Mødedato: 13.12.2006, kl. 15:00

Kvartalsrapport nr. 3/2006 fra Københavns Energi

Se alle bilag

Kvartalsrapport nr. 3/2006 fra Københavns Energi

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. december 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

22.      Kvartalsrapport nr. 3/2006 fra Københavns Energi

 

TMU1004/2006  J.nr. 9.0008/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget drøfter vedlagte kvartalsrapport fra KE for 3. kvartal 2006.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Sagen blev udsat

 

 

 

RESUME

KE udarbejder en gang i kvartalet en rapport til ejeren, Københavns Kommune, til orientering om udviklingen i selskabet.

Borgerrepræsentationen har delegeret generalforsamlingskompetencen i KE til Teknik- og Miljøudvalget, og det er som ejer af selskabet, at udvalget modtager kvartalsrapporten.

Udvalget har anmodet om, at kvartalsrapporterne fra KE optages som drøftelsespunkt på udvalgets dagsorden.

 

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. december 2006, men blev udsat.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Med udskillelsen af KE i aktieselskaber er ansvaret for den daglige drift place ret i selskabets direktion. Ansvaret for at følge og udstikke rammer for direktionens arbejde ligger i selskabernes bestyrelser.

Som forudsat i indstillingen om styring af KE-selskaberne (BR 604/04) afgiver KE's bestyrelse en gang hvert kvartal en rapport til ejeren. Borgerrepræsentationen har med visse begrænsninger bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til at udøve ejerbeføjelserne på generalforsamlingen. Udvalget hverken kan eller skal imidlertid påtage sig den detaljerede styring af selskabet.

KE påbegyndte kvartalsrapporteringerne i 2005 med rapporten for 1. kvartal, og formen for afrapporteringerne blev ændret i forbindelse med den første kvartalsrapport i 2006, som TMU fik forelagt i juni 2006. Også med den aktuelle afrapportering er der gennemført en række ændringer i kvartalsrapporten. Rapporten indeholder fortsat oplysninger om udviklingen i de største anlægsprojekter i KE; Bygas2, Svanemøllebugten og damptunnelen, og der rapporteres fortsat oplysninger om udviklingen i antallet af gaskunder, som udvalget tidligere har tilkendegivet ønske om at kunne følge gennem kvartalsrapporten.

Bestyrelsen i KE får forelagt kvartalsrapporteringen sammen med detaljerede kvartalsregnskaber for både de fire overliggende selskaber og datterselskaberne. Resultaterne fra kvartalsregnskaberne og forventningerne til årets resultat fra selskaberne er derfor ikke indarbejdet i selve kvartalsrapporten.

KE har derfor i lighed med tidligere samtidig fremsendt en særskilt økonomisk kvartalsrapport med en sammenfatning af kvartalsregnskabet for KE og KE's seneste estimat for årets resultat.

Teknik- og Miljøforvaltningen og den tidligere Selskabsenhed – nu "Team Selskaber" i Økonomiforvaltningens Center for Byudvikling - har nedsat en projektgruppe, der skal udarbejde et forslag til en systematisk afrapportering af den økonomiske udvikling i de større selskaber til brug for Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Målsætningen er at udvikle den økonomiske rapportering vedrørende selskaberne med udgangspunkt i udvalgenes behov for information og under hensyntagen til de formelle og praktiske muligheder for at indsamle de ønskede økonomiske data vedrørende selskaberne.

Forvaltningerne vil som et led i projektarbejdet drøfte den nuværende afrapportering med KE med henblik på at undersøge, om der er behov for at tilpasse økonomirapporteringen til kommunens specifikke ønsker og behov.

Det forventes således, at KE's økonomirapportering til Teknik- og Miljøudvalget først vil finde sin endelige form, når projektgruppens arbejde er gennemført.

Forvaltningens bemærkninger til indholdet af kvartalsrapporteringen

Det blev ved Borgerrepræsentationens vedtagelse af Bygas2-projektet i september 2003 forventet, at der skulle udskiftes ca. 40.000 komfurer, hvilket er baggrunden for, at der i budgettet er afsat 80 mio. kr. til kompensation til kunderne, svarende til 40.000 x 2.000 kr.

Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med tidligere kvartalsopgørelser gjort opmærksom på, at der på baggrund af KE's forventninger om, at det kun bliver nødvendigt at udskifte et noget mindre antal komfurer måtte kunne forventes en væsentlig besparelse på projektet.

KE har med denne kvartalsrapportering foretaget en mindre opjustering af det antal komfurer, der forventes udskiftet, nemlig fra ca. 27.000 til ca. 29.000, men dette er stadig langt under de 40.000 apparater, der oprindeligt blev budgetteret med kompensation til.

Den forventede besparelse på 22 mio. kr. (svarende til 11.000 * 2.000 kr. i kompensation pr. komfur) fremgår nu af kvartalsrapportens oversigt over Bygas2-projektets økonomi, side 14. Det forventes, at øvrige udgiftsposter holder sig inden for budgettet, og dermed en samlet besparelse på projektet på 11 %.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Kvartalsrapport Q3 2006

Bilag 2: Oversigt over resultat før skat efter 3. kvartal, og estimat for året

Bilag 3: Sammenfatning af kommentarer til resultatet

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. december 2006

 

 

Hjalte Aaberg


 

Til top