Statens Museum for Kunst, konkurrenceresultat for museumshaven
Teknik- og Miljøudvalget skal efter afslutningen af konkurrencen om udvikling af forhaven ved Statens Museum for Kunst tage stilling til grundlaget for den videre udvikling af projektet og i bekræftende fald anbefale Borgerrepræsentationen, at der må modtages fondsmidler hertil.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 3. at der frigives en anlægsbevilling på 22,205 mio. kr. til udvikling og anlæg af havearealet foran Statens Museum for Kunst. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3 og skal fordeles med 4,069 mio. kr. i 2012 og 18,136 mio. kr. i 2013.
1. at konkurrencens vinderforslag danner grundlag for at udvikle forhaven og at Teknik- og Miljøforvaltningen indgår kontrakt med den udpegede vinder om færdiggørelsen af projektet,
2. at der gives en indtægtsbevilling på 26,915 mio. kr. og en udgiftsbevilling 22,205 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg samt en udgiftsbevilling på 4,710 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter til betaling af fondsmoms. Periodiseringen af bevillingerne kan ses i afsnittet Økonomi,
Problemstilling
Statens Museum for Kunst og Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 16. maj udskrivelsen af projektkonkurrencen for ny forhave ved Statens Museum for Kunst. Forvaltningen har nu modtaget forslag fra de otte prækvalificerede teams.
Det bemærkes, at der ikke i indstillingen er oplyst om, hvordan midlerne skal anvendes. Der henvises i stedet til den mundtlige uddybning på udvalgsmødet af, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen planlægger at anvende midlerne, i lyset af at vinderforslaget endnu ikke er offentliggjort.
Dommerkomiteen har udpeget et vinderforslag, som museet og forvaltningen ønsker at anvende som grundlag for udviklingen af forhaven. Som ved andre arkitektkonkurrencer, skal Teknik- og Miljøudvalget respektere dommerkomiteens valg af vinder. Men som grundejer skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte, om vinderforslaget skal realiseres på det pågældende areal.
Løsning
På baggrund af en samlet bedømmelse af arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger, anlægsøkonomi og honorarkrav, har dommerkomiteen udpeget et vinderprojekt. Forvaltningen foreslår, at vinderforslaget anvendes som grundlag for den videre udvikling af forhaven, og at der indgås kontrakt med vinderen med henblik på det.
Dommerbetænkningen vil kunne læses på TMU-portalen fra den 13. december 2011, hvor konkurrencens resultat offentliggøres ved et arrangement på Statens Museum for Kunst.
Økonomi
Med denne indstilling skal der gives en indtægtsbevilling på 26,915 mio. kr. og en udgiftsbevilling 22,205 mio. kr. Midlerne gives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3.
Indtægterne kommer fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde og skal anvendes til projektudvikling og anlæg af havearealet foran Statens Museum for Kunst. Desuden skal der betales fondsmoms på 4,710 mio. kr. af indtægterne fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde, hvilket udgiftsføres på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.65.87.7, gruppering 004.
Periodisering af indtægts- og udgiftsbevillingerne fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1: Periodisering af udgifts- og indtægtsbevillingerne (mio. kr. i 2011 p/l)
Udvalg
Funktion,
Indtægt/udgift År 2012
År 2013
I alt
Teknik- og Miljøudvalget
0.28.20.3, Indtægter
4,931
21,984
26,915
Teknik- og Miljøudvalget
0.28.20.3, Udgifter
4,069
18,136
22,205
Økonomiudvalget
7.65.87.7, Udgifter
0,862
3,848
4,710
Københavns Kommune bidrager ikke med midler til anlægsprojektet.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, vil Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætte den videre udvikling af projektet sammen med Statens Museum for Kunst. Vinderen vil blive offentliggjort ved et pressemøde på Statens Museum for Kunst og på TMU-portalen 13. december 2011. Teknik- og Miljøforvaltningen vil samtidig igangsætte den videre udvikling af projektet med henblik på, at det endelige projekt kan forelægges til endelig godkendelse i 2012.
Hjalte Aaberg
/Jon Pape
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.
Indstillingens 2. og 3. at-punkt blev anbefalet.