Mødedato: 13.01.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Garanti for lån til nye almene familie- og ungdomsboliger, 3B afdeling Støberigade, Vestrebro/Kgs. Enghave

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af 65 familieboliger og syv ungdomsboliger, 3B afdeling Støberigade, beliggende Alliancevej 1.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 65 nye familieboliger og syv ungdomsboliger i den almene boligorganisation 3B afdeling Støberigade. Kommunen skal garantere for 36,02 % (51,7 mio. kr.) af et lån på 143,66 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 26. maj 2016 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Alliancevej 1 med kommunal garantistillelse for lån til finansieringen og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri er nu opført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

 

Adresse

Alliancevej 1

Lån, kr.

143.661.000 kr. 

Garanti pct.

36,02 %

Kommunens hæftelse i kr.

51.748.000 kr.

Låntager

Boligforeningen 3B, afd. Støberigade

Långiver

Nykredit Realkredit A/S

Beslutningsdato i BR

26. maj 2016

Antal boliger

65 familieboliger og 7 ungdomsboliger 

Sagstype

Nye almene familieboliger og ungdomsboliger

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om garantien til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

                                           Søren Wille

                                                               / Karsten Biering Nielsen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 13. januar 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top