Teknik- og Miljøudvalgets tekniske overførselsanmodninger 2021-2022
På baggrund af Teknik og Miljøforvaltningens regnskabsresultatet for 2021 skal der tages stilling til Teknik- og Miljøudvalgets overførsler af mer- og mindreforbrug fra 2021 til 2022.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at overførsler af mer- og mindreforbrug fra 2021 til 2022indgår i kommunens overførselssag.
Problemstilling
Med denne indstilling skal der tages stilling til overførsler fra 2021 til 2022.En overførsel er et flyt af budgetmidler fra et regnskabsår til det kommende budgetår. Med overførslerne overføres mer- og mindreforbrug i regnskab 2021, som medfører ned- og opskrivning af budgettet i 2022. Da regnskab 2021 er lukket, har overførslerne ikke nogen betydning for selve regnskabsresultatet, men påvirker budgettet for 2022. Gennemførsel af overførslerne følger vanlig praksis i kommunen omkring det at overføre mer- og mindreforbrug i regnskabet.
Økonomiudvalget skal den 26. april 2022 behandle kommunens samlede overførsler forud for forhandlingerne om overførselssagen. For at udvalgets overførsler kan indgå heri, forelægges disse til godkendelse.
Den samlede afvigelse i regnskab 2021 (før korrektioner og regnskabsoverførsler) på styringsområde Service er et samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr., på styringsområde Anlæg et samlet merforbrug på 11,5 mio. kr., på styringsområde Overførsler mv. et samlet mindreforbrug på 13,7 mio. kr. og på styringsområde Finansposter et samlet mindreforbrug på 21,3 mio. kr. Afvigelserne forklares i indstillingen vedrørende regnskab 2021, som behandles af Teknik- og Miljøudvalget den 14. marts 2022.
Løsning
I henhold til principperne om overførsler i forbindelse med regnskab 2021 skal alle mer- og mindreforbrug på styringsområde Anlæg overføres. Ligeledes skal alle mer- og mindreforbrug vedrørende eksternt finansierede projekter på styringsområde Serviceoverføres.
Herudover kan udvalget anmode om overførsel af følgende:
- Lov- eller kontraktmæssigt bundne midler, hvor lovgivningen tilsiger at aktiviteten skal kunne regnskabsoverføres og disponeres i det efterfølgende år.
- Øvrige overførsler på styringsområde Service.
- Rammestyrede bevillinger på styringsområde Finansposter.
Der er ikke overførselsadgang for mer- og mindreforbrug på styringsområde Overførsler mv., idet merforbrug på dette område finansieres af kassen, mens mindreforbrug tilgår kommunekassen ved regnskabsafslutningen.
I det følgende gennemgås Teknik- og Miljøudvalgets overførselsanmodninger fra 2021 til 2022 for de tre styringsområder: Service, Anlæg og Finansposter. Fuld oversigt over overførslerne fremgår af bilag 2.
Overførselsanmodninger fra 2021 til 2022 vedr. Service
Regnskabet på Service udviser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i 2021 før overførsler. De samlede overførsler på service er 2,5 mio. kr. Da forvaltningen har afholdt COVID-19 relaterede merudgifter indenfor egen ramme kan udvalget overføre 2,5 mio. kr. trods at det overstiger mindreforbruget i regnskabet.
Overførslerne på Servicevedrører:
- Mindreforbrug på ca. 4,1 mio. kr. vedrørende lov- eller kontraktmæssigt bundne midler.
- Nettomerforbrug på ca. 1,5 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter.
Mindreforbruget vedrørende de lov- eller kontraktmæssigt bundne midler søges overført, med henblik på at sikre finansiering af de udgifter forvaltningen er bundet til i 2022. Følgende søges overført:
- Ca. 1,8 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på opsætning af rottespærrer
- Ca. 0,8 mio. kr. vedrørende bestilt komprimatorvogn (materiel)
- Ca. 0,7 mio. kr. vedrørende tilskudsdeklarationsfondens midler (afholdelse af advokatudgifter)
- Ca. 0,3 mio. kr. vedrørende afholdelse af Tour de France
- Ca. 0,3 mio. kr. vedrørende bestilt hækkeklipper på bælter (materiel)
- 0,1 mio. kr. vedrørende udgifter til Horten Advokatpartnerselskab, som undersøger finansieringsgrundlag for etablering af parkeringsanlæg
Nettomerforbruget vedrørende de eksternt finansierede projekter overføres i henhold til principperne herfor. Principperne sikrer, at det samlede budget og forbrug, henover hele projektperioden i de enkelte projekter, kommer til at stemme overens med den bevilling, der er givet til projekterne. Herunder at projekterne kan gennemføres som oprindeligt aftalt med den eksterne bidragsyder.
Overførslerne på Service fremgår af tabel 1 og 2 i bilag 2.
Overførsler fra 2021 til 2022 vedr. Anlæg
Regnskabet på Anlæg udviser et samlet merforbrug på 11,5 mio. kr. i 2021. Forklaringerne til afvigelserne på anlæg fremgår af sagen om årsregnskabet. Merforbruget er sammensat af følgende mer- og mindreforbrug på de fire bevillingsområder, der alle overføres i henhold til principperne for overførslerne.
Tabel 1: Regnskabsresultat på Anlæg
Bevillingsområde |
Regnskabsafvigelse i mio. kr. |
Ordinær anlæg |
22,6 |
Byfornyelse, anlæg |
-14,9 |
Takstfinansieret anlæg |
-3,1 |
Klima anlæg |
6,9 |
I alt |
11,5 |
Note: Positive tal er merforbrug og negative tal er mindreforbrug
Merforbruget på Ordinær anlæg på 22,6 mio. kr. skyldes, at projekterne samlet set har eksekveret mere end forventet ved fjerde anlægsoversigt 2021.Heraf skyldes ca. 12 mio. kr. en afvigelse på forvaltningens aflønningsmodel, som beskrives nærmere i indstillingen vedrørende årsregnskab 2021, der behandles på samme møde. Overførslen af merforbruget vedr. aflønningsmodellen medfører ikke en finansieringsudfordring i 2022.
Merforbruget på Klima anlæg på 6,9 mio. kr. skyldesat projekterne samlet set har eksekveret mere end forventet ved fjerde anlægsoversigt 2021. Forklaringerne på projekternes merforbrug fremgår af sagen om årsregnskabet.
Overførslerne på Anlæg frem går af tabel 3 i bilag 2.
Overførsler fra 2021 til 2022 vedr. Finansposter
Regnskabet på Finansposter udviser et samlet mindreforbrug på 21,3 mio. kr. i 2021. På Finansposter er der kun overførselsadgang på de rammestyrede budgetposter. Dvs. at der kan ske overførsel af mer- og mindreforbrug vedr. afdrag på lån, deponeringsmidler og indskud i Landsbyggefonden. Der søges på den baggrund overført en enkelt overførsel. Teknik- og Miljøforvaltningen har på langfristede balanceposter et mindreforbrug på 28,7 mio. kr. vedrørende indskud til Landsbyggefonden, som søges overført til 2022. Mindreforbruget vedrører primært udbetaling af færre midler til projekterne Papirøen og Astas Have, end der var budgetteret med i 2021. Der er tale om en periodeforskydning, hvor midlerne forventes udbetalt i 2022.
Indskud til Landsbyggefonden omhandler udgifter til nybyggeri og renovering af almene boliger i form af rente- og afdragsfrie lån til boligforeninger. Den tidsmæssige placering af udgifterne på år er vanskelig at forudsige på dette område, og der ses derfor ofte afvigelser mellem budgettet og forbruget. Det hænger bl.a. sammen med, at det kan være vanskeligt at finde egnede grunde til nybyggeri, samt at der er en tidsmæssig forskydning fra et byggeri har fået tilsagn, til der skal udbetales grundkapital. Gennemsnitligt går der to år fra tilsagnet er givet, til der sker udbetaling, men det varierer fra byggeri til byggeri. Derfor ses derofte forskydninger mellem årene.
Overførslen på Finansposter fremgår af tabel 4 i bilag2.
Politisk handlerum
Udvalget kan vælge at én eller flere af overførslerne vedrørende de lov- eller kontraktmæssigt bundne midler på Service ikke skal gennemføres. Da forvaltningen er bundet til at afholde udgifterne i 2022, vil manglende overførsler have den konsekvens, at forvaltningen skal finde finansiering af anden vej. Ligeledes kan udvalget vælge at overførslen på styringsområde Finansposter ikke skal gennemføres. Dette vil have den konsekvens, at der samlet set vil være mindre budget afsat tilbyggeprojekterne, og at det afsatte budget vil være hurtigere opbrugt.
Overførslerne af mer- og mindreforbrug vedrørende de eksternt finansierede projekter på Service og anlægsprojekterne på Anlægsker på baggrund af fælleskommunalt princip om, at alle mer- og mindreforbrug skal overføres. Udvalget kan således ikke vælge at disse overførsler ikke skal gennemføres.
Økonomi
Overførslerne indarbejdes i budget 2022 efter godkendelse af den samlede Overførselssag i Borgerrepræsentationen.
Videre proces
Teknik- og Miljøudvalgets overførsler vil indgå i sagen om overførsler, der behandles i Økonomiudvalget den 26. april 2022. Borgerrepræsentationen behandler Overførselssagen den 5. maj 2022.
Søren Wille
/ Thomas Højlt
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 14. marts 2022
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.