Medlemsforslag om Sundevedsgade-karreen
- at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde indstilling om et sagsanlæg ved domstolene mod Planklagenævnet i sagen om genopførelsen af skorstenen i Sundevedsgade-karreen ved Enghavevej.
(Enhedslisten og Socialdemokratiet)
Motivation
Borgerrepræsentationen besluttede den 22. august 2019, at skorstenen, der står i Sundevedsgade-karreen (Slagtergårdene), skal genopføres i sin fulde højde. Skorstenen er et kendetegn for lokalområdet, og partierne ønsker Borgerrepræsentationens beslutning gennemført. Planklagenævnet har den 2. december 2020 desværre underkendt Borgerrepræsentationens afslag på dispensation til genopførelse af skorstenen.
Nævnet har således afgjort, at skorstenen ikke kan forlanges genopført. Derfor skal der heller ikke gives en dispensation til at beholde den i en kortere version. Planklagenævnets afgørelse kan, som eneste tilbageværende mulighed, anfægtes ved, at kommunen anlægger sag mod Planklagenævnet ved domstolene. Partierne ønsker derfor den mulighed afdækket og om muligt igangsat.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 12. april 2021
Sagen blev udsat.