Aftaler om behandling af visse typer af husholdningsaffald
Aftaler om behandling af visse typer af husholdningsaffald
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 12. december 2007
Sager til beslutning
10. Aftaler om behandling af visse typer af husholdningsaffald
TMU 722/2007 J.nr. 2007-107890
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker bemyndigelse
til at gennemføre udbud af behandlingen af storskrald, haveaffald og glas- og
drikkevareemballager samt til at indgå aftaler om modtagelse af affald, der ikke
skal udbydes.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at 1.
Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges
til at gennemføre EU-udbud og indgå aftaler om behandlingen af storskrald, haveaffald
og glas- og drikkevareemballager 2.
Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges
til at indgå aftaler om salg eller anden behandling af pap, papir, jern og
metal, farligt affald, PVC, imprægneret træ samt forbehandling af elskrot
(WEEE). Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2007 Sagen blev udsat Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2007 Godkendt |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune overtager
1. maj 2008 det fulde ansvar for aftaler om og betaling af affaldsbehandlingen
fra R98. Dette er et led i implementeringen af aftalen om ophør af R98's
koncession.
Det betyder, at Københavns
Kommune senest pr. 1. maj 2008 skal indgå aftaler med modtageanlæg om
modtagelse og behandling af storskrald, haveaffald, glas- og drikkevareemballager,
pap, papir, jern og metal, farligt affald, PVC, imprægneret træ samt forbehandling
af elskrot (WEEE).
Teknik- og Miljøforvaltningen
har fået foretaget en juridisk vurdering af, hvilke fraktioner Københavns
Kommune er forpligtet til at sende i EU-udbud og hvilke fraktioner, der kan
indgås aftaler om uden forudgående EU-udbud. Denne vurdering viser, at storskrald,
haveaffald og glas- og drikkevareemballager skal sendes i EU-udbud. De øvrige
fraktioner kan enten afsættes på markedsvilkår eller tilgå fælleskommunale
anlæg uden forudgående EU-udbud.
I forhold til de
fælleskommunale selskaber, I/S SMOKA, I/S
Amager-forbrænding, I/S Vestforbrænding og AV-Miljø, skal der ikke
indgås nye aftaler udover, at forvaltningen overtager afregningen med anlæggene
fra den 1. maj 2008.
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at Teknik- og
Miljøforvalt-ningen udbyder behandlingen af storskrald, haveaffald,
glas- og drikkevareemballager i EU-udbud med
forventet offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen primo januar 2008. Det
betyder, at forvaltnin-gen kan indgå kontrakt med de vindende behandlingsanlæg
i løbet af april 2008 til ikrafttrædelse pr. 1. maj 2008.
For det øvrige affald anbefaler forvaltningen, at
genanvendeligt affald afsættes på markedsmæssige vilkår og at øvrige fraktioner
afleveres til fælleskommunale anlæg. Affald, som afleveres til fælleskommunale
anlæg, som kommunen er medejer af, er ikke udbudspligtigt, såfremt modtagelse
og behandling af fraktionen er omfattet af selskabets for-mål.
Ovenstående betyder, at papir, pap, jern og metal
afsættes til genanvendelse på markedsmæssige betingelser. De øvrige fraktioner,
såsom farligt affald, PVC og imprægneret træ, afleveres til de fælleskommunale
anlæg.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil ved udbud af
affaldsbehandlingen, ud fra en økonomisk mest fordelagtig betragtning, sikre at
der ved vurdering af tilbudene udover pris lægges vægt på miljø,
behandlings-metoder, mest muligt genanvendelse, transportafstande etc.
Vurderingskriterierne vil være individuelle for de
enkelte fraktioner og er endnu ikke fastlagte.
Forvaltningen har stor fokus på miljørigtig
behandlingsteknologi og genanvendelse. Aftaleperioderne tilpasses derfor de
enkelte fraktioner for at sikre såvel konkurrence som fleksibilitet og
sammenhæng med indsamlingsordningerne og de kommende indsamlingsudbud.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil gennem de nye
aftaler stille krav til løbende afrapportering og via effektiv
kontraktsopfølgning sikre, at behandlingen af de aktuelle affaldsfraktioner
sker på en miljørigtig og kvalitetsbevidst måde.
Med indgåelse af aftaler, om f.eks. afsætning af
genanvendeligt affald eller om deponering af imprægneret træ, afskærer kommunen
sig ikke fra på et senere tidspunkt at udbyde fraktionerne, f.eks. hvis det
giver miljømæssige eller økonomiske fordele, eller hvis det f.eks. bliver
besluttet i forbindelse med affaldsplanlægningen.
Forvaltningen
anbefaler på denne baggrund, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger TMF til at
gennemføre udbud og til at indgå aftaler om modtagelse og afsætning af affald.
ØKONOMI
De samlede omkostninger til affaldsbehandlingen er
takstfinansierede.
Omkostningerne for affaldsbehandlingen er marginale i
forhold til det samlede takstprovenu og får umiddelbart ingen effekt for den
enkelte borger.
De estimerede årlige behandlingsomkostninger (2006 tal i mio. kr) beløber
sig til:
Storskrald: 25,2
Haveaffald: 2,5
Glas- og
drikkevareemballager: 1,4
EU-udbud i alt: 29,1
Behandling og salg af
de øvrige fraktioner resulterer i en årlig indtægt på 3,5 mio. kr (2006 tal).
Se i øvrigt bilag 1.
VIDERE PROCES
Efter udvalgets godkendelse
af denne indstilling, gennemfører forvaltningen EU-udbud af storskrald,
haveaffald og glas- og drikkevareemballager efter nedenstående tidsplan og
indgår i perioden januar 2008 til april 2008 aftaler om behandling af pap, papir,
jern og metal, farligt affald, PVC, imprægneret træ samt forbehandling af
elskrot.
7. januar 2008: Offentliggørelse af
udbudsbekendtgørelse
29. februar 2008: Frist
for modtagelse af tilbud
3. – 31. marts 2008: Tilbudsvurdering
11. april 2008 Indgåelse af kontrakter
1. maj 2008 Driftsstart
Udvalget vil efterfølgende
blive orienteret om, hvem forvaltningen har indgået aftaler med.
BILAG
Bilag 1: Notat om behandlingsstrategi
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5.
december 2007
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen