Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan Rigshospitalet III (BørneRiget), Østerbro

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at sende forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 493 Rigshospitalet III for børnehospitalet BørneRiget med tilhørende miljøvurdering i høring. Forslaget vil muliggøre opførelse af et nyt børnehospital i tilknytning til Rigshospitalet.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 493 ”Rigshospitalet III” for BørneRiget (bilag 2) med miljørapport (bilag 3 og 3a) med henblik på offentliggørelse og udsendelse i offentlig høring i otte uger.

Problemstilling

Regionen ønsker at opføre et nyt børnehospital i forbindelse med Rigshospitalet. Projektet er i overensstemmelse med de overordnede rammer i den gældende lokalplan nr. 493 Rigshospitalet III, men lokalplanen forudsætter, at der for byggeri i det aktuelle byggefelt udarbejdes et byggeretsgivende tillæg til lokalplanen. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 11. juni 2018 en startredegørelse for projektet. På mødet afgav et samlet Teknik- og Miljøudvalg en protokolbemærkning, hvori udvalget beklager, at det er nødvendigt at fælde to bevaringsværdige træer. Udvalget fandt det samtidig vigtigt, at der sikres genplantning af mellem 35 og 50 nye træer, der så vidt muligt svarer til omfanget af kronen af de fældede træer (bilag 1).

Løsning

Forslaget til tillæg til lokalplan nr. 493 Rigshospitalet III muliggør opførelse af et nyt børnehospital, som samler Rigshospitalets eksisterende børne- og fødeafdelinger i én ny bygning i et område afgrænset af Henrik Harpestrengs Vej, Juliane Maries Vej, Nørre Allé og Edel Sauntes Allé. Bebyggelsen får et etageareal på ca. 56.000 m2, opføres i op til 10 etager inklusive tekniketage med en maksimal højde på 47 m. Bebyggelsesprocenten bliver 275 i det aktuelle lokalplantillægs område og 160 i det samlede lokalplanområde.

Bebyggelsen bliver indpasset som nordlig afslutning i det eksisterende Rigshospitalet. Den bliver udformet som to hænder med fingre/fløje, der peger i forskellige retninger. Fingrene/facaderne er afrundede og vender mod alle verdenshjørner. Facaderne vil fremstå lette og transparente i materialer, der bliver tilpasset de eksisterende hospitalsbygninger (se illustration af byggeriet i bilag 2, s. 5).Der bliver etableret hovedindgang og et ankomstareal ved Henrik Harpestrengs Vej.

Projektet forudsætter, at eksisterende bygninger med et etageareal på 21.300 m2 nedrives. Tre bygninger med et etageareal på ca. 7.000 m2 har høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 3) og er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2015. Bygningerne kan jf. startredegørelsen ikke indrettes, så de opfylder krav til det samfundsmæssigt nødvendige, moderne hospitalsbyggeri.

Byliv

Udformningen af facader og kantzoner har fokus på at øge bylivet og trygheden i byrummene. Hvor det er muligt bliver stueetagerne etableret med en åbenhed, så der sikres kontakt mellem mennesker udenfor og indenfor i stueetagen. Der bliver etableret opholds- og aktivitetsmuligheder både i kantzoner og i den omgivende park. Der skabes dermed både mulighed for at finde ro, fordybelse og mulighed for anden aktivitet i byrummene, hvorved indsatsen i Københavns Kommunes strategi ”Fællesskab København” om en bedre hverdag i byrummet understøttes.

Miljø og bynatur

Der stilles krav om, at der plantes mindst 100 nye træer, at mindst 40 af de nye træer har en stammeomkreds på mindst 18-20 cm, og at mindst 20 træer kan opnå en højde på 15 m. Eksisterende og ny beplantning vil medvirke til, at området får et grønt præg og skabe sammenhæng med Fælledparken og Amor Parken.

Der er 24 træer i området, der lever op til kriterierne for at blive udpeget som bevaringsværdige. Heraf vil 19 træer bliver udpegede som bevaringsværdige i lokalplantillægget. To træer står inde i byggefeltet og kan derfor ikke bevares. I udviklingen af projektet siden startredegørelsen har det desuden vist sig nødvendigt, at tre træer bliver tilladt fældet, da de hindrer etablering af brandvej.

Der bliver offentlig adgang gennem området, så der skabes forbindelser til Amor Parken og Fælledparken. Landskabet mellem bygningens fløje indrettes til grønne byrum, der er tilgængelige hver for sig, men også opleves i sammenhæng med stier gennem området.

Støj

Planloven bestemmer, at der kun må planlægges for støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder, hvis der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om afskærmning mod støj. Derfor fastsætter forslaget til lokalplantillæg krav om maks. 46 dB trafikstøj i sengestuer med delvist åbne vinduer, jf. retningslinjerne i Kommuneplan 2015.

Da byggeriet som hospital er fuldt ventileret, er det op til bygherre, om sengestuerne skal have oplukkelige vinduer eller ej. Hvis bygherre vælger oplukkelige vinduer, betyder lokalplanforslagets krav, at mindst et vindue i hver sengestue skal kunne åbnes uden at støjkravet på mak. 46 dB bliver overskredet. Redegørelse for støjforhold fremgår af miljøvurderingen bilag 3.

Bygherre har til forvaltningen oplyst, at brugerne ønsker oplukkelige vinduer. Teknisk er det muligt at isætte oplukkelige vinduer, der overholder støjkravet. Bygherre ønsker af arkitektoniske grunde ikke at anvende disse løsninger, da der er tale om en kraftig konstruktion med en luftsluse. Bygherre mener heller ikke, at de tekniske løsninger imødekommer brugernes ønsker om at kunne åbne vinduerne helt op. Bygherre har begrundet ønsket i bilag 9.  

Parkering

Ifølge Kommuneplan 2015 skal parkeringsdækningen for offentlige formål, herunder hospitalsvæsen, fastsættes efter en konkret vurdering på baggrund af ejendommens/områdets anvendelse og beliggenhed i byen, antal ansatte og besøgende m.v. Forvaltningen vurderer på baggrund af disse parametre, at parkeringsnormen skal fastsættes til en parkeringsplads pr. 185 m2, hvilket svarer til 303 pladser (bilag 5). Gældende lokalplan Rigshospitalet III fra 2013 har samme krav. Pladserne kan etableres i kælder i forbindelse med byggeriet eller ved udvidelse af eksisterende parkeringshus ved Frederik V Vej.

I forbindelse med nedrivningen af det eksisterende byggeri og det deraf mindre parkeringsbehov nedlægges samlet 149 eksisterende parkeringspladser på terræn, heraf 63 pladser på Henrik Harpestrengs Vej. Det vurderes, at der vil kunne genetableres ca. 20 pladser langs vejen. Henrik Harpestreng Vej er privat fællesvej, og nedlæggelsen af parkeringspladser er derfor ikke forbundet med indtægtstab.

Bygherre er uenig i den fastsatte parkeringsnorm og har udarbejdet notat, der redegør for, at byggeriet medfører behov for etablering af ni parkeringspladser. Der foreslås dog etableret 29 pladser på terræn langs områdets vestlige afgrænsning (bilag 8). Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag 10.

Der stilles krav om parkering til 500 cykler. Antallet er fastsat på baggrund af antallet af ansatte og besøgende i området, og muliggør, at 50 % cykler til arbejde i overensstemmelse med målet i Kommuneplan15 (bilag 5).

Miljøvurdering

Forvaltningerne har udarbejdet en miljøvurdering, da projektet bl.a. er omfattet af bilag 2, punkt 10b i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er tale om inddragelse af lavt udnyttede arealer med lav bebyggelse til et tæt bebygget område med et meget stort bygningsvolumen, ligesom bygningen kan opføres med en højde på 47 m. Miljøvurderingens foreslåede tiltag til at imødegå væsentlige indvirkninger på miljøet i form af delvis sikring mod støj fra vej, vindforhold og bebyggelsens visuelle effekt er inddraget i udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Miljøvurderingen er vedlagt som bilag 3 og 3a og vil blive sendt i høring sammen med planforslaget.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt forslaget til lokalplantillæg, sender Teknik- og Miljøforvaltningen planforslaget og miljørapport i høring i otte uger. På baggrund af resultatet af høringen, vil forvaltningen udarbejde indstilling om endelig vedtagelse i foråret 2019.

                       Pernille Andersen

                                                         / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 12. november 2018