Forslag om aflysning af Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag den 3. februar 2020
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag om aflysning af Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag den 3. februar 2020 på baggrund af få sager til dagsordenen.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2020 ændres, således at Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag den 3. februar 2020 aflyses.
Problemstilling
I medfør af lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 1, (jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019), skal Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om, hvornår og hvor Teknik- og Miljøudvalgets møder skal afholdes.
Teknik og Miljøudvalget godkendte på sit møde den 16. september 2019 mødeplanen for Teknik- og Miljøudvalgets ordinære møder i 2020.
Baggrunden for aflysningen af mødet i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 3. februar 2020 er, at der kun er syv sager på dagsordenen til mødet. To af de omhandlede sager bliver behandlet på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 27. januar 2020. De resterende sager kan afvente Teknik- og Miljøudvalgets møde den 24. februar 2020, som er førstkommende møde efter mødet den 3. februar 2020.
Løsning
Det indstilles på den baggrund, at Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan ændres, således at mødet i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 3. februar 2020 aflyses.
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen revideres mødeplanen for 2020 og mødet den 3. februar 2020 aflyses.
Søren Wille
/ Morten Rixen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 13. januar 2020
Indstillingen blev godkendt uden afstemning