Tillægsbevilling til gennemførelse af Harrestrup Å i Vigerslevparken naturgenopretning og skybrudssikring, Valby

Anlægsprojektet Harrestrup Å i Vigerslevparken, der er et kombineret naturgenopretnings- og skybrudshåndteringsprojekt, står overfor at igangsætte en offentlig høring af projektets miljøvurdering. Det har vist sig at være dyrere at anlægge projektet end først antaget. Projektet er blevet udfordret økonomisk på en række punkter og kan kun gennemføres i sin fulde udstrækning med finansiering af indsatserne i kommende budgetforhandlinger.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 18. december 2020, at anlægsprojektet Harrestrup Å i Vigerslevparken kunne igangsætte en Miljøvurdering (tidligere VVM) for projektet. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen er en række skærpede og nye krav til anlægsmetode blevet klarlagt. Hertil kommer, at flytning og tilpasning af fremmedledninger (fx spildevandsledninger) imod forventning skal finansieres af anlægsprojektet grundet en ny højesteretsdom i 2022. Disse forhold bidrager til, at projektet skal have tilført midler for at kunne gennemføres i sin fulde udstrækning. projektet er i høj grad er et nøgleprojekt til afledning af skybrudsvand fra Harrestrup Å-systemet og bidrager til kommunens forpligtigelse til at forbedre miljøet i vandløbet. Det vil være forbundet med store omkostninger og en øget miljøpåvirkning, at gennemføre projektet af flere omgange. I forhold til skybrudshåndteringen, hænger etableringen af diger og vandløbsudvidelsen sammen, så de sammen er en forudsætning for at opnå sikringsniveauet.

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer et merforbrug på anlægsprojektet på ca. 30-50 mio. kr. på ordinært anlæg. Det forventede merforbrug indmeldes til Økonomiudvalget punkt Månedlig opfølgning på problemområder, maj 2023 på mødet den 13. juni 2023. En realisering af projektet forudsætter således en tillægsbevilling, hvorfor forvaltningen anbefaler at Teknik- og Miljøudvalget henviser budgetudfordringen til forhandlingerne om Budget 2024 for naturgenopretningselementerne af projektet, som finansieres på ordinær anlæg.

Sideløbende med denne indstilling forelægges miljøvurderingen af projektet til politisk godkendelse i Hvidovre Kommune forud for den offentlige høring, og forventes fremlagt i Københavns Kommune i Teknik- og Miljøudvalget efter behandling af denne indstilling, da begge kommuner er myndighed.

Projektet består af to primære elementer; Naturgenopretning af vandløbet og skybrudshåndtering i og omkring vandløbet. Naturgenopretningsprojektet var Københavns Kommunes eget projekt, men er indarbejdet som et udgangspunkt i skybrudshåndteringen, og den 17. juni 2019 blev Teknik- og Miljøudvalget orienteret om at naturgenopretnings- og skybrudsprojektet ville blive projekteret og udført som ét projekt.

Naturgenopretning
Københavns Kommune er via vandområdeplanerne forpligtet til at skabe god økologisk tilstand i vandløbet. Vandområdeplanerne er den danske implementering af EU's Vandrammedirektiv, og forpligter kommunerne til at forbedre vandløb omfattet af planerne.

Naturgenopretningen vil i store træk fjerne fliserne fra vandløbsbunden og slynge åen med det formål at skabe god økologisk tilstand i vandløbet og forbedre biodiversiteten.

Skybrudhåndtering
Københavns Kommune er ligeledes forpligtet via Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å til at indrettet vandløbet og de omkringliggende områder til at håndtere skybrudsvand til en 100-årshændelse om 30 år. Planen indeholder en juridisk, økonomisk og politisk aftale omkring at gennemføre ca. 50 projekter over de kommende 30 år. Kapacitetsprojektet er indgået imellem de ti kommuner med vandopland til Harrestrup Å (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre) og deres forsyningsselskaber (Frederiksberg Forsyning, Glostrup Forsyning, HOFOR og Novafos). Skybrudselementerne er et medfinansieringsprojekt og er finansieret af nævnte forsyningsselskaber ud fra en fordelingsnøgle givet i Kapacitetsprojektet.

Skybrudshåndteringen vil i store træk udvide vandløbet for at kunne aflede større mængder skybrudsvand og sikre de omkringliggende byområder imod oversvømmelser fra vandløbet. Dette projekt er nedstrøms for alle andre dele af Kapacitetsprojektet, hvilket gør dette projekt til et vigtigt nøgleprojekt, da det modtager vandet fra alle de andre projekter i Kapacitetsprojektet og sikrer, at det kan afledes til havet.

Den økonomiske udfordring
Det har vist sig at være dyrere at anlægge projektet end først antaget. Projektet er blevet udfordret økonomisk på en række punkter, hvilket der først er overblik over nu.

Vandløbet Harrestrup Å har tidligere haft status som et spildevandsteknisk anlæg. Selvom det siden 1990’erne igen har haft status af vandløb, så bærer både vandløb og Vigerslevparken stadig præg af at være et teknisk anlæg. Det betyder, at der er en række store bygværker, kloakker og ledninger til spildevand, som skal tilpasses det nye vandløb. Der er i 2022 afsagt en dom i højesteret i en sag fra Aalborg, som nu pålægger udgiften til disse omlægninger på anlægsprojektet (og arealejeren) i stedet for ejeren af ledningen. Forvaltningen er ved at undersøge betalingsspørgsmålet med bistand fra ekstern advokat, herunder om ledningsejeren kan pålægges en del af udgiften. På nuværende tidspunkt vurderes en sådan tilpasning af udløb til vandløbet at medføre en øget udgift på mellem 55 og 75 mio. kr. Beløbet er forbundet med væsentlig usikkerhed, og den økonomiske fordeling imellem naturgenopretnings- og kapacitetsprojektet er ligeledes forbundet med usikkerhed, men vurderes at skulle fordeles ligeligt mellem naturgenopretningen og skybrudshåndteringen.

Derudover er der en række myndighedskrav og ny viden om projektet, som stiller og medfører skærpede krav til anlægsarbejdet og -metoden. Særligt hensynet til Natura 2000-området ved Kalveboderne, hvor Harrestrup Å har sit udløb, fordyrer anlægsarbejderne. Det vil være nødvendigt at pumpe meget store mængder vand forbi byggegruberne under anlæg for at undgå større spredning af sediment til Kalveboderne, da dette kan påvirke den beskyttede natur negativt. Alene udgiften til at lede vandet forbi byggegruberne forventes at være på op imod 29 mio. kr. Forvaltningen vil i den kommende fase forsøge at optimere og finde besparelsesmuligheder på projektet, fx ved at undersøge markedet for alternativer til at pumpe alt vandet forbi byggegruberne.

Ovenstående betyder, at projektet mangler mellem 30 og 50 mio. kr. til naturgenopretning på ordinær anlæg og mellem 30 og 50 mio. kr. til skybrudshåndteringen på takstmidler under medfinansieringsordningen i projektet, og betales af forsyningsselskaberne i Kapacitetsprojektet ud fra en fordelingsnøgle i samarbejdet.

Politisk handlerum

Projektet er på nuværende tidspunkt ét samlet projekt med to formål; naturgenopretning og skybrudssikring. De to formål har ophæng i henholdsvis lovgivning med vandområdeplaner og i det forpligtende samarbejde under Kapacitetsplan for Harrestrup Å. Det vurderes ikke at være realistisk kun at gå videre med den ene del af projektet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ombygge vandløbet af flere omgange, dels af hensyn til økonomien og dels af hensyn til miljøpåvirkningerne. Forvaltningen vurderer, at projektet bør gennemføres som ét samlet anlægsarbejde for at minimere udgifter og påvirkning på miljøet og Natura 2000-området. Det er forbundet med stor usikkerhed, hvorvidt projektet vil kunne opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser og dispensation fra parkfredningen, hvis projektet skal udføres af flere omgange.

Forvaltningen arbejder på at finde besparelser i projektet, men med de mange bindinger i projektet og lovgivningen på området, forventes det ikke, at det vil være muligt at finde besparelser i det nødvendige omfang.

Forvaltningen har påbegyndt en dialog med parterne i Kapacitetssamarbejdet for at finde finansieringen til skybrudselementerne. Hvis der kan opnås enighed omkring dette, forventes de manglende takstmidler at kunne findes på medfinansieringsordningen, hvor forsyningsselskaberne i samarbejdet finansierer disse dele.

Ift.  naturgenopretningsdelen vil det forudsætte, at der bevilges en tillægsbevilling til projektet.

Hvis der ikke findes midler til det fulde naturgenopretningsprojekt, vil det betyde en større omprojektering af projektet. Hvis der ikke findes midler til projektet, vil forvaltningen være forpligtet til at gå videre med kapacitetsprojektet, men med et væsentligt reduceret naturprojekt. Det vurderes ikke muligt at etablere kapacitetsprojektets elementer et andet i sted byen. Forvaltningen kan ikke anbefale de forskellige scenarier, hvis der ikke findes midlerne til projektet jf. bilag 2.

Der er i budgetterne 2011 (A, B, C og F) (BR 7. oktober 2010), 2012 (A, B, C, F, I, O og V) (BR 6. oktober 2011), 2013 (A, B, F, I og Ø) (BR 4. oktober 2012) og 2014 (A, B, F, O og Ø) (BR 3. oktober 2013) i alt afsat 70,9 mio. kr. til naturgenopretning af Harrestrup Å i Vigerslevparken (BR 21. september 2017), og der er i projektpakke 2018 og projektpakke ’Igangsættelse af otte skybrudsprojekter’ afsat 118 mio. kr. til skybrudshåndtering i Vigerslevparken og Harrestrup Å (BR 22. juni 2017 og 22. august 2019). De to projekter er lagt sammen (BR 21. september 2017) og udføres samlet. Der er derved samlet set afsat 188,9 mio. kr. til projektet.

Anlægsarbejderne fordeler sig over årene 2025 til 2027, og kan efter nærmere planlægning gå ind i 2028.  Forvaltningen vil frem imod Budget 2024 fastsætte finansieringsbehovet. Det vurderes, at projektet har behov for en tillægsbevilling på imellem 30 og 50 mio. kr. til naturgenopretningen. Det vurderes, at midlerne periodiseres primært i anlægsperioden, så der ved 50 mio. kr. forbruges ca. 3 mio. i 2024, ca. 15 mio. kr. i henholdsvis 2025, 2026 og 2027, og 2 mio. kr. i 2028. Det forbundet med en usikkerhed, at gennemføre projektet på tre år, så der er en risiko med denne forøgelse vil betyde at arbejdet strækker sig ind i 2028.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, afhænger gennemførelse af finansiering ved forhandlingerne om budget 2024. Sideløbende med dette gennemføres en offentlig høring af Miljøvurderingen. Projektforslag og endelig politisk godkendelse af miljøvurderingen forventes ultimo 2023. I 2024 udarbejdes et udbudsprojekt og gennemføres et EU-entrepriseudbud, så anlægsarbejderne kan igangsættes i 2025 til 2027. Den nærmere planlægning kan betyde, at anlægsarbejderne strækker sig ind i 2028.

 

Søren Wille

/Peter Højer

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 12. juni 2023

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.