Kommunal garanti til Boligselskabet AKB afd. Robert Jacobsens Vej
Teknik - og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for realkreditlån til finansiering af Boligselskabet AKB Københavns plejeboliger med tilhørende serviceareal på Robert Jacobsens Vej 51.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at
- kommunen stiller garanti for Boligselskabet AKB Københavns to afdelinger på Robert Jacobsens Vej med plejeboliger og tilhørende serviceareal. Kommunen skal garantere for 59,13 pct. af et lån til plejeboligerne på 171 mio. kr., og for 100 pct. af et lån til servicearealet på 35 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 8. oktober 2009 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af opførsel af 114 plejeboliger med tilhørende serviceareal.
På samme møde besluttede Borgerrepræsentationen at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at stille de konkrete garantier i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantien stilles med hjemmel i almenboliglovens § 127, jfr. § 118.
Efter Borgerrepræsentationens godkendelse er Teknik- og Miljøudvalget således bemyndiget til at stille de konkrete garantier i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren til efterfølgende at underskrive garantidokumenterne.
Løsning
Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning af byggearbejderne som angivet nedenfor:
PlejeboligerAdresse |
Robert Jacobsens Vej 51, 2300 København S |
Lån kr. | 170.832.000 kr. |
Garanti % | 59,13 %. |
Kommunens hæftelse i kr. | 101.012.962 kr. |
Låntager | AKB Kbh. afd. 1073-9 Ørestad Syd. Plejeboliger |
Långiver | Realkredit/Danmark |
Beslutningsdato |
08-10-2009 |
Antal boliger |
114 |
Sagstype | Nybyggeri |
Adresse |
Robert Jacobsens Vej 51, 2300 København S |
Lån kr. | 34.841.000 kr. |
Garanti % | 100 % |
Kommunens hæftelse i kr. | 34.841.000 kr. |
Låntager | AKB Kbh. afd. 1073-9 Ørestad Syd. Serviceareal |
Långiver | Realkredit/Danmark |
Beslutningsdato |
08-10-2009 |
Antal boliger |
Serviceareal |
Økonomi
Garantierne er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntagerne, boligafdelingerne, ikke er i stand til at betale lånene.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres de til Realkredit/Danmark.
Pernille Andersen
/Simon Kjær Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.