Trygheds- og skolevejsprojekter 2007
Trygheds- og skolevejsprojekter 2007
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. december 2007
Sager til beslutning
4. Trygheds- og skolevejsprojekter 2007
TMU 681/2007 J.nr. 2007-84924
Teknik- og Miljøudvalget skal vælge endnu et trygheds- og skolevejsprojekt for 2007. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 19. september 2007 forvaltningens indstilling til skolevejsprojekter med undtagelse af Hvidkildevej. Udvalget ønskede forslaget for Hvidkildevej begrundet yderligere. Desuden ønskede udvalget et alternativt skolevejsprojekt
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender gennemførsel af skolevejsprojektet på Samosvej til udførelse i 2007 som alternativ til projektet på Hvidkildevej. 2. at Teknik- og Miljøudvalget tager vedlagte notater omkring historikken på Strandvejen samt oversigten over samarbejdsskoler til efterretning 3.
at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at
skolevejsprojektet på Samosvej sendes til udtalelse i lokaludvalget |
Problemstilling
Udvalget diskuterede i mødet den 19. september 2007 kriterier for udpegning af projekter.
Skolevejsprojekterne adskiller sig fra trafiksikkerhedsprojekterne. Prioritering af kommunens trafiksikkerhedsprojekter er klart defineret af den størst mulige reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne pr. investeret krone.
Skolevejsprojekterne har blødere kriterier, og udspringer ofte af en dialog med skolebestyrelserne. Forskning har dog vist, at der er påviselige sammenhænge med den oplevede tryghed og målbare trafikale parametre. Trafikmængder og især køretøjernes fart er afgørende for den oplevede tryghed.
Den store undersøgelse af tryghed og sikkerhed på cykelstier, som forvaltningen fremlagde for udvalget i begyndelsen af året, er et udtryk for dilemmaet mellem sikkerhed og tryghed. Anlæg af cykelstier giver øget tryghed hos cyklisterne, men i visse tilfælde øges antallet af trafikulykker - især i krydsene.
Udvalget efterlyste desuden et notat omkring den hidtidige indsats på Strandvejen, samt en oversigt over de skoler, der har foreslået de forskellige tryghedsprojekter. Notatet er vedlagt som bilag 1.
Løsning
Som konsekvens af udvalgets drøftelse indstiller forvaltningen et skolevejsprojekt på Samosvej til udførelse i 2007 som alternativ til projektet på Hvidkildevej. Hvidkildevej projektet vil indgå i næste års prioritering af skole- og tryghedsprojekter.
De to projekter kan beskrives således:
· Samosvej
Er et 1-årigt forsøg med lukning af et stykke af Samosvej foran Skolen ved Sundet på Amager. Der har i nogle år ligget et samarbejdsprojekt mellem Skolen ved Sundet, Teknik- og Miljøforvaltningen og de lokale grundejere.
Ideen er, at Teknik- og Miljøforvaltningen betaler for, og udfører en mindre vejlukning på det mest belastede stykke vej foran Skolen ved Sundet (mellem Livornovej og Marsalavej), mens de lokale grundejere betaler for etablering af hastighedsdæmpende bump på selve Livornovej og Marsalavej.
Grundejerne har dog ikke kunne nå at enes om deres del af projektet. Derfor ønsker forvaltningen at få erfaringer med den tryghedsskabende effekt af en delvis vejlukning af Samosvej. Giver forsøget positive resultater vil forvaltningen til næste år arbejde på en egentlig pladsdannelse på Samosvej mellem Livornovej og Marsalavej.
Forsøget er således i god overensstemmelse med udvalgets ønske om at fremme løsninger med bilfri skoleveje.
· Hvidkildevej
Projektet var med den sidste indstilling til Teknik- og Miljøudvalget, men blev sendt tilbage for at blive begrundet bedre. Projektet erstatter eksisterende og utidssvarende hastighedsdæmpende foranstaltninger på Hvidkildevej, og er derfor først og fremmest et tryghedsprojekt, og ikke et direkte skolevejsprojekt.
Den eksisterende hastighedsdæmpning på Hvidkildevej er nedslidt og ikke i overensstemmelse med den nyeste viden og de nye standarder på området. Det er dog fortsat vigtigt, at Hvidkildevej er hastighedsdæmpet, da vejen ligger i trekanten mellem Borups Allé (Rute 16), Hillerødgade og Hulgårdsvej (Ring O2).
Hvidkildevej inviterer til smutvejs- og genvejskørsel i myldretiden fra de større veje, hvis der ikke er en effektiv og tidssvarende hastighedsdæmpning. I projektet ligger også skiltning om lastbilkørsel forbudt, da Hvidkildevej til stadighed er belastet af gennemkørende vare- og lastbiler (hvilket sandsynligvis er grunden til den nuværende nedslidning på de eksisterende bump).
Økonomi
Lukning af Samosvej kan gennemføres for 70.000 kr. (steler) og finansieres for driftsmidler afsat til trygheds- og skolevejssikring for 2007( i alt 2,8 mio. kr.).
Videre
proces
Når der foreligger beslutning i Teknik- og Miljøudvalget, udføres arbejdet af Kommune Teknik København ultimo 2007.
Bilag
1. Hidtidige tiltag på Strandvejen og samarbejdsskoler ved trygheds- og skolevejsprojekter 2007 - notat
2. Tryghedsfremmende projekt på Strandvejen - historik - notat
3. Samosvej - plantegning
4. Hvidkildevej øst - plantegning
5. Hvidkildevej vest - plantegning
Hjalte Aaberg Niels Tørsløv