Mødedato: 13.08.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

2. kvartalsprognose 2012

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende 2. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2012.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
  1. at 2. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2012 vedtages

Problemstilling

Kommunens politiske udvalg skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen samler bidrag fra alle udvalg og forelægger herefter en prognose for kommunens samlede regnskab for Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet 2. kvartalsprognose for Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2012. Prognosen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 30. juni 2012, samt viden om ændrede budgetforudsætninger og øvrige forhold af betydning for forventet regnskab 2012. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forvaltningens prognose for det forventede regnskab 2012.

Ud over prognosen for Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab oplyser forvaltningen om status på udviklingen i Teknik- og Miljøforvaltningens sygefravær og administrative konsulenter.

Løsning

Hovedtal fra Teknik- og Miljøudvalgets budget og forventede regnskab 2012 er vist i tabellen nedenfor.

 
Tabel 1. Teknik- og Miljøforvaltningens budget og forventede regnskab 2012
(2. kvartalsprognose, mio. kr.)

I

II

III

IV

V

VI

VII

Vedtaget budget

2012

Tillægs-bevillinger

2012

Korrigeret
budget

2012

Forventede korrektioner

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse


2012

Forventede
overførsler

 

 

 

 

 

(III+IV÷ V)

til 2013-16

Ordinær drift

981,6

51,9

1.033,5

1,0

1.034,4

0,0

 

Byfornyelse, ydelsesstøtte

185,0

11,5

196,5

0,0

196,5

0,0

 

Parkering, drift

-375,7

-1,5

-377,2

0,0

-362,3

-14,9

 

Rammebelagt drift i alt

790,9

61,9

852,8

1,0

868,6

-14,9

 

Boligsikring

3,0

0,0

3,0

0,0

3,0

0,0

0,0

Takstfinansieret drift

-0,5

31,0

30,5

0,0

20,7

9,8

-9,8

Efterspørgselsstyrede ovf.

2,5

31,1

33,5

0,0

23,7

9,8

-9,8

Ordinær anlæg

1.140,4

143,1

1.283,5

-85,5

1.198,0

0,0

83,4

Byfornyelse, anlæg

195,8

-40,0

155,8

-96,0

59,8

0,0

96,0

Takstfinansieret anlæg

0,0

38,5

38,5

-9,4

29,1

0,0

9,4

Anlæg i alt

1.336,1

141,6

1.477,7

-190,8

1.286,9

0,0

188,7

Finansposter i alt

74,0

77,9

151,9

0,0

151,9

0,0

 

TMU i alt

2.203,5

312,4

2.515,9

-189,9

2.331,1

-5,1

178,9

Serviceudgifter

790,9

61,9

852,8

1,0

868,6

-14,9

0,0





















Drift

Ordinær drift

Forvaltningen har frem mod 2. kvartalsprognose gennemgået forvaltningens serviceområder for at undersøge fremdriften i forvaltningens udførelse af borgerrettede ydelser. Gennemgangen har vist os, at forvaltningen har gennemført eller igangsat projekter og aktiviteter i overensstemmelse med det på forhånd planlagte. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er forsinkelser at fremhæve på serviceområderne.

Forvaltningen forventer at overholde det korrigerede budget for bevillingen Ordinær drift. Der eksisterer dog nogle risikområder, der nærmere beskrives senere i indstillingen, som kan påvirke den samlede rammeoverholdelse.

Byfornyelse, ydelsesstøtte 

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2012 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

Parkering drift

Forvaltningen gik ind i 2012 med et problemområde på bevillingen parkering på 11,1 mio. kr. Denne udfordring var meldt ind som risikoområde til Økonomiudvalget. Forvaltningen har afsat 10,7 mio. kr. i budgettet til risikohåndtering til at håndtere de nævnte afskrivninger.

Første halvår har vist, at der er en negativ udvikling på betalingsparkering samt en forværring i de forventede afskrivninger. Dette betyder, at forvaltningen nu forventer et merforbrug på bevillingen på 14,9 mio. kr. ud over det ovenstående håndterede på 10,7 mio. kr.

Denne bevillings særlige udfordringer bliver uddybet som en del af de nedenstående opmærksomhedsområder og området gennemgås i et uddybende notat vedlagt (Se bilag 5).

 

Takstfinansieret drift

Forvaltningen forventer et samlet mindreforbrug på bevillingen på 9,8 mio. kr. ud fra et korrigeret budget på 30,5 mio. kr. efter regnskabsoverførsler. Det samlede mindreforbrug på 9,8 mio. kr. dækker over et merforbrug på affaldsområdet på 50,4 mio. kr., og et mindreforbrug på jorddeponering på 60,1 mio. kr.

 

Det takstfinansierede område skal hvile i sig selv i de enkelte funktionsområder over en årrække, hvilket betyder, at evt. oparbejdet overskud eller underskud skal reguleres enten over taksterne eller forventes anvendt til investeringer. Effekterne af årets resultat uddybes i bilag 10.

 

Anlæg

Ordinær, Byfornyelse og Takstfinansieret anlæg

Udviklingen i første halvår 2012 har vist, at forvaltningen har anvendt 378,1 mio. kr., hvilket er 29 % mere end på samme tid i 2011. Baggrunden for den højere aktivitet er en stigning i budgetterne til 1,5 mia. kr. eller en stigning med 24 % i forhold til 2011. Op til halvårsregnskabet har forvaltningen gennemgået hele anlægsporteføljen og vurderet hver enkelt sag ud fra tid og økonomi. Denne vurdering giver anledning til at tilpasse budgetterne til en ny realistisk tidsplan, hvor effekten bliver, at der flyttes 188,7 mio. kr. til 2013. Det nye niveau for 2012 vil dermed blive 1,3 mia. kr., hvilket forvaltningen mener, er et realistiske niveau.

Ovenstående flytning af budgetter vil blive behandlet i indstillingen Anlægsoversigten, der vedr. den 3. reperiodisering af udvalgets samlede anlægsramme 2012 til 2016. Indstillingen vil blive behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 10. september 2012, af Økonomiudvalget den 25. september 2012 og af Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2012.

 

Øvrigt

Boligsikring (efterspørgselsstyret overførsel) og finansposter

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2012 er i overensstemmelse med de korrigerede budgetter på bevillingerne.

 

Servicemåltal

Forvaltningen forventer samlet set ikke at kunne overholde servicemåltallet for forvaltningen efter de kommende korrektioner i kommende bevillingsmæssige ændringer. Der forventes et merforbrug på bevillingen parkering på 14,9 mio. kr., hvilket er beskrevet nærmere under opmærksomhedspunkter og bilag 5.

 

Opmærksomhedsområder

Forvaltningens forventninger til regnskab for 2012 hviler på en række forudsætninger. Nogle af disse forudsætninger er behæftet med en vis usikkerhed. Forvaltningen følger løbende disse risikofaktorer. De væsentligste er følgende:

Anlægseksekvering

Det stigende anlægsbudget fra 2011 til 2012 på 33 % har medført, at forvaltningen har fokuseret på en betydelig udvidelse af kapaciteten for planlægning og igangsættelse af de vedtagne projekter. Forvaltningen har frem mod 2. kvartalsprognose gennemgået anlægsområdet, og har analyseret grundlaget for at indfri et stigende anlægsbudget samtidig med, at der har eksisteret en pukkel fra tidligere år.

Forvaltningens risikoanalyse viser, at der er en ikke uvæsentlig usikkerhed i forhold til, om det angivne budget på 1,3 mia. kr. (netto) kan opnås.

Risikoen for afvigelse kan dog ikke umiddelbart kvantificeres, ligesom det ikke er muligt at udpege de projekter, hvorpå dette vil forekomme. Som en konsekvens heraf er usikkerheden ikke indarbejdet i den foreslåede rammeændring (se analyse i bilag 9).

 

Parkeringsområdet - Afskrivninger

Parkeringsområdet har løbende udfordringer med manglende indbetalinger af parkeringsafgifter. Parkeringsområdet har de sidste år oplevet, at restancer ikke bliver inddrevet af SKAT, som udgør myndigheden på området. Regnskab 2010 og 2011 gav et tab vedrørende forældede p-afgifter på henholdsvis 8,7 mio. kr. og 20,6 mio. kr.

Københavns Borgerservice har oplyst Teknik- og Miljøforvaltningen, at der primo 2012 lå 11,1 mio. kr. i restancer fra danske bilister, som forældes i 2012. Dette gælder afgifter pålagt i 2009, som falder for forældelsesfristen på 3 år i løbet af 2012. Disse forhold har forvaltningen fundet håndtering for i 2012 inden for bevillingen.

Derudover forventer forvaltningen at skulle afskrive restancer på udenlandske biler på ca. 6 mio. kr. fra 2010, og et estimeret beløb på ca. 5,0 mio. kr. på restancer fra SKAT på forhold, som ikke forældes i 2012 samt modregninger vedrørende tidligere afskrevne afgifter (Se bilag 5).

Parkeringsområdet – Betalingsparkering

Parkeringsområdets indtægter fra parkeringszonerne (fra billetautomater, mobilsalg, licenser og p-kort) har et samlet budget på 387,5 mio. kr. Efter et halvt år, hvor antallet af købte parkeringstimer er forskudt til områder og tidspunkter med lavere omsætning, forventes der at være et tab på 2-3 % eller ca. 10,1 mio. kr. Dette dækker over et større fald i Indre by, der delvist opvejes af en mindre stigning i brokvartererne. Forklaringen på nedjusteringen af indtægterne fra betalingsparkering er et fortsat fald i antallet af biler i byen - blandt andet på grund af den stagnerende økonomiske aktivitet i samfundet generelt og de store anlægsarbejder i byen (se også bilag 5).

Byggesager

Kommunens indtægter fra byggesagsbehandling er i 2012 budgetteret til 81,5 mio. kr. Efter første halvår har forvaltningen modtaget gebyrindtægter på i alt 38,0 mio. kr. Forventningerne til hele året er på nuværende tidspunkt indtægter for samlet set 78,0 mio. kr., eller mindreindtægter på 3,5 mio. kr. i forhold til budgetforudsætningerne. Denne risiko håndterer forvaltningen inden for bevillingen ordinær drift. Området er dog behæftet med en del usikkerhed og afhænger generelt af afslutningstidspunkt for flere store sager (Se bilag 6).

Vejafvandingsbidrag til Københavns Energi (KE)

Forvaltningen betaler hvert år en andel af Københavns Energis anlægsinvesteringer i kommunens vandafledningssystemer. Procenten er fastsat i betalingsvedtægten for KE, som Økonomiudvalget tiltrådte i 2003, og er på 4 %.

Finansministeriet rettede i foråret 2011 kontakt til alle kommuner og bad disse begrunde en lavere sats end den maksimale på 8 %. I efteråret 2011 sendte Forsyningssekretariatet et udkast til en afgørelse, hvori betalingen anbefales at ske med den maksimale sats på 8 % og med tilbagevirkende kraft fra 2007.

Beløbet, som Københavns Kommune ville skulle betale for perioden 2007-2011, er samlet beregnet til 15,4 mio. kr., hvis afgørelsesudkastet bliver fastholdt. Disse midler har forvaltningen håndteret med en hensættelse i regnskabet for 2011. For 2012 vil den øgede sats fra 4 % til 8 % medføre en merbetaling til KE på 8 mio. kr., hvilket forvaltningen ikke har budget til. Merbetalingen vil også udgøre en udfordring i årene fremover.

Forvaltningen afventer en håndtering af denne udfordring inden for driftsrammen, da der på nuværende tidspunkt ikke forventes at komme en afregning af forholdet i 2012. Dertil skal bemærkes, at dette område er indført i Kommuneaftalen for 2013 som et forhold, regeringen og KL vil se nærmere på.

Øvrige opmærksomhedsområder uden økonomisk betydning

Sygefravær

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2010, at oplysninger om sygefravær i Teknik- og Miljøforvaltningen fremover skal medtages i kvartalsprognoserne. Nedenfor følger en oversigt over sygefraværet i Teknik- og Miljøforvaltningen for andet kvartal 2012 sammenlignet med den tilsvarende periode de sidste tre år. Tallene i tabel 2 er periodens sygefravær omregnet til helårseffekt.

 

Tabel 2. Teknik- og Miljøforvaltningens sygefravær, 2. kvartal 2009-2012

Fravær, dage pr pers

2. kvartal 2009

2. kvartal 2010

2. kvartal 2011

2. kvartal 2012

Almindeligt sygefravær

7,2

8,1

6,7

4,7

Langtidssygefravær

5,8

5,7

4,6

4,5

Samlet sygefravær

13,8

13,8

11,3

9,2

 

Sygefraværet i andet kvartal 2012 afspejler et fald, både hvad angår antal dage og andelen af langtidssygefravær i forhold til det totale sygefravær. Det faldende sygefravær skal ses i lyset af forvaltningens øgede indsats og fokus på sygefraværsreducerende tiltag. Forvaltningen vurderer, at sygefraværet også kan være påvirket af eksterne faktorer såsom et arbejdsmarked, hvor ledigheden er steget.

 

Administrative konsulenter

Ved budgetaftalen for 2011 blev det aftalt, at forvaltningerne skulle følge op på anvendelsen af administrative konsulenter halvårligt. I 2011 rapporterede forvaltningen, at der blev anvendt konsulenter på administrative tjenester inklusiv advokater og revision for 5,0 mio. kr.

Det første halvår af 2012 fremviser et forbrug på 2,2 mio. kr. til konsulenter inden for fagområder som virksomhedsrådgivning, IT, advokat, revision, kommunikation, rekruttering, uddannelse og brugerundersøgelser.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 30. juli med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder samlet prognose for kommunen på baggrund af prognoser for alle udvalg. Økonomiudvalget behandler kommunens samlede prognose den 23. august 2012.

 

       
  Hjalte Aaberg

                                                                       /Martin Nordrup Andersen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2012

Indstillingen blev godkendt.

Til top