Metropolzonen
Metropolzonen
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 12. marts 2008
Sager til beslutning
18. Metropolzonen
TMU 85/2008 J.nr. 2008-1631
Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om frigivelse af midler til
projektudvikling af projekter i Metropolzonen.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at der gives en anlægsbevilling
på 6 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. i 2009 (2008 p/l) til Teknik- og
Miljøudvalgets bevilling, Ordinær Anlæg, funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer), til afholdelse af omkostninger
i forbindelse med projektudvikling og projektering af Kalvebod Brygge,
Vester Voldgade, Kulturaksen og Sankt Jørgens Sø. Der anvises finansiering på
8 mio. kr. i 2008 på Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning,
anlæg, funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning). Samtidig overføres 2
mio. kr. (2008 p/k) af dette beløb fra 2008 til 2009, idet der dog tages
forbehold for Borgerrepræsentationens endelige godkendelse i forbindelse med
overførselssagen 2008-2009. 2. at
der gives en driftsbevilling på 1,5 mio. kr. (2008 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets
bevilling, Ordinær Drift, funktion 6.45.51.1 til afholdelse af udgifter til
etablering af projektsekretariat, helhedsanalyse, task force for udvikling af banegravene og kommunikation/udstillinger,
finansieret af Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, drift,
funktion 6.45.51.1. |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 12. marts 2008 |
PROBLEMSTILLING
Projektet om Metropolzonen
blev igangsat med beslutning i Borgerrepræsentationen den 31.
august 2006
(BR506/06).
Metropolzonen
er defineret som området der afgrænses af Søerne mod nord,
Strøget
mod øst, Kalvebod Brygge mod syd og Hovedbanegården mod vest.
Se bilag 1 s. 3.
Baggrunden for igangsætningen af projektet var et behov for dels at koordinere en række udviklingsinitiativer, dels helt overordnet at gennemtænke og udvikle området, således at der kan skabes et sammenhængende og velfungerende byområde funktionelt, trafikalt og oplevelsesmæssigt.
Projektet har indeholdt en række dialogaktiviteter med områdets interessenter og afholdelse af en international idéopgave, der gav bud på visioner og udviklingsstrategier for Metropolzonen, men også indeholdt helt konkrete projektidéer.
På baggrund af resultatet af idéopgaven blev der med vedtagelsen af Budget 2008 afsat 70 mio. kr. over de kommende tre år til udvikling af Metropolzonen. Der blev udvalgt seks projektområder/initiativer med det formål at styrke de rekreative potentialer og skabe nye forbindelser: Kalvebod Brygge, Vester Voldgade, Kulturaksen, en task force for udvikling af banegravene, Tivolis randbebyggelse mod Bernstorffsgade og Sankt Jørgen Sø.
Der udarbejdes samtidig en helhedsanalyse, der skal kortlægge funktionalitet, sammenhænge og forbindelser mellem byrummene i Metropolzonen. Analysen vil indeholde trafikale konsekvensberegninger af de allerede vedtagne projekter og skal bruges som et redskab til udvælgelse af fremtidige projekter.
Helhedsanalysen skal samtidigt sikre, at udviklingen af byrum og bevægelsesstrømme sker med funktionel, rumlig og brugsmæssig diversitet.
Løsning
Oprettelse af projektsekretariat for Metropolzonen
For at fastholde kontinuiteten i arbejdet med Metropolzonen, etableres der
et fælles ØKF/TMF Metropolzone-projektsekretariat, som skal varetage
koordinering og sikre sammenhæng mellem delprojekterne. Sekretariatet er
desuden ansvarligt for kommunikation og dialog med aktører og borgere.
Rådgiverbistand
Udvikling af Metropolzone-delprojekterne til realiserbare projekter vil ske
ved åbne rådgiverudbud. Når rådgiverudbudet er afsluttet, udvælges ét
rådgiverteam, der viderebearbejder og detailprojekterer inden den endelige
udførelse af delprojektet.
Den samlede proces og idébeskrivelser for hvert delprojekt/initiativ er samlet i bilag 1.
Forvaltningerne
anbefaler, at etablering af projektsekretariat og igangsætning af udviklingen
af d
elprojekterne godkendes ved udmøntning af Budget 2008.
Økonomi
Borgerrepræsentationen har med vedtagelse af Budget 2008 afsat 1,5 mio. kr. i driftsmidler i 2008 og 0,5 mio. kr. i 2009 med henblik på udvikling af Metropolzonen. Midlerne anvendes til drift af Metropolzonesekretariatet, udarbejdelse af helhedsanalyse og kommunikation/udstillinger.
Herudover er afsat 8,0 mio. kr. i anlægsmidler i 2008 samt 30 mio. kr. årligt i anlægsmidler i 2009 og 2010 til udvikling og anlæg af delprojekterne. De 8,0 mio. kr. i 2008 anvendes til udvikling af delprojekterne og fordeles som følger: Kalvebod Brygge 4,0 mio. kr., Vester Voldgade 2,4 mio. kr., Kulturaksen 0,8 mio. kr. og Sankt Jørgens Sø 0,8 mio. kr. Projektudviklingsfasen for de enkelte delprojekter kan strække sig ind i budgetår 2009. Det forventes at der anvendes 6,0 mio kr. til projektudvikling og projektering i 2008 og 2 mio. kr. i 2009.
Videre
proces
Efter Teknik og Miljøvudvalgets og Økonomiudvalgets behandling af sagen, forelægges den for Borgerrepræsentationen. Når midlerne er frigivet, etableres projektsekretariatet og projektudviklingen samt projektering igangsættes.
Når der foreligger projektforslag for de enkelte delprojekter i Metropolzonen, forelægges de for de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen i forbindelse med, at der også ansøges om anlægsbevillinger. Dette forventes ske i løbet af 2009.
Bilag
1. Projektplan for Metropolzone-projektet, gennemførelse af helhedsanalyse og delprojekter.
Claus Juhl Hjalte Aaberg