Nedlæggelse af kommunal godkendelsesordning

Med indstillingen foreslås, at en kommunal godkendelsesordning ved udlejning af almene familieboliger nedlægges.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at den kommunale godkendelsesordning ved udlejning af familieboliger i nye almene bebyggelser nedlægges

Kommunen har besluttet, at alle indflytninger i nyopført alment byggeri fra og med 1. juli 1996 skal godkendes af kommunen. Formålet med ordningen består dels i at afvise personer, hvis indtægt står i åbenbart misforhold til lejens størrelse, og dels i at skaffe data om udlejningen af nyere almene boliger i København. Effekten af ordningen er yderst beskeden og kommunen har af andre kanaler fået adgang til data om indflytninger i almene boliger.

Ordningen foreslås derfor nedlagt nu efter anmodning fra Socialforvaltningen, der administrerer ordningen.

Ordningen foreslås nedlagt af følgende grunde:

• Ordningen har vist sig at have en overordentlig lille effekt, da meget få kan afvises på grund af lovgivningens lempelige kriterier for godkendelse.
• Flere omegnskommuner har nedlagt ordningen.
• Kommunen modtager på baggrund af rammeaftalen med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds om udlejning af almene boliger for perioden 2007 - 2010 og 2011 - 2014 langt bedre data om ind- og udflytningen i almene boliger end godkendelsesordningen har kunnet generere.
• Rammeaftalen om udlejning giver via den fleksible udlejning desuden et langt bedre redskab til regulering af udlejningen end godkendelsesordningen har kunnet give.
• Socialforvaltningen og de almene boligorganisationer ønsker ordningen nedlagt, idet den opleves som unødigt bureaukrati og i værste fald afholder ressourcestærke borgere fra at leje en almen bolig.

Baggrund for ordningen:

Ifølge lov om almene boliger m.v. § 61 kan kommunen beslutte, at de almene boligorganisationers udlejning af ledige familie og ungdomsboliger skal godkendes ved hver enkel udlejning.

Kommunen kan afslå godkendelse, hvis den på grundlag af en konkret vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold skønner, at husstanden ikke vil kunne betale huslejen.

Udgør huslejen mindre end halvdelen af husstandsindkomsten kan kommunen imidlertid ikke afslå at godkende udlejningen. Ordningen administreres af den boligsociale anvisning i Socialforvaltningen.

Borgerrepræsentationen besluttede i juni 1996 på denne baggrund, at alle indflytninger i alment nybyggeri taget i brug fra 1. juli samme år skulle godkendes af kommunen som en forsøgsordning. Ordningen blev indført, fordi man antog, at nyopførte almene boligbebyggelser i væsentligt omfang blev lejet ud til tilflyttere fra andre kommuner, herunder personer på overførselsindkomster. 

Borgerrepræsentationen besluttede i 2001 at forlænge forsøgsordningen til 1. oktober 2005 og besluttede samtidig at bemyndige det daværende Bygge- og Teknikudvalg til fremover at træffe beslutning om forlængelse eller ændring af den kommunale godkendelsesordning.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 21. september 2005 at gøre ordningen permanent. Begrundelsen for at gøre ordningen permanent var, at mange kommuner i hovedstadsområdet havde lignende godkendelsesordninger, og at en nedlæggelse af ordningen i København derfor kunne tænkes at få indflydelse på, hvor borgerne ville søge bolig. Godkendelsesordningen gjorde det desuden muligt at følge genudlejningen gennem oplysninger om husstandstyper, indkomstforhold, flyttemønstre m.v.

 Effekten af godkendelsesordningen:

Socialforvaltningen har oplyst, at den i 2010 modtog 558 ansøgninger om godkendelse. Kun 20 ansøgere blev afvist. Heraf blev 15 afvist, fordi de ikke kunne opfylde kriterierne og 5 på grund af manglende fremsendelse af dokumentation. Det vil sige, at 3,6 pct. blev afvist i alt, men kun 2,6 pct. på grund af deres økonomiske formåen.

Årsagen til de få afslag skal ifølge Socialforvaltningen søges i de lempelige kriterier, der indebærer, at husstandsindkomsten før skat sammenlignes med huslejen eksklusive forbrug. Kun hvis huslejen udgør mere end halvdelen af indkomsten kan der gives afslag. Det betyder, at Socialforvaltningen i visse tilfælde er nødt til at godkende personer, selv om disse har ganske små rådighedsbeløb, når skat og forbrug i lejemålet er betalt.

Antallet af godkendelsessager - og dermed den administrative byrde i kommunen og boligorganisationerne - stiger støt i takt med, at der er kommet mere og mere nybyggeri til siden 1996. Det bemærkes, at det er både førstegangs og senere udlejninger, der skal godkendes. 

Ordningen opleves desuden som en barriere for udlejningen til almindelige borgere, der ikke forstår, at Socialforvaltningen skal involveres, når de ønsker at leje en almen bolig.

Endelig har kommunen i forlængelse af den første udlejningsaftale fra 2006 etableret en indberetningsdatabase, som gør det muligt at følge indflytningen tæt via statistiske nøgletal uafhængigt af godkendelsesordningen samtidig med, at indflytningen kan reguleres mere effektivt via de fleksible udlejningsaftaler end via godkendelsesordningen. Det skyldes, at det primære udvælgelseskriterium i den fleksible udlejning er krav om tilknytning til arbejdsmarkedet.

En nedlæggelse af ordningen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Godkender Teknik- og Miljøudvalget en nedlæggelse vil Teknik- og Miljøforvaltningen meddele dette til Socialforvaltningen og de almene boligorganisationer, hvorefter ordningen ophører.

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Simon Kjær Hansen