Kommunal garanti for renoveringsarbejder i 3B´s afdeling 6071 Hørgården I
Teknik - og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for lån til renoveringsarbejder i 3B’s afdeling 6071, Hørgården 1
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender
- at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i 3B’s afdeling Hørgården 1. Kommunen skal garantere 100 % for 3 lån på i alt ca. 98,2 mio. kr. til byggeskade- og miljøarbejder samt renoverings- og forbedringsarbejder. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af eventuelt tab på byggeskadelån på ca. 67 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 7. juni 2007 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af byggeskadearbejder, miljøarbejder, forbedringsarbejder og renoveringsarbejder såsom facaderenovering og vinduesudskiftning i afdeling Hørgården 1.
I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille de nødvendige garantier for lån til finansiering af renoveringsarbejderne i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 127, jfr. § 118.
Efter Borgerrepræsentationens godkendelse er Teknik- og Miljøudvalget således bemyndiget til at stille de konkrete garantier i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren til efterfølgende at underskrive garantidokumenterne.
Løsning
Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning af renoveringsarbejderne som angivet nedenfor:
Adresse |
Brydes Allé 52-108 |
Lån kr. |
67.334.000 kr., heraf regaranti for halvdelen 15.033.000 kr. og 15.827.000 kr. |
Garanti % |
100 %. |
Kommunens hæftelse i kr. |
98.194.000 kr., heraf regaranti 33.667.000 kr. |
Låntager |
3B, afdeling 3041, Remisevænget Nord |
Långiver |
Realkredit Danmark |
Beslutningsdato |
07-06-2007 |
Antal boliger |
403 |
Sagstype |
Renoveringsarbejder |
Økonomi
Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånet.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres de til Realkredit Danmark.
Hjalte Aaberg
/Simon Kjær Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.