Genopretning af veje - statusrapport og plan for genopretningsprogrammet

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til en statusrapport og plan for genopretningsprogrammet Et løft til vejene med henblik på at fastlægge det videre arbejde.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1. at Teknik- og Miljøudvalget tager statusrapport og genopretningsplan for vejinfrastrukturen i København 2013-2027 til efterretning, jf. bilag 2.
   
   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
    
2. at genopretningsprogrammet Et løft til vejene fortsætter til 2027.

Problemstilling

København Kommune har et stort vedligeholdelsesefterslæb på vejinfrastrukturen. Ved Budget 2007 (A, B, C, F, O, V, Ø) (BR 5. oktober 2006) blev det besluttet at udarbejde en handlingsplan for genopretning af vejinfrastrukturens standard over en 20-årig periode. Rammen for arbejdet med genopretning af Københavns vejinfrastruktur er genopretningsprogrammet Et løft til vejene 2013-2022, som indbefatter de syv vejinfrastrukturelementer: kørebaner, cykelstier, fortove, vejbrønde, broer, gadebelysning og signalanlæg.

Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger hermed en status for genopretningsprogrammet og en plan for det videre arbejde til efterretning.

Status og plan for det videre arbejde er udarbejdet i overensstemmelse med konklusionerne i analysen af genopretningsindsatsen, jf. indstillingen Genopretning af veje – analyse, som fremlægges sideløbende. Da analysen omfatter fem ud af genopretningsprogrammets syv vejinfrastrukturelementer, er tallene i de to indstillinger ikke sammenlignelige.  

Løsning

I Københavns Kommune er der opbygget et vedligeholdelsesefterslæb efter en årrække, hvor budgetterne ikke har været tilstrækkelige til at vedligeholde vejinfrastrukturen på det økonomisk optimale tidspunkt. Genopretningsprogrammet Et løft til vejene blev igangsat i 2013 med målet om at indhente efterslæbet og genoprette vejinfrastrukturen frem mod 2022. Frem til og med Budget 2018 er der bevilget i alt 1.722 mio. kr. (2019 p/l) til genopretning.

Siden Budget 2016 (A, B, C, F, I, O og V) (BR 1. oktober 2015) er der bevilget tilstrækkelige midler til at fastholde tilstanden af vejinfrastrukturen og undgå yderligere nedslidning, men der er fortsat et stort efterslæb, som nødvendiggør yderligere investeringer, hvis målet om at indhente efterslæbet skal nås.

Status på genopretningsarbejdet

For at nå i mål med genopretningsprogrammet inden for den nuværende tidshorisont i 2022 skal der årligt udføres genopretningsarbejder for 1.293 mio. kr. Det er forvaltningens vurdering, at det vil skabe store udfordringer for fremkommeligheden i byen, markedets og forvaltningens kapacitet samt muligheden for at koordinere og skabe synergi med andre projekter, hvis så stort et beløb skal omsættes årligt. Derfor anbefaler forvaltningen, at tidshorisonten forlænges fra 2022 til 2027. Forlængelsen til 2027 er i overensstemmelse med forvaltningens anbefaling i statusrapporten for genopretning for 2017 og analysens konklusioner.

Tabel 1 nedenfor viser antal enheder i alt, genopretningstrængende enheder frem mod 2027 samt hidtil bevilgede midler for hvert af de syv elementer, se evt. bilag 2, s. 6.

Tabel 1. Oversigt over genopretningstrængende enheder frem mod 2027 samt bevillinger fra 2013-2018

* Alle tal er afrundet og angivet i hele mio. kr. i 2019 p/l.
** Fortovene er inkl. 76 % af fortovene med tilstandsklassificering 3, jf. nedenfor og bilag 3.
*** Genopretningsbehovet for gadebelysning er steget ift. tidligere opgørelser. Det skyldes, at en større mængde materiel skal udskiftes, når programmet forlænges fra 2022 til 2027.

Af analysen fremgår, at det vil betyde et væsentligt fagligt kvalitetsløft at medtage 76 % af fortovene med tilstandsklassificering 3 i genopretningsbehovet, og at der ikke er noget selvstændigt økonomisk argument for at genoprette dem. Forvaltningen er uenig i analysens konklusion, og vurderer at genopretningen er nødvendig, da efterslæbet ellers ikke indhentes på tværs af de fem elementer. Det skyldes dels, at flere fortove kræver genopretning, når tidshorisonten forlænges til 2027, og dels at det ved genopretning af kørebane eller cykelsti oftest er nødvendigt at rette kantstenene, hvilket kræver en omlægning af fortovet. For nærmere redegørelse for problemstillingen se bilag 3.

Det samlede finansieringsbehov for at nå i mål med genopretningsprogrammet og indhente efterslæbet for alle syv vejelementer udgør 5.676 mio. kr., eller på årsbasis ca. 630 mio. kr. til og med 2027. Af tabel 2 nedenfor fremgår den aktuelle finansiering (2018), den nødvendige finansiering for at indhente efterslæbet samt finansieringen efter endt genopretning. Da eventuelle midler fra budgetforhandlingerne/indkaldelsescirkulæret ikke fremadrettet er politisk besluttet, angiver tabel 2 derfor både den aktuelle finansiering med og uden midler herfra.

Tabel 2. Oversigt over aktuel finansiering, nødvendig finansiering for at indhente efterslæbet og finansiering efter endt genopretning*

* Alle tal er afrundet og angivet i hele mio. kr. i 2019 p/l.
** Beregnet gennemsnitstal for den niårige genopretningsperiode (2019-2027).

Efter endt genopretning kan vejinfrastrukturen vedligeholdes på det økonomiske optimale tidspunkt. For kørebaner betyder det eksempelvis, at slidlaget kan renoveres, inden skaden kræver en bærelagsreparation, som er betydeligt dyrere at udføre. Finansieringsbehovet til drift og vedligehold kan derfor fra 2027 reduceres til 348 mio. kr., som vil sikre, at tilstanden fastholdes uden, at der skabes et nyt efterslæb. Sammenlignet med finansieringsbehovet på 630 mio. kr. i genopretningsperioden svarer det til en årlig reduktion på 282 mio. kr.

Økonomi

Indstillingens økonomi fremgår af ovenstående afsnit.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger næste statusrapport for Et løft til vejene for Teknik- og Miljøudvalget medio 2019.

Pernille Andersen

                                                                                                     /Lone Byskov          

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 13. august 2018

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.