Navngivning af Axel Axgils Plads

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, at en ny plads ud for adresserne Rådhuspladsen 75 og 77 navngives Axel Axgils Plads

Indstilling og beslutning

Problemstilling

Løsning

Vejnavnenævnet indstiller, at den nyrenoverede plads (markeret med blåt på bilag 1) opkaldes efter en person, som har ydet en markant og livslang indsats for at forbedre homoseksuelles vilkår i Danmark. På den baggrund foreslår nævnet, at pladsen navngives Axel Axgils Plads.

Axel Axgil (Axel Lundahl Madsen 3. april 1915 i Odense – 29. oktober 2011) var medstifter af Forbundet af 1948, der blev til den nuværende Landsforening for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT Danmark). Han var en mangeårig aktivist for de homoseksuelles rettigheder. Axel Axgil var den første mand der indgik i et registreret partnerskab med en anden mand, Eigil Eskildsen. Det skete på Københavns Rådhus. De tog efternavnet Axgil, dannet af deres fornavne. Axel Axgil stod desuden bag Danmarks første gravsted for homoseksuelle "regnbuen" på Assistens Kirkegård i København.

Navngivning af pladsen vil løse en del af det nuværende problem med ejendomme der ligger ud mod Vester Voldgade, men med adresse til Rådhuspladsen. Hvis forslaget om navngivning af pladsen gennemføres, vil det nye pladsnavn være den naturlige adgangsvej til de to de to ejendomme, der ligger direkte ud til den nye plads. Disse to ejendomme skal derfor ændre adresse til Axel Axgils Plads. Der er tale om en privat og en kommunal ejet ejendom med ca. 20 erhvervslejemål.

Forslaget har været i høring hos Indre By Lokaludvalg og de berørte parter. Resultatet af denne høring er, at der er indkommet 11 høringssvar. Hovedparten af de berørte parter er imod forslaget.

Indre By Lokaludvalg ser hellere pladsen navngivet Vartov Pladsen eller Pladsen ved Vartov, da den kaldes dette i folkemunde. Lokaludvalget finder at det foreslåede navn meget lidt mundret.

Flertallet af de berørte mener, at forslaget vil medføre et betydeligt værditab for dem, da de mener, at en adresse på Rådhuspladsen har stor værdi. En del anfører, at de har vundet hævd på deres adresse. Flere finder, at kommunen generelt mangler en juridisk begrundelse for at gennemføre forslaget. En del mener, at det foreslåede navn er svært at stave og udtale. En enkelt berørte part, har ingen bemærkninger til forslaget. 

Til ovenstående skal bemærkes, at efter adressebekendtgørelsens § 2 fastsættes adresser med det formål, at det skal være let at finde vej. Det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at adresser fungerer som praktiske og logiske vejvisere. En adresse skal afspejle den adgangsgivende vej til en ejendom. Adresser der fastsættes til Rådhuspladsen skal derfor kun gælde de ejendomme, der har indgangsdør direkte ud til selve Rådhuspladsen. Selve Rådhuset har også andre adresser end til Rådhuspladsen. De af Rådhusets side-indgange der vender direkte ud mod Vester Voldgade, har adresse til Vester Voldgade, fordi Vester Voldgade er den adgangsgivende vej. Der er andre ejendomme rundt omkring i København der fra gammel tid har de samme adressemæssige problemer, som ejendommene omkring Rådhuspladsen. Men navngivningen af den nye plads giver mulighed for at rette op på adresserne på de to aktuelle ejendomme.

Hvis pladsen navngives skal adresserne ændres som følge af adressebekendtgørelsens bestemmelser.      

Man kan ikke vinde hævd på en adresse. Adresser og vejnavne fastsættes og kan ændres af kommunalbestyrelsen efter de regler, der findes i bekendtgørelse om vejnavne og adresser. Af denne bekendtgørelsens § 2 fremgår det, at vejnavne og adresser udelukkende fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder og ulykkesberedskab og andre på lettest mulige måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør m.v. Adresser og vejnavne fastsættes ikke af kommercielle hensyn. 

Der er desuden i høringsperioden indkommet 22 indlæg fra borgere og virksomheder, der ikke er direkte berørt af forslaget. De fleste indlæg er imod forslaget. En del ønsker ingen navneændring overhovedet. Andre ønsker et andet pladsnavn, da de generelt finder det foreslående navn svært at stave og udtale. De fleste ønsker et navn med relation til områdets historie og har foreslået følgende: Pladsen ved Vartov, Vartov Plads, Grundtvigs Plads, Philosophgangen og Lurblæsernes Torv. Andre ønsker pladsen opkaldt efter Martin Nyrop, Jørn Utzon, Bjarke Ingels, Georg Carstensen. Endvidere, Anders Jensen og Anton Rosen der var hhv. grundlægger af og arkitekten bag Palace Hotel. Der er fire borgere, der er positive i forhold til forslaget. En af disse borgere havde dog hellere set at pladsen navngivet Axgils Plads, da pågældende mener, at det er lettere at udtale.               

Til ovenstående skal bemærkes, at en del af de indkomne navneforslag ikke kan anvendes, dels fordi de kan forveksles med eksisterende vejnavne i København og omegn og dels fordi der allerede er opkaldt veje efter dem. Det gælder: Nyrup (Nyropsgade), Vartov (Vartovslængen og Gammel Vartov Vej), og Grundtvig (Grundtvigsvej og Grundtvigs Sidevej) og Philosophgangen (Filosofgangen og Filosofvænget). Navnet Bjarke Ingels kan ikke anvendes, da København ikke navngiver efter nulevende personer.

Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.

Økonomi

Der er kun mindre økonomiske konsekvenser i forbindelse med opsætning af navneskilte og husnummerskilte, som afholdes inden for forvaltningens driftsbudget.  

Videre proces