Drøftelsessag om private haver i fælles gårdhaver
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter,
-
hvilke kriterier der lægges til grund for tildeling af tilladelser til indretning af private haver i fælles gårdhaver anlagt med kommunal støtte.
Problemstilling
Lars Weiss har på baggrund af en henvendelse fra en borger bedt om, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter hvilke kriterier, der lægges til grund, når der gives tilladelse til private haver i fælles gårdhaver anlagt med kommunal støtte.
Løsning
Københavns Kommune har gennem mange år med byfornyelsesmidler investeret i renovering af nedslidte og opdelte baggårde til åbne fælles gårdhaver. Staten finansierer halvdelen. Denne indsats bidrager væsentligt til Miljømetropolens målsætning om, at København skal være en grøn og blå by og til at forbedre bylivet og livskvaliteten for københavnerne med grønne attraktive frirum, mødesteder og legemuligheder nær boligerne i overensstemmelse med målsætningerne i Metropol for Mennesker. Det er således et helt afgørende sigte med gårdhaverne, at de er fælles og sikrer fælles muligheder for udnyttelse af gårdrummet til gavn for det sociale liv i karreen. I henhold til cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring er det ikke muligt at støtte anlæg af private haver, og det er således heller ikke det, forvaltningen arbejder for i etableringen af fælles gårdhaver.
I enkelte sager bibeholdes allerede etablerede private haver i forbindelse med renovering af gården. De private haver er oftest etableret i forbindelse med nybyggeri til beboere i stuetagen i stedet for altaner. Skal de private haver bevares, kræver det, at karreens størrelse og indretning, herunder de specifikke forhold på den berørte ejendom, gør det muligt uden at tilsidesætte de fælles interesser i væsentligt omfang. Etablering af private haver i kommunalt støttede allerede etablerede fælles gårdhaver kræver forvaltningens godkendelse. Private haver kan undtagelsesvis godkendes ud fra samme kriterier som nævnt ovenfor. Forvaltningen vil i den forbindelse høre gårdlauget for gårdhaven.
En byfornyelsesbeslutning om etablering af fælles gårdhaver betyder, at ejerne forpligter sig til at opretholde gårdhaven til fælles brug og til at indgå i et gårdlaug, der står for ren- og vedligeholdelsen af det fælles anlæg. Byfornyelsesbeslutningen tinglyses på de enkelte ejendomme og efterfølgende tinglyses vedtægter for gårdlauget efter afholdelse af en stiftende generalforsamling.
Ønsker gårdlauget eller ejere af de omhandlede ejendomme at foretage ændringer i fællesanlægget, skal disse forelægges kommunen (Teknik- og Miljøforvaltningen) til godkendelse.
I den konkrete sag er den fælles gårdhave etableret i henhold til den daværende byggelovs § 15. Der er tinglyst et påbud om opretholdelse af den fælles gårdhave samt om fælles ren- og vedligeholdelse. Karréens ejerkreds har i 2009 stiftet et gårdlaug med vedtægter svarende til vedtægter ved en byfornyelsesbeslutning.
Gårdlauget er fremkommet med bemærkninger til ansøgningen om byggetilladelse og har efter modtagelsen af denne påklaget afgørelsen til Statsforvaltningen Hovedstaden.
For så vidt angår den konkrete sag kan det oplyses, at forvaltningen er blevet opmærksom på, at der er sket en fejl i sagsbehandlingen, idet haverne er blevet vurderet efter byggelovens bestemmelser, som ikke regulerer anlæg af den omhandlede karakter. Forvaltningen orienterer Statsforvaltningen og klager om dette i forbindelse med behandlingen af klagesagen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hjalte Aaberg
/Simon Kjær Hansen
Beslutning
Indstillingen blev udsat.