Mødedato: 13.08.2018, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Yderligere garanti for lån til renovering af Boligselskabet Hjems afdeling 1 Jens Warmings Vej, beliggende Jens Warmings Vej 1-71, Amager Vest

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til yderligere kommunal garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder af almene boliger i Boligselskabet Hjems afdeling 1 Jens Warmings Vej på Amager Vest.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller yderligere garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringen af Boligselskabet Hjems afdeling 1 Jens Warmings Vej. Kommunen skal garantere for 100 pct. af et lån på 3,78 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 13. december 2012 godkendt renoveringen af almene boliger i Boligselskabet Hjems afdeling 1 Jens Warmings Vej og stillet en kommunal garanti for lån til arbejderne. Samtidig bemyndigede Borgerrepræsentationen Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Teknik- og Miljøudvalget har den 22. august 2016 godkendt at stille garanti for 100 pct. af et lån på 60,05 mio. kr. til Boligselskabet Hjems afdeling 1 Jens Warmings Vej. Långiver anmoder nu om yderligere garantistillelse for 100 pct. af et lån på 3,78 mio. kr., der skal finansiere merudgifter for renoveringen. Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 1.

Løsning

Den konkrete renovering er gennemført, og forvaltningen har den 21. december 2017 godkendt byggeregnskabet. Regnskabet udviste en merudgift for renoveringen, hvorfor der nu anmodes om yderligere garanti.

Forvaltningen har i forbindelse med godkendelse af byggeregnskabet gennemgået merudgifterne. Merudgifterne skyldes, udover udgifter til prisfremskrivning (indeksering) af håndværkerudgifterne, uforudsigelige problemer med fugt i murede lejlighedsskel og en deraf afledt syn- og skønssag, der har medført betydelige merudgifter.

Forvaltningen vurderer, at der er tale om merudgifter, der normalt kan forventes godkendt, idet udgifterne ikke skyldes en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggearbejderne og heller ikke kunne forudses ved arbejdernes påbegyndelse.

Oplysninger om den yderligere garantistillelse fremgår af nedenstående skema.

Adresse

Jens Warmings Vej 1-71

Lån, kr.

3.777.000

Garanti pct.

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

3.777.000

Låntager

Boligselskabet Hjem, afdeling 1

Långiver

Nykredit Realkredit

Beslutningsdato i BR

13. december 2012

Antal boliger

62 familieboliger

Sagstype

Renovering af familieboliger (ombygning)

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet. Den tidligere underskrevne garantierklæring bortfalder og returneres til kommunen, når den nye garantierklæring er modtaget af realkreditinstituttet i underskrevet stand.

 

         Pernille Andersen

                                                                  / Karsten Biering Nielsen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 13. august 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top