Mødedato: 12.03.2008, kl. 14:30

Tillægsbevilling til køb og opstilling af billetautomater

Se alle bilag

Tillægsbevilling til køb og opstilling af billetautomater

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. marts 2008

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Tillægsbevilling til køb og opstilling af billetautomater

TMU 113/2008  J.nr. 2007-110790

 

 

 

Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om en tillægsbevilling til afholdelse af forventede ekstraomkostninger på køb og opstilling af billetautomater.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at der gives en tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. (2008 p/l) til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (ordinær anlæg), funktion 2.22.01.3 (fælles formål), finansieret af Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.32.22.5 (kassen) til anlægsbevillingen givet i BR 191/06 til afholdelse af forventede meromkostninger til køb og opstilling af billetautomater

2.                  at der gives en tillægsbevilling på 875.000 kr. (2008 p/l) til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (ordinær anlæg), funktion 2.22.01.3 (fælles formål), finansieret af Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.32.22.5 (kassen) til anlægsbevillingen givet i BR 191/06 til opbygning af et større lager af P-billetautomater samt reservedele.

 

 

Problemstilling

Indkøb og opstilling af P-billetautomater i henhold til Borgerrepræsentationens vedtagelse af 6. april 2006 (BR 191/06 på lukket dagsorden) er ved at være tilendebragt, og det kan nu konstateres at sagen afsluttes i 2008 med et merforbrug på 5,3 %, som i henhold til praksis skal søges som en tillægsbevilling. Beløbet fremkommer som resultatet af en række udgiftsforøgende og udgiftsformindskende poster.

 

Løsning

I BR 191/06 er der givet bevilling til indkøb og opstilling af op til 1.700 P-billetautomater samt nedtagning og bortskaffelse af de gamle automater i Indre By på i alt 99,48 mio. kr. (2007 p/l). På baggrund af nedenstående forhold må de forventede udgifterne til dette arbejde opskrives med 5,4 mio. kr. (2008 p/l).

Merudgifter:

o       Information, særligt til annoncering i forbindelse med etableringen af Blå Zone.

o       Teknisk- og juridiske forhold, som fortsat kræver bistand fra eksterne eksperter.

o       Tillægsarbejder på selve automaterne, som sikrede at ergonomien i forbindelse med tømningsarbejdet m.v. kunne udføres i overensstemmelse med kommunens krav.

o       Indeksreguleringen i henhold til kontrakten har været 2,05 mio. kr. større end kommunens pristalsregulering af bevillingen.

o       Udgifterne til etablering af støttefunktioner er blevet ca. 1 mio. kr. større end forudsat.

o       Udgifterne til bortskaffelse af gamle automater var overset i forudsætningerne for bevillingen.

Mindreudgifter:

o       Antallet af automater er samlet set faldet til 1.650 stk.

o       Udgifterne til fortovsarbejder er faldet.

Udbygning af lager

Tidligere, da der var 615 automater i drift, var der 10 automater på lager, som indgik i et ombytningssystem med skadede eller defekte automater. For at kunne opretholde samme lagerandel med 1.650 automater i drift, skal lageret udbygges til 25 automater. Udbygningen af lageret skal også ses i lyset af det omfattende hærværk mod automaterne i årsskiftet 2007/08 samt at der, når samtlige billetautomater er leveret og opstillet i betalingszonerne, vil være 20 ugers leveringstid fra fabrikken på nye automater. Et større lager vil mindske risikoen for, at betalingszonerne pletvis sættes ud af drift i længere perioder som følge af hærværk.

 

Økonomi

De samlede meromkostninger forbundet med indkøb og opstilling af P-billetautomater forventes at blive på 5,4 mio. kr. (2008 p/l) som søges til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (ordinær anlæg), Center for Parkering, funktion 2.22.01.3 (fælles formål).

 

Til opbygning af Center for Parkerings lager af automater samt reservedele søges der 875.000 kr. (2008 p/l) til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (ordinær anlæg), Center for Parkering, funktion 2.22.01.3 (fælles formål).

 

For begge bevillinger anvises der dækning på Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 8.32.22.5 (kassen).

 

 

Videre proces

Sagen sendes videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Forventet regnskab for indkøb og opstilling af P-billetautomater

 

 

Hjalte Aaberg                   Niels Tørsløv



 

Bilag

Til top