Sundhed og Luftforurening 2022 - Årsrapport og årlig udtalelse fra ekspertgruppe 2022 for indsatsen ”Øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København”

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

1. at udvalgene tager årsrapport 2022 for indsatsen ’Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København’, jf. bilag 1, og ekspertgruppens årlige udtalelse, jf. bilag 2, samt den årlige afrapportering af data fra de kommunale luftmålestationer for 2022, jf. bilag 3, til efterretning.

Problemstilling

Med Budget 2019 (BR 4. oktober 2018) (A, B, C F, I, O og V) blev der afsat 14,3 mio. kr. i 2019-2022 til indsatsen Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København. Indsatsen er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og løses med inddragelse af og bidrag fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Med Budget 2021 (BR 1. oktober 2020) (A, B, C, F, O, V og Fremad) blev der desuden afsat 1,4 mio. kr. til videreførelse af indsatsen til og med 2023.

Indsatsen har til formål at skabe mere viden om de sundhedsskadelige effekter af luftforurening i København. Som led i indsatsen udarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen årligt en rapport om sundhed og luftforurening i København og har med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen nedsat en ekspertgruppe med viden indenfor sundhed og luftforurening. Eksperterne kommer med en årlig udtalelse om sundhed og luftforurening. Der er som led i indsatsen opsat fem målestationer, der efter opdrag fra Teknik- og Miljøforvaltningen er opstillet af FORCE Technology. FORCE Technology udarbejder årligt en afrapportering på baggrund af data fra de kommunale målere.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger hermed årsrapport om sundhed og luftforurening i København 2022, jf. bilag 1, ekspertgruppens årlig udtalelse for 2022, jf. bilag 2, samt FORCE Technologys årlig afrapportering af data fra de kommunale luftmålestationer for 2022, jf. bilag 3.

Årsrapport 2022
Årsrapporten 2022 er udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på baggrund af bidrag fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet. I årsrapport- og årlig udtalelse 2021 gjorde ekspertgruppen opmærksom på manglende viden om indendørs luftforurening samt spørgsmål om anvendelsesgraden af Google Air View data til at påvise sundhedskonsekvenser af luftforurening. Dette belyses i årsrapport for sundhed og luftforurening 2022 og udvalgte pointer fremgår nedenfor.

• Københavns Universitet og Syddansk Universitet har på opdrag af Københavns Kommune udarbejdet analyser på baggrund af Copenhagen Air View data (CAV). Analyserne undersøger med udgangspunkt i CAV-data sundhedskonsekvenser af luftforurening i København.

   

• Københavns Universitet og Syddansk Universitet identificerer i analyserne med CAV mulige udfordringer med brug af denne type data i forhold til at påvise sundhedskonsekvenser af luftforurening. Fx er målingerne foretaget på vejbanen, hvormed koncentrationen er højere end på fortov og længere væk fra vejbanen og dermed systematisk højere end andre typer af luftmåledata.
• Syddansk Universitet finder, med forbehold for ovennævnte udfordringer, at eksponering for Kvælstofdioxid (NO2) øger risikoen for astma hos børn i aldersgruppen 0-5 år og 6-15-år i København. Der er omkring 20 pct. flere astmatilfælde blandt 0-5-årige, der eksponeres for højere niveauer af kvælstofdioxid, mens det for de 6-15-årige er flere end 25 pct. flere astmatilfælde.
• Syddansk Universitet har undersøgt københavnernes indeklima. Her konkluderes, at mange københavnerne er generet af forskellige forhold i deres bolig som fx støj, fugt- og muggener, lugt fra brændeovne og tobaksrøg. Bl.a. ses et fald i andelen af københavnere, der dagligt eller næsten dagligt lufter ud i boligen.
• Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem eksponering for luftforurening og COVID-19. Her findes en generel sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og øget risiko for at pådrage sig COVID-19, blive hospitalsindlagt eller dø. Kronisk syge borgere med hjertekar- eller respiratoriske sygdomme, diabetes eller ældre er de mest udsatte.

Ekspertgruppens årlige udtalelse 2022

Ekspertgruppen beskriver bl.a. i den årlige udtalelse, at indeklima har stor betydning for sundheden, da vi tilbringer størstedelen af vores liv indendørs. Der er desuden et oplysningspotentiale i forhold til københavnernes adfærd, særligt i forhold til udluftning, hvor der ses et fald i daglig udluftning fra år 2000 til 2021.

Ekspertgruppen gør i den årlige udtalelse også opmærksom på udfordringen med at benytte luftforureningsdata indsamlet med googlebilen i beregning af sundhedskonsekvenser, da indsamlingsmetoden adskiller sig fra de mere traditionelle metoder.

Der har siden COVID-19 pandemien været stillet spørgsmål om den eventuelle sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og COVID-19, hvilket ekspertgruppen også gør status på i deres årlige udtalelse.

Ekspertgruppen nævner desuden, at luftforurening for alvor er blevet sat på den nationale sundhedsdagsorden. Sundhedsstyrelsen udgiver hvert fjerde år en rapport over risikofaktorer for danskernes sundhed. I 2023 indeholder rapporten for første gang luftforurening (i form af fine partikler (PM2,5)) som en risikofaktor for danskernes sundhed.

Årlig afrapportering af data for 2022 
Københavns Kommune har i Kommuneplan 2019 besluttet, at luftkvaliteten i København skal leve op til WHO’s retningslinjer for god luftkvalitet. Derudover skal luftkvaliteten i Danmark overholde EU's grænseværdier fastsat i luftkvalitetsdirektivet. Opgaven med at overvåge luftkvaliteten i henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv varetages af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet på vegne af Miljøstyrelsen.

Den årlige afrapportering af data fra de kommunale luftmålestationer viser, at luftkvaliteten i København ikke lever op til WHO’s retningslinjer for PM_2,5 og NO₂ som årsmiddelværdier med undtagelse af målestationen på Backersvej fsva. NO₂. Luftkvaliteten lever heller ikke op til WHO’s retningslinjer for god luftkvalitet for PM_2,5 eller NO₂ som døgnmiddelværdier.

De kommunale luftmålestationer måler også PM₁₀. Disse målinger er udeladt af den årlige afrapportering, da parallelmålinger med den såkaldte referencemetode peger på, at de kommunale luftmålestationer måler for lave niveauer af PM₁₀. Parallelmålinger udført fra juni til august 2022 havde ellers givet anledning til en opdateret korrektionsfaktor, som skulle have løst problematikken, men udfordringerne med målinger af PM10 er tilsyneladende sæsonbetingede. FORCE Technology udfører supplerende parallelmålinger fra februar til april/maj for derefter at bestemme en retvisende korrektionsfaktor for PM₁₀.

EU’s grænseværdier for PM_2,5, PM₁₀ og NO₂ som både årsmiddelværdier og døgnmiddelværdier er overholdt på alle fem målestationer.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget tager indstillingen til efterretning, vil udvalgene i første halvår af 2024 få forelagt årsrapport 2023, ekspertgruppens årlige udtalelse for 2023, samt den årlige afrapportering fra de kommunale luftmålestationer for 2023.

Der udføres som nævnt yderligere parallelmålinger på den kommunale luftmålestation på Folehaven for at bestemme en retvisende korrektionsfaktor for PM₁₀. Der forventes en afklaring efter sommerferien, og udvalgene vil blive orienteret herom.

Eventuelle forslag på baggrund af den årlige udtalelse fra ekspertgruppen, der forudsætter yderligere finansiering kan på baggrund af politisk bestilling indgå i kommende budgetforhandlinger.

Indsatsen Øget viden om sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København udløber i 2023. Hvis indsatsen skal fortsætte, kræver det finansiering med Budget 2024.