Parkeringspresset i Blå Zones randområde - og omkring Valby, Vanløse og Lergravsparken station
Parkeringspresset i Blå Zones randområde - og omkring Valby, Vanløse og Lergravsparken station
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 12. marts 2008
Sager til drøftelse
24. Parkeringspresset i Blå Zones randområde - og omkring Valby, Vanløse og Lergravsparken station
TMU 129/2008 J.nr. 2008-22054
Der fremlægges tællinger af parkeringspresset som baggrund for en
drøftelse af behovet for at udvide den generelle adfærdsregulering af færdslen.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter 2.
om forvaltningen skal fremlægge konkrete forslag på
baggrund af udvalgets drøftelse |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 12. marts 2008 |
Problemstilling
I randområderne uden for Jagtvej er der et betydeligt parkeringspres om natten, mens der i dagtimerne i alle områder er ledige pladser.
I Havnestaden er der ikke mangel på pladser om natten. I dagtimerne er der en betydelig pendlerparkering.
Syd for Sundby Nord og omkring Lergravsparkens station er der en væsentlig overbelægning om natten.
I Vanløse er der ledige parkeringspladser både dag og nat.
I Valby er der kun få ledige parkeringspladser såvel dag som nat nord for banen, mens parkeringspresset syd for banen er noget lavere.
Løsning
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er noget aktuelt behov for at indføre en generel adfærdsregulering af parkeringen omkring Valby og Vanløse Station.
Forvaltningen finder, at det bør overvejes at udvide Blå Zone mellem Tagensvej og Åboulevarden, således at området ud til Ringbanen indlemmes i Blå Zone.
Forvaltningen finder, at Blå Zone på Østerbro bør udvides til at omfatte området nord for Strandboulevarden til og med Nyborggade.
Forvaltningen finder, at grænsen for Blå Zone på Islands Brygge bør flyttes fra Sturlasgade ud til Axel Heides Gade.
Forvaltningen finder desuden, at der bør iværksættes en intensiveret overvågning af området mellem Jagtvej og Tåsingegade-Australiensvej linien med henblik på en stillingtagen til, om dette område bør indgå i Blå Zone.
Forvaltningen finder ligeledes, at der bør iværksættes en intensiveret overvågning af området syd for Øresundsvej og af området omkring Lergravsparken station med henblik på en stillingtagen til, om disse områder bør inddrages i Blå Zone.
Økonomi
-
Videre
proces
På baggrund af drøftelsen fremlægger forvaltningen et konkret forslag for Teknik- og Miljøudvalget til løsning af problematikken.
BILAG
Bilag 1: Tælleresultater
Hjalte Aaberg Niels Tørsløv