

Hjalte Aaberg                                              Ulrik Winge



 

Til top