Mødedato: 12.03.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Udmeldelse af Byens Trafikråd
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at København pr. 1. juli 2012 opsiger sit medlemskab af Byens Trafikråd.
Problemstilling
Byens Trafikråd (www.byenstrafikraad.dk) er et samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns kommuner om trafiksikkerhedskampagner. Samarbejdet har eksisteret siden 2007. Hver kommune giver årligt 3 kr. pr. indbygger, hvilket giver et årligt budget på ca. 1,8 mio. kr. Heraf udgør Københavns Kommunes del 1,5 mio. kr. En sjettedel af budgettet går til sekretariatet, som for tiden varetages af Frederiksberg Kommune, mens resten benyttes til kampagner og andre aktiviteter. Signe Goldman (SF) repræsenterer i øjeblikket København i Byens Trafikråd.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på d. 12. december 2011 en strategisk prioritering af midler indenfor udvalgets budget. Et af forslagene var, at kommunen melder sig ud af Byens Trafikråd, hvilket kræver en formel beslutning af Borgerrepræsentationen.

Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen har, som led i arbejdet med Helhedsorienteret Driftsstrategi (HOD), omprioriteret midler på udvalgets ramme. Forvaltningen har foreslået at ophæve kampagnesamarbejdet i Byens Trafikråd og derved tilvejebringe en omprioriteringsmulighed på 750.000 kr. i 2012 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2013 til anvendelse på konkrete serviceudvidelser indenfor eget budget. Der blev samlet omprioritetet for 7,3 mio. kr. til bl.a. øget vintervedligehold på cykelstier, opretning af vejbrønde, ”Giv et praj” m.v.
Forvaltningen har forlods orienteret Frederiksberg Kommune og Københavns Politi om Teknik- og Miljøudvalgets behandling af forslaget om udmeldelse af Byens Trafikråd.
Konsekvensen af udmeldelse af Byens Trafikråd vil være, at samarbejdet om trafiksikkerhedskampagner inden for rammerne af Byens Trafikråd med Frederiksberg Kommune, Københavns politi og en række interesseorganisationer ophører. Det betyder samtidigt ophør af de seneste års fælles driftsfinansierede trafiksikkerhedskampagner.
Københavns Kommune kan fortsat gennemføre trafiksikkerhedskampagner og søge eksternt samarbejde herom, herunder også med Frederiksberg Kommune og Københavns Politi. Disse vil da fortrinsvis være knyttet til særlige udviklingsprojekter f.eks. på skoleveje og tung trafik og vil typisk være anlægsfinansierede.

Økonomi
Udgifterne til Byens Trafikråd er en del af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget til trygheds- og trafiksikkerhedsfremmende formål. Forvaltningen foreslår at ophæve kampagnesamarbejdet i Byens Trafikråd og derved tilvejebringe en omprioriterings-mulighed på 1,5 mio. kr. om året indenfor Teknik- og Miljøudvalgets driftsbudget. Ved tiltrædelse af nærværende indstilling vil der frigøres midler for 750.000 kr. i budgetåret 2012 og herefter 1,5 mio. kr. om året fra 2013 og frem.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil forvaltningen formelt rette henvendelse til sekretariatet for Byens Trafikråd med udvalgets beslutning om udmeldelse pr. 1. juli 2012. Teknik- og Miljøforvaltningen har løbende orienteret Frederiksberg Kommune, som har sekretariatsfunktionen. Denne orientering omfatter også, at Københavns Kommune opsiger sit medlemskab af Byens Trafikråd pr. 1. juli samt, at Københavns Kommunes andel af budgettet er justeret til 750.000 kr. i 2012.
Hjalte Aaberg
/Niels Tørsløv
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 12. marts 2012
Indstillingen blev anbefalet.
Indstillingen blev anbefalet.