Mødedato: 13.05.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Indstilling til TMU - 1. kvartalsprognose 2013

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende 1. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2013.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at 1. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2013 tages til efterretning

Problemstilling

Kommunens politiske udvalg skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen samler bidrag fra alle udvalg og forelægger herefter en prognose for kommunens samlede regnskab for Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet 1. kvartalsprognose for Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2013 efter retningslinjerne foreskrevet i Budgetopfølgningscirkulæret for 2013. Prognosen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 31. marts 2013 samt viden om ændrede budgetforudsætninger og øvrige forhold af betydning for forventet regnskab 2013. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forvaltningens prognose for det forventede regnskab 2013.

Ud over prognosen for Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen om status på udviklingen i Teknik- og Miljøforvaltningens sygefravær.

Løsning

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende 1. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2013.

 

 Tabel 1. Teknik- og Miljøforvaltningens budget og forventede regnskab 2013
(1. kvartalsprognose, mio. kr.)

Bevilling

I
Vedtaget budget
2013

II
Tillægs-
bevillinger
2013

III
Korrigeret budget
2013

IV
Forventede korrektio-
ner

V
Forventet regnskab
2013

VI
Forventet afvigelse
2013
(III + IV - V)

VII
Forventede overførsler
til 2014-2017

Service

816,0

-19,2

        796,8

           19,7

816,6

-  

               -  

Ordinær drift

1.003,3

-19,2

984,1

8,4

992,4

-  

Byfornyelse, ydelsesstøtte

199,2

-  

199,2

                -  

199,2

-  

Parkering

-386,4

-  

 -386,4

11,4

-375,0

-  

Overførsler mv.

2,8

0,0

2,8

               -  

33,3

-30,5

               -  

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

4,8

-  

4,8

4,8

-  

Takstfinansieret drift

-2,0

-  

-2,0

28,5

-30,5

Anlæg

1.044,1

 -18,1

     1.026,0

 65,6  

1.091,6

-  

               -  

Ordinær anlæg

843,6

-3,5

840,1

65,3

905,4

-  

Byfornyelse, anlæg

192,9

-14,6  

178,3

5,1 

183,4

-  

Takstfinansieret anlæg

7,6

-  

7,6

-4,8 

2,8

-  

Finansposter

182,9

               -  

182,9

           15,5

198,4

-  

I alt

2.045,8

-37,3

2.008,5

100,8

2.139,9

-30,5

                -  



Drift

Ordinær drift

Regnskabet for bevillingen Ordinær drift for første kvartal 2013 fremviser et merforbrug på 10,0 mio. kr., som primært er et resultat af færre indtægter fra byggesagsbehandling, der bl.a. er forårsaget af forsinkelse i forbindelse med overgang til en ny gebyrstruktur. Dette giver dog ikke anledning til forventninger om færre indtægter for året som helhed.
Forvaltningen forventer at overholde det korrigerede budget for bevillingen Ordinær drift.  

Byfornyelse, ydelsesstøtte 

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2013 er i overensstemmelse med det korrigerede budget. 


Parkering

Regnskabet for første kvartal viser en samlet negativ afvigelse på 9,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes fortrinsvist, at der er solgt færre parkeringsbilletter, samt at der er pålagt færre parkeringsafgifter.  I første kvartal er der pålagt 71.800 afgifter, hvilket er 5.700 stk. mindre end budgetteret. De færre antal pålagte parkeringsafgifter svarer til cirka 2,9 mio. kr.

Afvigelsen skyldes, at parkeringsvagterne grundet vintervejret, ikke har kunnet kontrollere, om der er betalt, eller om der har været parkeret for længe. Dels er afmærkninger på vejene ikke synlige for bilister og parkeringsvagter, dels kan sne på bilerne forhindre kontrol for betaling.  

For så vidt angår betalingsparkeringen er der mindreindtægter for 5,8 mio. kr. Betalingsparkeringen har været påvirket af vintervejret, der har betydet, at færre har benyttet sig af mulighederne for at parkere inden for betalingszonerne.   

I forbindelse med overførselssagen blev der tildelt 12,0 mio. kr. i servicemåltal til parkeringsområdet for at løse udfordringen med pris- og lønfremskrivning i indtægtsbudgettet. Ekstrabevillingen fremgår endnu ikke af regnskabet, da bevillingen først indgår i regnskabet efter behandlingen af overførselssagen på Økonomiudvalgets møde i maj. De ekstra servicemåltal vil indgå i regnskabet for 2. kvartal. 

Parkeringsområdets økonomi baserer sig i høj grad på indtægter fra salg af parkeringsbilletter. Dette betyder, at parkeringsområdets økonomi i høj grad bliver påvirket af udsving i bilisternes parkeringsadfærd. Det er således vigtigt at følge udviklingen på indtægtssiden nøje fremover. Samlet forventer forvaltningen, at bevillingen Parkering overholdes, bl.a. som et resultat af tildelingen af det ekstra servicemåltal fra overførselssagen.  

Efterspørgselsstyrede overførsler 

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2013 er i overensstemmelse med de korrigerede budgetter på bevillingen. 

Takstfinansieret drift

På baggrund af Regnskab 2012 forventer forvaltningen et samlet resultat på 28,5 mio. kr. ud fra et korrigeret budget på -2,0 mio. kr. Afvigelsen er således på 30,5 mio. kr., fordelt på affaldsområdet og Kalvebod Miljøcenter. Indtægterne i 2012 var lavere end forventet, og det samme niveau forventes i 2013, hvorved indtægterne fra erhvervsaffaldsgebyrer bliver lavere end budgetteret. Afvigelsen er fordelt på tre forskellige funktioner som beskrevet nedenfor. Derudover forventes for Kalvebod Miljøcenter et merforbrug på 0,5 mio. kr. til ekstraudgifter til møbler, lagerreoler og indretning af værksted i forbindelse med flytning til Nordhavn, som ikke var budgetteret fra start.

Ansøgninger om fritagelse for erhvervsaffaldsgebyrer for 2012 behandles nu, og det forventes, at ca. 3.000 virksomheder fritages, hvilket forventes at medføre et merforbrug på 9,0 mio. kr. Der er for 2013 udskrevet ejendomsskatter til erhvervsejendomme for et samlet beløb, der er 13,0 mio. kr. mindre end budgetteret bl.a. fordi nogle virksomheder med stor affaldsvolumen har meldt sig ud af den kommunale ordning. Budgettet for 2013 inkluderer indtægter for 10,0 mio. kr. for erhvervenes brug af genbrugsstationerne. Erfaringer baseret på regnskabstal for 2012 tilsiger dog, at indtægterne kun vil nå op på 2,0 mio. kr. og således give en difference på 8,0 mio. kr. Indtægtsbudgettet for 2013 blev fastlagt i februar 2012, og altså inden regnskab 2012 forelå.

Det takstfinansierede område skal ”hvile i sig selv” på den enkelte affaldsordning (funktion) over en årrække, hvilket betyder, at et oparbejdet overskud eller underskud skal reguleres enten over udgifterne eller taksterne fra 2014 og frem. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har påbegyndt en større analyse af affaldsområdet, som skal afdække den mest korrekte og hensigtsmæssige sammensætning af taksterne frem mod 2018. Affaldsområdet har et samlet underskud på 114,9 mio. kr. (ultimo 2012), hvorfor der er behov for at analysere såvel indtægts- som udgiftssiden af affaldsområdet nærmere, hvilket forvaltningen er i gang med. På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. juni vil forvaltningen præsentere en samlet sag, som indeholder en afdækning af hele affaldsområdet med en historisk og dækkende redegørelse for status på affaldsområdet.   

Anlæg 

Ordinær, Byfornyelse og Takstfinansieret anlæg

En nærmere gennemgang af forvaltningens regnskab på anlægsområdet viser, at der ikke er væsentlige forsinkelser i de planlagte aktiviteter. Der forventes derfor ikke på nuværende tidspunkt nogle væsentlige afvigelser i forhold til forventet regnskab.

 

Forvaltningen forventer at overholde budgettet på bevillingerne Ordinær anlæg, Byfornyelse, anlæg og Taksfinansieret anlæg, når nedenstående korrektioner er indarbejdet i budgettet.

 

I ovenstående tabel fremgår det, at der forventes korrektioner på Ordinær anlæg på netto 65,3 mio. kr., Byfornyelse anlæg  på 5,1 mio. kr. og Taksfinansieret anlæg på netto -4,8 mio. kr. Hovedårsagen til korrektionerne skyldes mindreforbrug og merforbrug på projektniveau der regnskabsoverføres, og disse regnskabsoverførsler forventes godkendt på Borgerrepræsentationsmødet den 23. maj 2013. Derudover er der i forbindelse med overførselssagen Fremgang i fællesskab – Investeringspakke ’13” givet budgetter til en række nye anlægsprojekter der opskriver rammen på både Ordinær anlæg og Byfornyelse anlæg for i alt 22,4 mio. kr.



Øvrigt

Finansposter

Bevillingen viser i første kvartal en samlet afvigelse på 21,9 mio. kr., hvoraf størstedelen, 20,8 mio. kr., vedrører grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden). Det er fast praksis, at bevillingerne budgetteres i tilsagnsåret, mens udbetalingerne bogføres, når de opkræves. Det betyder, at der er uoverensstemmelse mellem budget og forbrug i de enkelte år.Forventningen til året som helhed afventer et igangværende arbejde med bedre periodisering af budgettet på grundkapitalen, herunder et estimat af afvigelsen for 2013, som vil foreligge i forbindelse med halvårsprognosen. 

Servicemåltal

Forvaltningen forventer samlet set at kunne overholde udvalgets servicemåltal efter korrektioner i de kommende bevillingsmæssige ændringer er indarbejdet. De forventede mindreindtægter på bevillingen Parkering på 12,0 mio. kr. bliver korrigeret ved tildeling af servicemåltal i forbindelse med Overførselssagen. 

Opmærksomhedsområder

Sygefravær

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2010, at oplysninger om sygefravær i Teknik- og Miljøforvaltningen fremover skal medtages i kvartalsprognoserne. Nedenfor følger en oversigt over sygefraværet i Teknik- og Miljøforvaltningen for første kvartal 2013 sammenlignet med den tilsvarende periode de sidste tre år.  


Tabel 2. Teknik- og Miljøforvaltningens prognose for sygefravær, 1. kvartal 2009-2013

 Fravær, dage pr person 2009  2010  2011  2012  2013 
 Almindeligt sygefravær  2,4 2,2  2,1  1,8  2,0 
 Langtidssygefravær  1,3 1,4  1,6  0,9  1,1 
 Samlet sygefravær  3,7 3,6  3,7  2,7  3,1 

 

Sygefraværet i 1. kvartal 2013 er marginalt højere end samme periode 2012, men tallene vil sædvanligvis falde lidt pga. efter-registrering af manglende rask-meldinger. Det er derfor for tidligt at konkludere, at der er en reel stigning i sygefraværet.  Koncernledelsen har vedtaget nye ambitiøse centerspecifikke måltal, der skal sikre, at forvaltningen samlet set opnår et lavt sygefravær igen i 2013.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 29. april 2013 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.Økonomiforvaltningen udarbejder samlet prognose for kommunen på baggrund af prognoser for alle udvalg. Økonomiudvalget behandler kommunens samlede prognose den 21. maj 2013.
      Pernille Andersen                                                                                   /Martin Nordrup Andersen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 13. maj 2013:

Indstillingen blev godkendt.

Til top